Oversigt
Fremtiden for Europa i en verden, der er splittet, bygger på et stærkt demokrati og på forsvaret af de værdier, der giver os de friheder og rettigheder, som vi værner om. I den kommende mandatperiode vil vi tage afsæt i det, der allerede er opnået, og gøre mere for at beskytte demokratiet og befolkningen mod stigende trusler fra interne og udenlandske aktører. Samtidig vil vi styrke retsstatsprincippet, der er EU's grundlag og afgørende for vores velstand og konkurrenceevne samt et velfungerende indre marked. Vores arbejde vil altid være drevet af visionen om et kontinent, der er forenet af demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, og vores borgere vil altid stå i centrum.
Hvad mener europæerne
Formål
Demokratiet og vores rettigheder kan ikke tages for givet. Det er noget, der skal styrkes og forsvares hver eneste dag. Borgerne skal også spille en central rolle i den demokratiske proces. De skal inddrages i arbejdet i de institutioner, de har tillid til. Derfor forpligter EU sig til at:
Beskytte og forsvare demokratietog øge samfundets modstandsdygtighed og beredskab
Styrke retsstatenfor at sikre et retfærdigt og velfungerende samfund
Fremme aktivt medborgerskab og deltagelsefor at sætte borgernes idéer i centrum for den politiske beslutningsproces
Europas demokratiske systemer og institutioner er under angreb. For at beskytte vores demokrati vil vi:
- stille forslag om et nyt europæisk demokratiskjold, der skal kunne opdage, analysere og proaktivt bekæmpe desinformation og informationsmanipulation samt hybride trusler for at standse udenlandsk informationsmanipulation og indblanding online
- arbejde på at styrke digitale færdigheder og mediekendskab for at forbedre samfundets modstandsdygtighed og beredskab
- skabe et europæisk netværk af faktatjekkere og gøre det tilgængeligt på alle EU-sprog
- fortsat intensivere den digitale håndhævelse, bl.a. af forordningen om digitale tjenester og forordningen om kunstig intelligens, for at sikre et fair og åbent miljø for onlineplatforme, forhindre udbredelse af falsk information og deepfakes og beskytte vores samfundsdebat og valgprocesser
- tackle nye trusler mod integriteten af valg i hele Europa, bl.a. ved at sikre, at gennemsigtighedskravene i forordningen om kunstig intelligens, forordningen om digitale tjenester og forordningen om gennemsigtighed i politisk reklame gennemføres, og styrke vores tilgang til AI-produceret indhold

I verden af i dag, hvor vores demokratiers, samfunds og økonomiers modstandsdygtighed konstant sættes på prøve, er vores værdier det, der binder os sammen og gør os stærkere. Retsstatsprincippet får vores samfund og økonomier til at fungere og sikrer, at de grundlæggende rettigheder beskyttes, at korruption bekæmpes, og at aftaler håndhæves. Derfor vil vi
- konsolidere rapporten om retsstatssituationen og sikre, at den undersøger alle spørgsmål i hele EU, herunder ved at tilføje dimensionen vedrørende det indre marked til rapporten
- fortsat bestræbe os på at forbedre overvågningen og rapporteringen om retsstatsprincippet og på at styrke kontrolforanstaltningerne, bl.a. ved at holde øje med, om henstillinger efterleves
- investere i at opretholde retsstatsprincippet gennem EU-finansiering til nationale foranstaltninger, f.eks. til bekæmpelse af korruption
- sikre, at udbetaling af EU-midler afhænger af, at retsstatsprincippet overholdes, ved at knytte henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen tættere til den finansielle støtte
- sørge for, at den generelle ordning med konditionalitet gælder for alle EU-midler i det næste langsigtede budget
- støtte frie medier i hele Unionen ved at gennemføre den europæiske forordning om mediefrihed og øge vores støtte til og beskyttelse af uafhængige medier og journalister

For at inddrage borgerne i den politiske beslutningsproces vil vi
- regelmæssigt udvælge de politikområder, hvor anbefalingerne fra et EU-borgerpanel vil have den største værdi, og følge op på borgernes anbefalinger
- gøre mere for at samarbejde med civilsamfundsorganisationer, som har ekspertise og spiller en vigtig rolle for forsvaret af specifikke samfundsmæssige anliggender og respekten for menneskerettigheder
- styrke netværket af mere end 3 000 lokalpolitikere for at få en bedre forståelse af, hvordan EU påvirker vores hverdag

Hidtidige fremskridt
Overvåge, følge og holde sig orienteret om fremskridtene med nye initiativer, forslag til love og lovgivningsmæssige ændringer under denne prioritet
- November 2025
Præsentation af det europæiske demokratiskjold for at styrke, beskytte og fremme stærke og modstandsdygtige demokratier
- Oktober 2025
Kommissionen vedtager strategien for ligestilling af LGBTIQ+-personer 2026-2030
- Marts 2025
Kommissionen fremlægger sin køreplan for kvinders rettigheder
- Maj 2024
Forordningen om europæisk mediefrihed træder i kraft
- April 2024
- December 2023
Forsvar af demokratiet: Kommissionen stiller skarpt på skjult udenlandsk indflydelse
I fokus
90 millioner europæere lever med et handicap, og det er derfor bydende nødvendigt at opnå fuld inklusion – ikke kun for at sikre, at deres rettigheder respekteres, men også for at sætte skub i Europas økonomi og demokrati. Med henblik herpå intensiverer Kommissionen sin indsats med en ambitiøs socialplan. Det omfatter udrulning af EU-handicapkortet og det europæiske parkeringskort for personer med handicap, lancering af en alliance for en uafhængig tilværelse for at erstatte institutioner med lokalsamfundsbaseret støtte, forbedring af transporttilgængeligheden og investering i kompenserende teknologier såsom AI-værktøjer.

Hvem er ansvarlig

Ledende næstformand med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati

Højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand

Kommissær med ansvar for demokrati, retlige anliggender, retsstatsprincippet og forbrugerbeskyttelse
