Vi skal sikre adgang til vacciner
Sikre og effektive vacciner mod covid-19 er vores bedste chance for at bekæmpe pandemien. Kommissionen og medlemslandene har vedtaget en fælles EU-tilgang til sikring af forsyninger og god distribution af vacciner.
Med forhåndskøbsaftaler med individuelle vaccineproducenter har Kommissionen sikret retten til at købe et bestemt antal vaccinedoser inden for en given tidsramme og til en fastsat pris. Til gengæld har Kommissionen finansieret en del af de indledende omkostninger ved hjælp af nødhjælpsinstrumentet, som er på 2,7 mia. euro. Finansieringen betragtedes som en udbetaling for de vacciner, medlemslandene købte.
Strategiens formål
Den 17. juni 2020 fremlagde Kommissionen EU's vaccinestrategi for at fremskynde udvikling, fremstilling og anvendelse af vacciner mod covid-19.
Med vaccinestrategien har Kommissionen understøttet indsatsen for at effektivisere processen, og det har resulteret i, at denne tidsramme blev bragt ned til mindre end et år for de fleste vacciner.
Målene for EU's vaccinestrategi er at sikre:
- at vaccinerne er af høj kvalitet, effektive og sikre.
- at der er rettidig adgang til vacciner for medlemslandene og deres befolkninger og samtidig stå i spidsen for indsatsen for global solidaritet.
- at der er lige adgang for alle i EU til en økonomisk overkommelig vaccine så tidligt som muligt.
- at EU-landene forbereder sig på udrulningen af sikre og effektive vacciner, sikre transporten og distributionen af vacciner og udpege prioriterede grupper.
Vaccinestrategien skal tjene som reference for medlemslandene, når de udformer deres egne nationale vaccinationsstrategier.
I slutningen af 2020 begyndte man at fordele sikre og effektive vacciner i EU, efter at de var blevet underkastet en streng godkendelsesprocedure, og efter at det var undersøgt, at de levede op til de højeste sikkerhedsstandarder.
Godkendte vacciner
Indtil videre er fem sikre og effektive vacciner mod covid-19 blevet godkendt af Kommissionen til anvendelse i EU efter en positiv videnskabelig anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur:
Den 21. december 2020 udstedte Kommissionen en betinget markedsføringstilladelse for covid-19-vaccinen udviklet af BioNTech og Pfizer, hvilket gør den til den første covid-19-vaccine, der er godkendt i EU. Det skete efter en positiv videnskabelig anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur.
Forhåndskøbsaftalen med BioNTech-Pfizer muliggjorde det første køb af 200 mio. doser på vegne af alle EU's medlemslande med mulighed for at købe yderligere 100 mio. doser Den 15. december besluttede Kommissionen at købe yderligere 100 mio. doser.
Den 8. januar 2021 foreslog Kommissionen medlemslandene at købe yderligere 200 mio. doser af BioNTech-Pfizer's vaccine, med mulighed for at købe yderligere 100 mio. doser.
Den 10. marts 2021 indgik Kommissionen en aftale med BioNTech-Pfizer om levering af 4 mio. ekstra doser covid-19-vacciner, som medlemslandene kan bruge i de områder, hvor smittetrykket er højest, og til at lette den frie bevægelighed på tværs af grænserne.
Den 20. maj 2021 underskrev Kommissionen den tredje kontrakt med BioNTech-Pfizer, og den har reserveret yderligere 1,8 mia. doser på vegne af alle EU-lande til levering mellem slutningen af 2021 og 2023. Det vil gøre det muligt at købe 900 mio. doser af den nuværende vaccine og af en vaccine, der er tilpasset varianter (hvis det er nødvendigt og den er godkendt), med mulighed for at købe yderligere 900 mio. doser.
Den 19. december 2021 indgik Kommissionen aftale med BioNTech-Pfizer om at fremskynde leverancerne af 20 mio. vaccinedoser til medlemslandene i det første kvartal af 2022 (5 mio. i januar, 5 mio. i februar og 10 mio. i marts), så det samlede antal leverancer i denne periode kommer op på 215 mio.
