Folkesundhed

Det er de enkelte EU-lande, der har det primære ansvar for at tilrettelægge og yde sundhedstjenester og -pleje. EU's sundhedspolitik supplerer de nationale for at sikre, at EU arbejder hen imod en stærkere europæisk sundhedsunion til gavn for alle europæere.  

Sikker og effektiv vaccination

Kommissionen og medlemslandene følger en fælles EU-tilgang for at sikre forsyninger af covid-19-vacciner og distribuere dem bedre og dermed bidrage til at sikre rettidig adgang og tilgængelighed i hele EU. I slutningen af 2020 begyndte man at fordele sikre og effektive vacciner i EU, efter at de var blevet underkastet en streng godkendelsesprocedure, og efter at det var undersøgt, at de levede op til de højeste sikkerhedsstandarder. Siden da har Europa-Kommissionen sikret op til 4,2 mia. doser covid-19-vacciner. I august 2023 var i alt 84,8 % af den voksne befolkning blevet vaccineret mod virusset. Team Europe har også doneret mere end 530 mio. doser til lande rundt om i verden. 

Behandling af og test for covid-19

Selv om vaccination var den bedste måde at afslutte pandemien på og vende tilbage til et normalt liv, er Kommissionen fortsat fast besluttet på at sikre, at der findes former til behandling af personer, der er smittet med covid-19. Europa-Kommissionens strategi for covid-19-behandlinger understøtter udviklingen og tilgængeligheden af lægemidler, herunder til behandling af senfølger af covid-19, og supplerer dermed EU's vaccinationsstrategi som led i den europæiske sundhedsunion. Ni ud af femten behandlinger på listerne over mulige covid-19-behandlinger fra 2021 er blevet bekræftet sikre og effektive af Det Europæiske Lægemiddelagentur og har sikret behandling af patienter i hele EU. Kommissionen har indgået indkøbskontrakter om to behandlinger.  

Europa-Kommissionen har henstillet til en fælles tilgang til testning og overvågning af spredningen af virusset, og den har støttet udviklingen af overvågningskapacitet. 

Beskyttelse af europæernes sundhed

Kommissionen har fremlagt initiativer til beskyttelse af europæernes sundhed via forbedret kriseberedskab og -indsats samt sikring af sundhedssystemernes modstandsdygtighed på længere sigt i EU.

På grundlag af de første erfaringer fra covid-19-krisen foreslog Kommissionen i november 2020 at opbygge en europæisk sundhedsunion. Det vil give Europa alle de samfundsmæssige og økonomiske fordele, der skal til for at forebygge, forberede sig på og håndtere sundhedskriser både på EU-plan og globalt plan. En stærk europæisk sundhedsunion vil beskytte vores måde at leve på, vores økonomier og samfund.

Det styrkede den koordinerede indsats på EU-plan. Den 23. november 2022 blev forordningen om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler vedtaget. Det er en central retsakt i EU's ramme for sundhedssikkerhed, der udbygger de allerede eksisterende EU-mekanismer for sundhedsberedskab, tidlig varsling og indsats og samtidig også styrker to centrale EU-agenturers mandater — Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og Det Europæiske Lægemiddelagentur.

EU's sundhedsprogram for 2021-2027, EU4Health, der blev vedtaget i marts 2021 på Kommissionens initiativ og har et budget på 5,1 mia. EUR, vil styrke sundhedssystemernes modstandsdygtighed og fremme innovation i sundhedssektoren. EU4Health vil yde et væsentligt bidrag til genopretningen efter covid-19 ved at gøre EU's befolkning sundere, støtte bekæmpelsen af grænseoverskridende sundhedstrusler og øge EU's beredskab og evne til at reagere effektivt på fremtidige sundhedskriser som led i en fremtidig stærk europæisk sundhedsunion.

Lægemiddelstrategien for Europa, der blev vedtaget den 25. november 2020, skal skabe et fremtidssikret regelsæt og understøtte industrien i at fremme forskning og teknologier, der reelt når ud til patienterne og opfylder behandlingsbehovene, samtidig med at der ikke sker markedssvigt. Den tager højde for de svagheder, som coronaviruspandemien har afdækket, og indeholder forslag til tiltag til at styrke systemet. I april 2023 stillede Kommissionen et forslag til et nyt direktiv og en ny forordning, som ændrer og erstatter den eksisterende lægemiddellovgivning.

I kølvandet af covid-19-pandemien lancerede Kommissionen i februar 2021 "HERA incubator". Denne europæiske beredskabsplan for biologisk forsvar havde til formål at opdage og analysere nye varianter af virusset, udvikle vacciner mod nye varianter, for hvilke eksisterende vacciner måske ikke har været tilstrækkeligt effektive, og hurtigt at fremstille store mængder vacciner, der er tilpasset nye varianter.

