Det gør EU
EU arbejder på at forme Europas digitale nutid og fremtid Det støtter, finansierer og regulerer nye teknologier for at styrke demokratiet og gøre Europa mere sikkert, konkurrencedygtigt og teknologisk uafhængigt. EU fastsætter også regler for, hvordan onlineplatforme og kunstig intelligens (AI) skal anvendes.
For at sikre Europas digitale fremtid sigter EU mod at blive førende, når det gælder innovation inden for kunstig intelligens og strategiske teknologier, samtidig med at EU's digitale systemer og værktøjer skal være til at stole på.
For at styrke demokratiet sørger EU for, at lovgivningen på det digitale område skaber et sikkert rum og retfærdige onlinemarkeder, støtter frie medier og bekæmper desinformation.
For at gøre Europa sikrere investerer EU i cybersikkerhed for at forsvare mod cybertrusler og hybride sikkerhedstrusler.
EU's vigtigste digitale politiske mål er at
- gøre AI-værktøjer og -tjenester sikre og pålidelige
- øge Europas uafhængighed inden for strategiske digitale teknologier (f.eks. kunstig intelligens, halvledere og cloud- og kvantecomputing)
- gøre det muligt for virksomheder og forvaltninger at udveksle data problemfrit
- fremme og beskytte Europas kritiske digitale infrastruktur
- fremme sikker og hurtig konnektivitet
- gøre onlineplatforme sikrere og mere pålidelige
- beskytte mediefriheden og demokratiet online
- nå Europas mål for det digitale årti senest i 2030.

Nøgletal
Indsatsområder
En menneskecentreret plan for at nå Europas ambitiøse digitale mål senest i 2030
EU's ekspertisecenter, der støtter sikker og pålidelig udvikling af kunstig intelligens
EU's foranstaltninger til at beskytte Europa mod cybertrusler og sørge for sikkerhed online
Frigørelse af datapotentialet for at sætte skub i økonomien med respekt for europæiske værdier
EU skal gøres til det mest forbundne kontinent inden 2030 med adgang til højhastighedsinternet for alle
Støtte til EU's digitale omstilling, den audiovisuelle sektor og frie medier
EU's regler for et sikkert digitalt rum, der beskytter brugerne og regulerer onlineplatforme og formidlere
EU's regler for onlineplatforme, der fungerer som gatekeepere, så det digitale marked fortsat er retfærdigt og konkurrencepræget
Beskyttelse og styrkelse af børn og unge på internettet
De vigtigste resultater
- EU har været banebrydende med en retlig ramme for onlineplatforme og kunstig intelligens i EU og har sat standarder på verdensplan for regulering på det digitale område.
- EU har skabt en ramme, der skal gøre Europa mere konkurrencedygtigt, fremme innovation og tilskynde til bedre anvendelse af data – gennem tiltag såsom målrettet finansiering (f.eks. til halvledere) og initiativer, som f.eks. flerlandeprojekter, eller europæiske digitale innovationsknudepunkter.
- EU har investeret i banebrydende teknologier, bl.a. højtydende computer- og kvanteteknologier, og har etableret AI-fabrikker.
- For at støtte demokratiet og give borgerne større handlekraft har EU indført værktøjer såsom den europæiske digitale identitetstegnebog (eID), fremmet digitale færdigheder, beskyttet journalisters rettigheder og støttet bekæmpelsen af desinformation.
- EU har udvidet digitale infrastrukturer og forbedret konnektiviteten og har samtidig opbygget kapacitet på en lang række områder – fra cybersikkerhed til elektronisk kommunikation og undersøiske kabler.
I fokus
Da børn tilbringer mere tid online end nogensinde før, er deres sikkerhed blevet et stort problem. For at forhindre eksponering for skadeligt og ulovligt indhold foreslår Kommissionen en innovativ europæisk løsning.
Med EU's app til alderskontrol vil brugerne kunne bevise deres alder uden at dele unødvendige personoplysninger og browse på internettet i fuld respekt for privatlivets fred, samtidig med at det sikres, at børn ikke kan få adgang til upassende indhold.
Appen er nu klar til at blive taget i brug. Kommissionen opfordrer indtrængende EU-landene til at fremskynde udrulningen heraf for at gøre den tilgængelig for borgerne inden udgangen af 2026.

Denne side blev sidst opdateret den 22 maj 2026