Kommissionen og EU-landene valgte desuden at benytte sig af den første mulighed for at bestille over 200 mio. doser i henhold til den tredje kontrakt med BioNTech-Pfizer. Disse doser kom oven i de 450 mio. doser, der var planlagt leveret i 2022 på grundlag af den allerede indgåede aftale. Det bragte det samlede antal leverancer fra BioNTech-Pfizer op på 650 mio. doser i 2022.
Den 13. maj 2022 indgik Europa-Kommissionen og BioNTech-Pfizer en aftale, der skal føre til, at medlemslandenes behov for covid-19-vacciner bedre kan imødekommes. Aftalen sikrer, at EU-landene får adgang til vaccinerne, når de har brug for dem. Det gælder også fremtidige varianttilpassede vacciner, hvis disse godkendes, så landene hurtigt kan reagere på enhver epidemiologisk udvikling og fortsat kan hjælpe partnerlande globalt.
Efter aftale med BioNTech-Pfizer er forhåndskøbsaftalen i redigeret form offentliggjort her. Købsaftalen findes her.
Den 6. januar 2021 udstedte Kommissionen en betinget markedsføringstilladelse for den vaccine, der er udviklet af Moderna, hvilket gør den til den anden covid-19-vaccine, der er godkendt i EU. Det skete efter en positiv videnskabelig anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur.
Forhåndskøbsaftalen med Moderna sikrede det første køb af 80 mio. doser på vegne af alle EU's medlemslande, med mulighed for at anmode om yderligere 80 mio. doser Den 15. december besluttede Kommissionen at købe yderligere 80 mio. doser.
Den 17. februar 2021 godkendte Kommissionen endnu en kontrakt med Moderna, som gav mulighed for at købe yderligere 300 mio. doser (150 mio. i 2021 og en option på at købe yderligere 150 mio. i 2022). Den 22. juni 2021 godkendte Kommissionen en ændring af den anden kontrakt om leveringen af de 150 mio. valgfrie yderligere doser i 2022.
Efter aftale med Moderna har Kommissionen offentliggjort den redigerede forhåndsindkøbsaftale og den redigerede købsaftale.
Den 16. december 2021 indgik Kommissionen en aftale med Moderna om yderligere at fremskynde leveringen af virksomhedens vaccine til medlemslande, der har et kortsigtet behov, navnlig Tyskland. Der blev leveret 10 mio. doser i december 2021, efterfulgt af yderligere 25 mio. doser i første kvartal af 2022.
Den 2. juni 2022 indgik Kommissionen en aftale med Moderna for at sikre, at leveringen af vacciner er tilpasset medlemslandenes behov. Aftalen udskød leveringen af visse doser, der var planlagt til andet kvartal af 2022. Hvis en tilpasset vaccine får en EU-markedsføringstilladelse efter Det Europæiske Lægemiddelagenturs vurdering, kan en del af de doser, der var planlagt til april, maj og juni, desuden leveres som boostervacciner, der er tilpasset de nuværende covid-19-varianter fra september 2022.
Den 9. august 2022 indgik Europa-Kommissionen og Moderna en aftale om bedre at imødekomme EU-landenes behov for covid-19-vacciner i sensommeren og vinteren. Vaccinedoser, der oprindeligt var planlagt til levering i løbet af sommeren, ville nu blive leveret i september og i efterårs- og vinterperioden 2022, hvor EU-landene sandsynligvis ville have brug for yderligere lagre af vacciner til nationale kampagner og til at opfylde deres internationale solidaritetsforpligtelser. Desuden sikrer aftalen efter anmodning fra en række medlemslande yderligere 15 mio. doser af Omicron-holdige vaccineboosterkandidater fra Moderna, som er underlagt krav om markedsføringstilladelse inden for frister, der vil gøre det muligt at anvende disse doser til landenes vaccinationskampagner.