På grundlag af denne plan oprettede Kommissionen i september 2021 Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet — HERA, der er en af de centrale søjler i den europæiske sundhedsunion og skal bidrage til Europas modstandsdygtighed over for fremtidige sundhedskriser og andre risici.

HERA foregriber trusler og potentielle sundhedskriser gennem indsamling af efterretninger og opbygning af den nødvendige beredskabskapacitet. Det sikrer udvikling, produktion og distribution af lægemidler, vacciner og andre medicinske modforanstaltninger i nødsituationer. I sit første operationelle år har HERA nedsat en ekspertgruppe om covid-19-varianter til at overvåge mutationer.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), som er det centrale organ, der vurderer risikoen for virussets spredning og indvirkning på folkesundheden, leverede under covid-19-pandemien regelmæssige risikovurderinger og epidemiologiske opdateringer samt teknisk støtte. ECDC gav også offentligheden oplysninger om pandemien, spredningen af virusset, symptomer, testning, behandlinger og forebyggelse, som blev offentliggjort på siden med covid-19-spørgsmål og svar.

Kommissionen har oprettet EU FAB – et netværk af indsatsklar produktionskapacitet til fremstilling af vacciner og lægemidler, der kan aktiveres i tilfælde af fremtidige kriser — og er begyndt at lagre udstyr og lægemidler mod kemiske og nukleare trusler.

Under hele covid-19-pandemien har Kommissionen foreslået konkrete foranstaltninger for at undgå en kraftig stigning i antallet af covid-19-tilfælde, som i efterårs- og vintersæsonen 2022-2023. På det tidspunkt blev medlemsstaterne opfordret til at sikre større udbredelse af primærvaccination, prioritere boosterdoser, kombinere covid-19- og influenzavaccinationskampagner og sikre klar kommunikation til borgerne om fordelene ved vaccination. Foranstaltningerne fremhævede også betydningen af stærke sundhedssystemer og -kapaciteter i alle EU-landene. Der bør også træffes yderligere foranstaltninger til at støtte sundhedspersonalets og den samlede befolknings gode mentale sundhed.

Støtte til sundhedssystemerne

EU's civilbeskyttelsesmekanisme og rescEU

Under covid-19-pandemien, og navnlig krisens første måneder, koordinerede og medfinansierede EU gennem EU's civilbeskyttelsesmekanisme leverancer af over 190 mio. medicinske artikler og personlige værnemidler, styrkede hospitalspersonalet og leverede over 10,5 mio. vaccinedoser til over 55 lande i Europa og resten af verden.

Den strategiske rescEU-reservekapacitet til medicinsk udstyr, der blev oprettet af Kommissionen i 2021 for at kunne reagere hurtigere på de behov, der opstår på grund af sundhedskriser som covid-19-pandemien, gjorde det muligt hurtigt at levere over 3 mio. medicinske artikler og værnemidler samt laboratorieudstyr til de medlemsstater, der var ramt af pandemien.

Krisestyring og solidaritet

Tværnationalt samarbejde om sundhed

Katastrofeberedskabskoordineringscentret (ERCC) har spillet en central rolle i hjælpearbejdet og står klar 24/7 til at bistå alle lande, både i og uden for Europa.

Kommissionen vedtog i april 2020l retningslinjer for tværnationalt samarbejde om sundhedsydelser mellem nationale, regionale og lokale myndigheder. Formålet var at fremme samarbejdet om overførsel af patienter, yde kvalificeret lægehjælp, sikre patientmobilitet, lette godtgørelsen af sundhedsudgifter og generelt at mindske den byrde, som pandemien lægger på de nationale sundhedssystemer. Anmodningerne om hjælp i forbindelse med sundhedsydelser på tværs af grænserne er blevet koordineret af Udvalget for Sundhedssikkerhed, der ledes af Kommissionen, og gennem EU's system for tidlig varsling og reaktion

EU's Solidaritetsfond

Som led i EU's ekstraordinære reaktion på coronaviruspandemien blev EU's solidaritetsfond i marts 2020 udvidet til at omfatte store folkesundhedskriser. I marts 2021 foreslog Kommissionen en samlet pakke på næsten 530 mio. euro i økonomisk støtte som et supplerende finansielt bidrag til medlemslande og tiltrædelseslande til deres indsats for at bekæmpe coronaviruspandemien. Anvendelsen af EU's Solidaritetsfond i forbindelse med dette forslag blev godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet i maj 2021.