Oversigt
Europa-Kommissionen vil arbejde på at garantere, at de europæiske borgere er mere trygge og sikre, og at Europa er i stand til at opretholde fred gennem troværdig afskrækkelse. De seneste år har været en kraftig påmindelse om, hvor skrøbelig freden er. De har også været en brat opvågning for Europa og vist, at vi skal kunne beskytte os selv og afskrække potentielle modstandere.
Hvad mener europæerne
Formål
At opbygge en europæisk forsvarsunionfor at beskytte Den Europæiske Union og dens befolkning
At forbedre beredskabet og krisestyringenfor at være klar til at reagere på kriser
At forbedre den indre sikkerhedfor at håndtere alle trusler online og offline
At styrke de fælles grænserfor at gøre dem mere sikre
At styre migrationenpå retfærdig og beslutsom vis
Hvordan vil vi nå vores mål?
For at imødegå Europas sikkerheds- og forsvarsudfordringer vil Kommissionen i løbet af sin mandatperiode 2024-2029
Opbygning af en europæisk forsvarsunion
Vi vil handle på forsvarsområdet og beskytte europæerne ved at
- hjælpe medlemslandene med at genopbygge, genoprette og udvikle de nationale væbnede styrker ved at bygge videre på de eksisterende forsvarsindustrielle programmer og investere i avancerede kapaciteter på kritiske områder såsom krigsførelse til vands, på jorden og i luften samt rumbaserede ressourcer for tidlig varsling og cyberforsvar
- bistå med at samle ressourcerne og imødegå fælles trusler gennem flagskibsprojekter inden for forsvar, som i sidste ende skal fastlægges af medlemslandene
- udvikle et indre marked for forsvarsprodukter og -tjenester, styrke forskningen, udviklingen og produktionskapaciteten på forsvarsområdet og fremme fælles indkøb
Et centralt element i dette arbejde vil være at styrke partnerskabet mellem EU og NATO yderligere.

Vi vil udvikle en strategi for beredskab i EU for at sikre, at vi er bedre forberedt på kriser ved at
- forberede hele samfundet bedre på mulige kriser, herunder borgerne og den private sektor
- styrke vores fremsyns- og foregribelseskapacitet
- indrette os på nye trusler, navnlig trusler i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) og cybersikkerhed
- støtte medicinske modforanstaltninger mod trusler mod folkesundheden, herunder gennem fælles indkøb og lageropbygning

Vi vil arbejde på
- en ny strategi for EU's interne sikkerhed, der skal bidrage til, at sikkerhed integreres i EU-lovgivningen, så folk kan føle sig trygge
- en ny europæisk handlingsplan for bekæmpelse af narkotikahandel, hvor vi samarbejder med partnere om at lukke narkotikahandlernes ruter og ødelægge deres forretningsmodeller
- en ny dagsorden for terrorbekæmpelse for at imødegå nye trusler og for at anlægge en skrappere tilgang til finansiering af terrorisme og bekæmpelse af radikalisering

Vi vil
- indføre et fuldt funktionsdygtigt digitalt grænseforvaltningssystem for at styrke vores grænser
- gennemføre en integreret tilgang til grænseforvaltning
- udvikle EU's strategi for visumpolitik
- sikre et fuldstændigt og fuldt fungerende Schengenområde

Migration er en europæisk udfordring, som kræver en europæisk løsning. For at sikre en effektiv forvaltning af migrationen med fokus på solidaritet vil vi
- gennemføre pagten om migration og asyl og fremlægge vores fremadskuende vision for den første europæiske migrations- og asylstrategi
- fremlægge en ny fælles tilgang til tilbagesendelser for at fremskynde og forenkle processen
- fortsætte med at udvikle strategiske forbindelser med lande uden for EU
- samarbejde med medlemsstaterne om at åbne lovlige migrationsveje baseret på vores økonomiers og regioners kvalifikationsbehov

Hidtidige fremskridt
Følg med og hold dig orienteret om fremskridtene med nye initiativer, forslag til love og lovgivningsmæssige ændringer inden for rammerne af denne prioritet
- Marts 2026
Fremlæggelse af en ny strategi for håndtering af den stadigt voksende trussel fra naturbrande
- Januar 2026
Offentliggørelse af den nye strategi for asylforvaltning og migrationsstyring med henblik på at forebygge illegal migration, beskytte mennesker og tiltrække talenter til EU
Fremlæggelse af nye regler til styrkelse af cybersikkerheden og kapabiliteter
- April 2025
Kommissionen løfter sløret for ProtectEU – en ny EU-strategi for indre sikkerhed
- Marts 2025
Lancering af strategien for en beredskabsunion, som skal styrke Europas evne til at forebygge og reagere på nye trusler.
Kommissionen offentliggør hvidbogen for et europæisk forsvar og "ReArm Europe"-planen/Beredskab 2030
Kommissionen foreslår et nyt fælles europæisk system for tilbagesendelser
Kommissionen foreslår en forordning om kritiske lægemidler, der skal styrke forsyningerne af kritiske lægemidler i EU
- Januar 2025
Vedtagelse af en handlingsplan til beskyttelse af sundhedssektoren mod cyberangreb
I fokus
AGILE – et nyt pilotfinansieringsværktøj på 115 mio. euro, der på rekordtid vil bringe disruptiv forsvarsteknologi fra laboratoriet til felten. Det vil fremskynde udviklingen og afprøvningen af disruptive nyskabelser inden for forsvar og disses udbredelse på markedet til gavn for små og mellemstore virksomheder, herunder opstartsvirksomheder og teknologiinnovatorer. Tanken er, at der med værktøjet skal tildeles bevillinger på blot fire måneder, og at teknologier kan blive klar til forsvarsstyrkerne på mellem 1 og 3 år. AGILE vil være i fuld overensstemmelse med EU-landenes mest presserende behov og sikre, at det europæiske forsvar ikke blot er innovativt, men parat til at reagere med et øjebliks varsel på enhver trussel.

Hvem er ansvarlig

Ledende næstformand med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati

Højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand

Ledende næstformand med ansvar for sociale rettigheder og færdigheder, job af høj kvalitet og parathed

Kommissær med ansvar for forsvar og rummet

Kommissær med ansvar for ligestilling, beredskab og krisestyring

Kommissær med ansvar for indre anliggender og migration
Denne side blev sidst opdateret den 25 marts 2026