Den 29. januar 2021 udstedte Kommissionen en betinget markedsføringstilladelse for covid-19-vaccinen udviklet af AstraZeneca, hvilket gør den til den tredje covid-19-vaccine, der er godkendt i EU. Det skete efter en positiv videnskabelig anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur.
Efter aftale med AstraZeneca har Kommissionen offentliggjort den redigerede forhåndskøbsaftale.
Den 18. juni 2021 pålagde Retten i første instans i Bruxelles AstraZeneca at levere vaccinedoser til EU.
Den 11. marts udstedte Kommissionen en betinget markedsføringstilladelse for den covid-19-vaccine, der er udviklet af Janssen Pharmaceutica NV, en af Janssens medicinalvirksomheder under Johnson & Johnson, hvilket gjorde den til den fjerde covid-19-vaccine, der er godkendt til brug i EU. Det skete efter en positiv videnskabelig anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur.
Med den betingede markedsføringstilladelse ville Janssen kunne levere 200 millioner af deres enkeltdosis-covid-19-vaccine til EU fra andet kvartal af 2021. Aftalen, der blev underskrevet den 7. oktober 2020, giver medlemslandene ret til at købe yderligere 200 mio. doser.
Efter aftale med Johnson & Johnson har Kommissionen offentliggjort den redigerede forhåndskøbsaftale.
Den 17. december 2020 afsluttede Kommissionen de indledende forhandlinger med medicinalvirksomheden Novavax om at købe dens potentielle vaccine mod covid-19.
Novavax-vaccinen er et proteinsubunitprodukt, som allerede var i fase 3 af de kliniske forsøg. Kontrakten vil give EU's medlemslande mulighed for indledningsvis at købe 100 mio. doser, efterfulgt af yderligere 100 mio. doser.
Den 21. december 2021 gav Kommissionen en betinget markedsføringstilladelse for covid-19-vaccinen Nuvaxovid, der er udviklet af Novavax, hvilket gjorde den til den femte covid-19-vaccine, der er godkendt i EU. Denne godkendelse fulgte en positiv videnskabelig anbefaling baseret på en grundig vurdering af sikkerheden, effektiviteten og kvaliteten af vaccinen foretaget af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), og den blev bakket op af EU-landene. De første doser forventedes at ankomme i de første måneder af 2022, og for første kvartal bestilte EU-landene ca. 27 mio. doser.
Den 20. juli 2022 godkendte Kommissionen en ændring af den oprindelige forhåndskøbsaftale med Valneva om indkøb af vaccinen mod covid-19. Den fælles aftale giver de deltagende medlemslande mulighed for at købe i alt 1.250.000 vaccinedoser.
Den 23. juni 2022 anbefalede Det Europæiske Lægemiddelagentur at udstede en markedsføringstilladelse for covid-19-vaccinen fra Valneva.
Den 12. januar 2021 afsluttede Kommissionen de indledende forhandlinger med medicinalvirksomheden Valneva om at købe dens potentielle vaccine mod covid-19.
Den 10. november 2021 godkendte Kommissionen en kontrakt med Valneva, som gav alle EU-landene mulighed for at købe ca. 27 mio. doser i 2022, når vaccinen havde vist sig at være sikker og effektiv. Kontrakten giver også mulighed for at tilpasse vaccinen til nye variantstammer og giver EU-landene mulighed for at afgive en yderligere ordre på yderligere 33 mio. vacciner i 2023.
Den 11. november 2022 udstedte Europa-Kommissionen en markedsføringstilladelse for Vidprevtyn Beta, den proteinbaserede covid-19-vaccine udviklet af Sanofi-GSK, som boostervaccine. Denne godkendelse følger en positiv videnskabelig anbefaling baseret på en grundig vurdering af sikkerheden, effektiviteten og kvaliteten af vaccinen, som bakkes op af EU-landene. Den 18. september 2020 trådte forhåndskøbsaftalen med Sanofi-GSK, som Kommissionen havde forhandlet på vegne af EU-medlemslandene, i kraft. Den giver EU-landene mulighed for at købe op til 300 mio. doser af vaccinen. Efter aftale med Sanofi-GSK er forhåndskøbsaftalen i redigeret form offentliggjort her.
