Ruslands uberettigede militære aggression mod Ukraine og dets anvendelse af gasforsyninger som våben har ført til en hidtil uset energikrise for EU. Det har medført en kraftig stigning i energipriserne og skabt problemer for europæerne. Som reaktion herpå gennemførte EU kriseforanstaltninger i 2022 for at stabilisere energipriserne og sikre adgang til gasforsyning om vinteren. Fremadrettet fokuserer Kommissionen nu på at tackle vedvarende høje energiomkostninger, der påvirker EU's borgere og virksomheder. Med henblik herpå fremlagde Kommissionen i februar 2025 en ny handlingsplan, der har til formål at reducere energiomkostningerne, fuldføre energiunionen, tiltrække investeringer og øge beredskabet over for eventuelle energikriser. REPowerEU I maj 2022 fremlagde Kommissionen REPowerEU-planen for hurtigt at mindske EU's afhængighed af russiske fossile brændstoffer ved at fremskynde omstillingen til ren energi og forene kræfterne for at opnå et mere modstandsdygtigt energisystem med en ægte energiunion.Takket være REPowerEU har vi beskyttet EU's borgere og virksomheder mod energimangel, støttet Ukraine ved at svække Ruslands krigskasse, fremskyndet omstillingen til ren energi og stabiliseret priserne.I de første to år siden lanceringen har vimindsket vores gasforbrug med ca. 18 %overvundet vores afhængighed af russiske fossile brændstoffersikret adgang til sikker energi til overkommelige priserfor første gang nogensinde produceret mere elektricitet fra vind- og solenergi end fra gashurtigt øget omfanget af anlæg til vedvarende energi vintersikret gasforsyningen. I juni og juli 2022 foreslog Kommissionen nye regler for at sikre, at Europa havde tilstrækkelige gasforsyninger til at modstå pludselige afbrydelser fra Rusland i vintermånederne.Med de nye regler for gaslagring skal EU-landene fylde lagerfaciliteterne op til 90 % senest den 1. november hvert år. I begyndelsen af vintersæsonen 2024-2025 var gaslagrene 95 % fyldt, og tærsklen på 90 % blev allerede nået i august 2024.Desuden blev EU-landene i august 2022 enige om en forordning om frivillig reduktion af efterspørgslen efter naturgas med 15 % i vintersæsonen 2022/2023, som senere blev forlænget til at omfatte vinteren 2023/2024. I marts 2024 vedtog Rådet en henstilling om fortsatte frivillige foranstaltninger indtil marts 2025 for at opretholde en kollektiv reduktion af gasefterspørgslen på 15 % sammenlignet med den gennemsnitlige efterspørgsel mellem april 2017 og marts 2022.I april 2022 lancerede Kommissionen også den europæiske platform for indkøb af gas for at fremme EU-landenes samarbejde på de globale markeder. Målet er at undgå konkurrence mellem EU-landene, udnytte EU's indflydelse til at sikre diversificeringen af energikilder, fremme konkurrencen mellem større leverandører og opnå bedre vilkår for forbrugerne. Gaslagringsfaciliteterskal fyldes før hver vinter90 %skal fyldes senest den 1. november hvert år95 %fyldt op til vinteren 2024-2025. Diversificering af gaskilder og investering i infrastruktur En vigtig del af det at sikre stabile og prismæssigt overkommelige energiforsyninger består i at diversificere forsyningsruterne. I de seneste år har EU arbejdet sammen med internationale partnere om at diversificere forsyningerne. Siden 2022 har Kommissionen indgået aftaler med Egypten, Israel og Aserbajdsjan om eksport af naturgas til Europa. EU har også øget importen af flydende naturgas (LNG) fra Nordamerika, Australien, Qatar og Østafrika og gennem rørledninger fra Norge, Det Forenede Kongerige, Aserbajdsjan og Nordafrika.Som følge af investeringer i LNG-terminaler og gasforbindelser kan alle EU-lande nu modtage gas fra mindst to kilder, og der er mulighed for tilbagegående strømme mellem naboer. I maj 2022 påbegyndtes f.eks. driften af gasforbindelsen mellem Polen og Litauen, hvilket styrkede det baltiske gasmarkeds optionalitet og modstandsdygtighed. På samme måde var gasforbindelsen mellem Grækenland og Bulgarien en realitet i oktober 2022 og spillede en central rolle i forbindelse med diversificeringen af gasforsyningen i Sydøsteuropa. Udbredelse af vedvarende energi Ud over at sikre udenlandske kilder er vi nødt til at anvende så meget som muligt hjemmelavet energi. EU er allerede førende på verdensplan inden for teknologisk udvikling af vedvarende energi. I 2023 udgjorde energi fra vedvarende kilder 24,5 % af EU's energiforbrug. Med det reviderede direktiv om fremme af vedvarende energi i november 2023 nåede EU-landene til enighed om et overordnet mål for vedvarende energi på mindst 42,5 % på EU-plan senest i 2030 med en ambition om at nå op på mindst 45 %.For at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi blev EU-landene i december 2022 enige om midlertidige regler, der giver mulighed for at strømline tilladelsesprocesser. Vedvarende energii EU24,5 %af EU's energiforbrug i 2023 % bestod af energi fra vedvarende kilder42,5 %overordnet mål for