Hvad gør EU?
Den Europæiske Union er den største handelsblok i verden. EU har også verdens største netværk af handelsaftaler. EU's handelspolitik spiller en afgørende rolle for EU's økonomiske sikkerhed i en tid, hvor vi oplever geopolitisk krise, økonomiske udfordringer og klimaændringer.
Åben, regelbaseret handel med lande uden for EU er afgørende for EU's økonomi og for befolkningens velstand og sikkerhed. Handel skaber og støtter arbejdspladser og gavner virksomheder, landbrugere og forbrugere. Handelen mindsker også EU's økonomiske afhængighed af lande uden for EU og forhindrer, at de globale forsyningskæder forstyrres – dermed øges EU's økonomiske sikkerhed.
EU's handelspolitik hjælper os med at modvirke urimelig handelspraksis og forblive konkurrencedygtige over for globale økonomiske og geopolitiske trusler. Sådanne risici kan omfatte trusler mod forsyningskæder, kritisk infrastruktur og teknologi. Vores handelspolitik gør det også muligt for os at samarbejde mere effektivt med vores internationale partnere om at nå bæredygtighedsmålene i hele verden.

Ved at uddybe og udvide vores handelspartnerskaber med tredjelande kan vi:
- Indtage nye markeder for EU's eksport, støtte beskæftigelsen i EU og styrke konkurrenceevnen
- Sprede forsyningskilderne og sikre pålidelig adgang til de ting, vi har brug for, herunder råstoffer
- Håndtere sikkerhedsrisici mere effektivt
- Styrke bæredygtigheden i EU og resten af verden.
EU's handel i tal
Indsatsområder
Ajourførte oplysninger om igangværende handelsforhandlinger og allerede indgåede handelsaftaler
EU's handelsforbindelser med lande og regioner i hele verden
Hjælp til små virksomheder, så de får mest muligt ud af EU's handelsaftaler
EU's rolle i Verdenshandelsorganisationen og vores idéer til reformer
Se de tekster, som EU har fremlagt under handelsforhandlingerne
EU har vedtaget en omfattende og robust pakke af sanktioner
Om EU's håndhævelse af internationale regler og beskyttelse af europæiske virksomheder mod urimelig handelspraksis
Vigtige resultater
- EU's netværk af 45 præferencehandelsaftaler med 80 partnere verden over hjælper EU-baserede virksomheder på udenlandske markeder. Netværket giver forsyningssikkerhed for EU's værdikæder. Det støtter også EU's internationale forpligtelser vedrørende handel og bæredygtig udvikling.
- EU er verdens største eksportør af forarbejdede varer og tjenesteydelser.
- Mere end 30 millioner mennesker i EU arbejder i job relateret til EU's eksport.
- 16 millioner europæiske job afhænger af at virksomheder baseret udenfor EU´s investeringer i EU.
- EU tegner sig for 16,3 % af den samlede verdenshandel med varer og tjenesteydelser – og er foran både Kina og USA.
- EU's handelsbeskyttelsesforanstaltninger bekæmper urimelig handelspraksis og beskytter dermed over 550 000 europæiske arbejdspladser.
- Handelsaftalen mellem EU og USA har igen skabt stabilitet og forudsigelighed i handelen og investeringsforbindelserne mellem EU og USA til gavn for borgere og virksomheder på begge sider af Atlanten.
I fokus
22. maj 2026 – EU og Mexico har taget historiske skridt til at uddybe deres mangeårige partnerskab ved at undertegne den moderniserede globale aftale og interimsaftale om handel.
Aftalen vil medføre betydelige fordele for de europæiske borgere, virksomheder og landbrugsfødevaresektorer. Den vil fjerne handelshindringer, støtte økonomisk vækst og konkurrenceevne og sikre bæredygtig adgang til kritiske råstoffer.

Denne side blev sidst opdateret den 22 juni 2026