Den 19. november 2020 trådte kontrakten med CureVac, som Kommissionen havde forhandlet på vegne af EU's medlemslande, i kraft.
Når vaccinen har vist sig at være sikker og effektiv, giver kontrakten mulighed for at købe op til 225 mio. doser på vegne af alle EU's medlemslande, med mulighed for at anmode om yderligere 180 mio. doser.
CureVac, som er en europæisk virksomhed med hjemsted i Tyskland, underskrev den 6. juli 2020 en låneaftale på 75 mio. euro med Den Europæiske Investeringsbank. Lånet skal bruges til at udvikle og producere vacciner i stor skala.
Efter aftale med CureVac har Kommissionen offentliggjort den redigerede forhåndskøbsaftale.
Den 11. oktober 2021 meddelte CureVac Det Europæiske Lægemiddelagentur, at virksomheden trak sin covid-19-vaccine tilbage fra den løbende gennemgang.
Den 2. august 2022 underskrev Europa-Kommissionen en rammekontrakt om fælles indkøb med virksomheden HIPRA HUMAN HEALTH om levering af deres proteincovid-19-vaccine.
HIPRA's covid-19-vaccine er i øjeblikket genstand for løbende gennemgang af Det Europæiske Lægemiddelagentur. Hvis vaccinen får markedsføringstilladelse, vil de deltagende lande kunne indkøbe den gennem den gældende rammeaftale.
Tilpassede vacciner
Den 1. september 2022 godkendte Kommissionen efter henstilling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur de tilpassede omikron-vacciner fra BioNTech Pfizer og Moderna i EU.
De foranstaltninger, der skal træffes for at gøre nye og tilpassede covid-19-vacciner tilgængelige, omfatter:
- Udvikling af nationale vaccinationsstrategier, der præciserer, hvilke vacciner, bl.a. nye og tilpassede vacciner, der bør gives til hvilke befolkningsgrupper i lyset af den mulige fremkomst af nye varianter. Dette bør baseres på den vejledning, som snart udstedes af Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.
Sikring af tilstrækkelig logistisk kapacitet til at kunne vaccinere, så snart der leveres nye og tilpassede vacciner.
Indledende forhandlinger
Formålet med indledende forhandlinger er at indgå en aftale om forudgående indkøbsforpligtelse, der skal finansieres gennem nødhjælpsinstrumentet, hvis midler bl.a. er øremærket til at oprette en pulje af potentielle vacciner produceret af forskellige virksomheder.
Virksomheder med en lovende vaccinekandidat, som allerede er i gang med eller står over for at skulle påbegynde kliniske forsøg, opfordres til at kontakte Kommissionen på EC-VACCINES@ec.europa.eu.
Vaccinationsberedskab
Den 15. oktober 2020 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om covid-19-vaccinationsberedskabet, som indeholdt en række vigtige elementer, som der skal tages højde for i de nationale vaccinationsstrategier.
I starten havde strategierne som hovedformål at nedbringe dødeligheden og sygdomsbyrden. Der blev taget særligt hensyn til prioriterede grupper som ældre, sundhedspersonale og personer, hvis helbred gjorde, at de var ekstra udsatte.
Fremskyndelse af vaccineproduktionen
Den 19. januar 2021 vedtog Kommissionen en meddelelse, hvor den opfordrede medlemslandene til at fremskynde udbredelsen af vaccinerne i hele EU.
I midten af juli havde EU nok vaccinationsdoser til at vaccinere 70 % af den voksne befolkning.
Du kan følge fremskridtet med vaccinationerne i EU på websitet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).
Udvidelse af vaccineproduktionen i EU
Den 4. februar 2021 oprettede Europa-Kommissionen en taskforce under ledelse af kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, i samarbejde med kommissæren for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides. Taskforcen har til formål at øge vaccineproduktionskapaciteten i EU ved at fungere som kvikskranke for producenter, som har behov for hjælp, og identificere og afhjælpe flaskehalse i kapaciteten og forsyningskæden.