vedvarende energi på EU-plan senest i 2030 (med en ambition om at nå op på mindst 45 %). Lavere regninger for husholdninger og virksomheder i EU Som reaktion på Ruslands brug af energi som våben blev EU-landene i oktober 2022 enige om et nødindgreb for at reducere energiregningerne for europæiske husholdninger og virksomheder. Det omfattede ekstraordinære foranstaltninger:reduktion af efterspørgslen efter elektricitet (10 % samlet set med en obligatorisk reduktion på 5 % i spidsbelastningstimer)loft over indtægterne (180 EUR pr. MWh) fra lavpris-energiproducenter (atomkraft, brunkul, vedvarende energi) og omfordeling af overskuddet til kunderindførelse af et midlertidigt solidaritetsbidrag for overskydende fortjeneste i olie-, gas-, kul- og raffinaderisektorerne og omdirigering af midler til energiforbrugere.Nødforanstaltningerne udløb i 2023. I februar 2023 nåede EU-landene også til enighed om en markedskorrektionsmekanisme for at undgå forstyrrelser på energi- og finansmarkedet. Om nødvendigt ville den automatisk være blevet aktiveret:hvis TTF-month-ahead-prisen oversteg 180 EUR /MWh i 3 arbejdsdage, og hvis TTF-prisen var 35 EUR højere end en referencepris for flydende naturgas (LNG) på de globale markeder i de samme 3 arbejdsdage.Mekanismen var i kraft indtil januar 2025 og blev aldrig aktiveret på grund af faktorer såsom strukturel nedgang i efterspørgslen, pålidelig LNG- og rørledningsimport fra betroede partnere og forbedret importinfrastruktur. Handlingsplan for energi til overkommelige priser Ikke desto mindre er energipriserne i EU fortsat strukturelt høje, hvilket skader borgerne i EU og EU-industriens konkurrenceevne. Kommissionen foreslog derfor i februar 2025 handlingsplanen for energi til overkommelige priser med konkrete kortsigtede foranstaltninger til at nedbringe energiomkostningerne for borgere, virksomheder, industri og lokalsamfund i hele EU, fuldføre energiunionen, tiltrække investeringer og forberede os bedre på eventuelle energikriser.Det vil give samlede anslåede besparelser på 45 mia. EUR i 2025, der vil stige gradvist til 130 mia. EUR årligt senest i 2030 og 260 mia. EUR årligt senest i 2040.Samlede anslåede besparelser 45 mia. EURi 2025op til 130 mia. EURårligt senest i 2030op til 260 mia. EURårligt senest i 2040 Relaterede links REPowerEUEnergipriser i EU You are EU
I maj 2022 fremlagde Kommissionen REPowerEU-planen for hurtigt at mindske EU's afhængighed af russiske fossile brændstoffer ved at fremskynde omstillingen til ren energi og forene kræfterne for at opnå et mere modstandsdygtigt energisystem med en ægte energiunion.Takket være REPowerEU har vi beskyttet EU's borgere og virksomheder mod energimangel, støttet Ukraine ved at svække Ruslands krigskasse, fremskyndet omstillingen til ren energi og stabiliseret priserne.I de første to år siden lanceringen har vimindsket vores gasforbrug med ca. 18 %overvundet vores afhængighed af russiske fossile brændstoffersikret adgang til sikker energi til overkommelige priserfor første gang nogensinde produceret mere elektricitet fra vind- og solenergi end fra gashurtigt øget omfanget af anlæg til vedvarende energi
En vigtig del af det at sikre stabile og prismæssigt overkommelige energiforsyninger består i at diversificere forsyningsruterne. I de seneste år har EU arbejdet sammen med internationale partnere om at diversificere forsyningerne. Siden 2022 har Kommissionen indgået aftaler med Egypten, Israel og Aserbajdsjan om eksport af naturgas til Europa. EU har også øget importen af flydende naturgas (LNG) fra Nordamerika, Australien, Qatar og Østafrika og gennem rørledninger fra Norge, Det Forenede Kongerige, Aserbajdsjan og Nordafrika.Som følge af investeringer i LNG-terminaler og gasforbindelser kan alle EU-lande nu modtage gas fra mindst to kilder, og der er mulighed for tilbagegående strømme mellem naboer. I maj 2022 påbegyndtes f.eks. driften af gasforbindelsen mellem Polen og Litauen, hvilket styrkede det baltiske gasmarkeds optionalitet og modstandsdygtighed. På samme måde var gasforbindelsen mellem Grækenland og Bulgarien en realitet i oktober 2022 og spillede en central rolle i forbindelse med diversificeringen af gasforsyningen i Sydøsteuropa.
Som reaktion på Ruslands brug af energi som våben blev EU-landene i oktober 2022 enige om et nødindgreb for at reducere energiregningerne for europæiske husholdninger og virksomheder. Det omfattede ekstraordinære foranstaltninger:reduktion af efterspørgslen efter elektricitet (10 % samlet set med en obligatorisk reduktion på 5 % i spidsbelastningstimer)loft over indtægterne (180 EUR pr. MWh) fra lavpris-energiproducenter (atomkraft, brunkul, vedvarende energi) og omfordeling af overskuddet til kunderindførelse af et midlertidigt solidaritetsbidrag for overskydende fortjeneste i olie-, gas-, kul- og raffinaderisektorerne og omdirigering af midler til energiforbrugere.Nødforanstaltningerne udløb i 2023.