Takket være den regelmæssige kontakt med industrien og medlemslandene har Kommissionen et godt kendskab til produktionskapaciteten for vacciner i EU. Taskforcen opdaterer desuden jævnligt kortlægningen af vaccineproduktionskapaciteten i EU, bl.a. i den tilknyttede EU-forsyningskæde.
Kortet er baseret på data indsamlet via taskforcens aktiviteter, via Kommissionens matchmaking-arrangement i marts 2021 (med firmaer, der var indforstået med at få deres navne offentliggjort), via offentlig tilgængelige informationer og via informationer fra medlemslandene. Dataene bliver suppleret og opdateret, efterhånden som der indkommer nye informationer.
Taskforcen har kategoriseret firmaerne ud fra deres hovedaktivitet, og derfor kan de godt have en større kapacitet, end kortet viser. For at gøre kortlægningsdataene nemme at visualisere, er de samlet i følgende fem hovedkategorier:
- Leverancer (produktion og levering af råmaterialer, hjælpematerialer, engangsartikler og udstyr)
- Produktion (fremstilling og formulering, kontrakter og produktionstjenester)
- Påfyldning og færdiggørelse samt pakning
- Oplagring og forsendelse
- Andet (procesudvikling af vacciner, kontraktforskning, forskning og udvikling samt forvaltning af kliniske forsøg)
Den 12. juli 2021 afholdt taskforcen endnu et matchmaking-arrangement – denne gang med temaet covid-19-behandlinger – for at fremme industrielt samarbejde om at fremskynde udviklingen og produktionen af nye og omformulerede lægemidler til behandling af covid-19.
Gennemsigtigheds- og godkendelsesmekanismen for eksport af vacciner
Den 29. januar 2021 indførte Kommissionen et krav om, at eksport af covid-19-vacciner skal godkendes af EU-landene. Det skete for at sikre, at alle EU-borgere får rettidig adgang til vaccination, og at eksporten af vacciner til lande uden for EU er gennemsigtig.
EU ville dog ikke forlænge ordningen for eksporttilladelse vedrørende covid-19-vacciner, der løb frem til den 31. december 2021. Fra og med den 1. januar 2022 vil ordningen være erstattet af et nyt overvågningsværktøj, og det betyder, at vaccineproducenterne ikke længere skal have tilladelse til at eksportere vacciner til lande uden for EU. Gennemsigtighed i eksporten bliver sikret med dette nye værktøj, som giver Kommissionen rettidige, virksomhedsspecifikke eksportdata.
Kommissionen har investeret store beløb i udvidelse af de europæiske vaccineproducenters produktionskapacitet og overvåger fortsat den epidemiologiske situation, så den om nødvendigt kan træffe nye forholdsregler.
Globalt samarbejde
Den 18. september 2020bekræftede Kommissionen sin deltagelse i COVAX-faciliteten, der skal sikre lige adgang til økonomisk overkommelige covid-19-vacciner.
COVAX' globale forsyningsprognose
COVAX er en del af ACT-acceleratoren ("Access to COVID-19 Tools"), som er et globalt samarbejde om at fremskynde udvikling, produktion og lige adgang til covid-19-test, -behandlinger og -vacciner.
Den 12. november 2020 gav EU tilsagn om at bidrage med yderligere 100 mio. euro i tilskud til COVAX-faciliteten for at sikre adgang til den fremtidige covid-19-vaccine i lav- og mellemindkomstlandene. Bidraget var et supplement til de 400 mio. euro i garantier til COVAX, som EU allerede havde forpligtet sig til.
Den 19. februar 2021 gav formanden for Kommissionen tilsagn om yderligere 500 mio. euro til COVAX. Den nye pakke bestod af 300 mio. euro i EU-tilskud og 200 mio. euro fra Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling plus (EFSD+) som garanti for et lån fra Den Europæiske Investeringsbank.
Dermed øgede EU investeringerne i den globale genopretning med i alt 1 mia. euro. Team Europe (EU og medlemslandene) er en af de førende bidragydere til COVAX og har til dato givet tilsagn om næsten 3 mia. euro.
ACT samler regeringer, forskere, virksomheder, civilsamfundet samt en række velgørenheds- og folkesundhedsorganisationer, bl.a.
- Bill & Melinda Gates Foundation
- CEPI
- FIND
- Gavi
- The Global Fund
- Unitaid
- Wellcome
- Verdenssundhedsorganisationen
- Verdensbanken
- Global Financing Facility
I sin meddelelse af 19. januar 2021 bebudede Kommissionen, at den var klar til at oprette en EU-mekanisme til deling af vacciner, som EU-landene via Team Europe kunne bruge til at donere vacciner til partnerlande – især Vestbalkan, de østlige og sydlige nabolande og Afrika.
Den 21. maj 2021 fortalte kommissionsformanden på G20-topmødet om global sundhed i Rom om et Team Europe-initiativ, der går ud på at producere og give adgang til vacciner, lægemidler og sundhedsteknologi i Afrika. Initiativet bidrager til at skabe et gunstigt miljø for lokal produktion i Afrika og fjerne hindringer på både udbuds- og efterspørgselssiden. Det bliver finansieret med 1 mia. euro fra EU-budgettet og de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner som Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Dette beløb suppleres af bidrag fra EU-landene.
Den 22. juli 2021 meddelte kommissionsformanden, at Team Europe forpligtede sig til at levere mindst 200 mio. vaccinedoser til en række lav- og mellemindkomstlande inden årets udgang. Størstedelen af disse doser skulle leveres via COVAX.
Den 11. oktober 2021 foreslog Europa-Kommissionen at ændre budgettet for 2021. Der ville blive tilføjet 450 mio. euro for at nå op på de 1,3 mia. euro, som skulle til for at sikre de yderligere 200 mio. doser af vacciner mod covid-19 til lav- og mellemindkomstlande gennem COVAX, som kommissionsformand Ursula von der Leyen havde bebudet i sin tale om Unionens tilstand.
Den 29. november 2021 bekræftede formanden for Europa-Kommissionen ved den anden ekstraordinære samling i Verdenssundhedsorganisationen, at EU havde til hensigt at dele mindst 700 mio. vaccinedoser med lav- og mellemindkomstlande inden midten af 2022. Dette initiativ føjede sig til de 3 mia. euro i finansiering, som allerede var stillet tilrådighed som hjælp til oprettelsen af ACT-Acceleratoren.
Dokumenter
Redigerede rammekontrakter for leverancer
Redigerede forhåndskøbsaftaler
Lovgivningsdokumenter
- Downloadбългарски(186.13 KB - HTML)
- Downloadespañol(163.11 KB - HTML)
- Downloadčeština(161.74 KB - HTML)
- DownloadDeutsch(163.6 KB - HTML)
- Downloadeesti(158.21 KB - HTML)
- Downloadελληνικά(190.35 KB - HTML)
- DownloadEnglish(158.28 KB - HTML)
- Downloadfrançais(165.37 KB - HTML)
- Downloadhrvatski(158.73 KB - HTML)
- Downloaditaliano(161.87 KB - HTML)
- Downloadlatviešu(160.77 KB - HTML)
- Downloadlietuvių(158.72 KB - HTML)
- Downloadmagyar(165.52 KB - HTML)
- DownloadMalti(163.46 KB - HTML)
- DownloadNederlands(162.25 KB - HTML)
- Downloadpolski(163.9 KB - HTML)
- Downloadportuguês(163.76 KB - HTML)
- Downloadromână(165.42 KB - HTML)
- Downloadslovenčina(160.49 KB - HTML)
- Downloadslovenščina(157.61 KB - HTML)
- Downloadsuomi(160.02 KB - HTML)
- Downloadsvenska(160.15 KB - HTML)