Hvad EU gør
Europa-Kommissionen har med støtte fra og i tæt samarbejde med EU-landene fremmet dyrevelfærd i mere end 40 år.
I 2024 fik en EU-kommissær for første gang formelt ansvaret for dyrevelfærdspolitikken, hvilket markerede et nyt politisk engagementi dyrebeskyttelse.
Kommissionen arbejder i dag på at modernisere EU-reglerne om hundes og kattes velfærd og sporbarhed, dyrs velfærd under transport og import af eksotiske dyr.
Dette arbejde tager etiske, videnskabelige, bæredygtighedsmæssige og økonomiske hensyn samt europæernes synspunkter og forventninger til behandling af dyr i betragtning.

Fakta om dyrevelfærd
Indsatsområder
Fremme af ansvarligt ejerskab, avl og sporbarhed
Mindskelse af lidelser under rejser over lange afstande
Fremme af samarbejde mellem interessenter og udveksling af viden
Sikring af human behandling på dødstidspunktet
Evaluering af etiske betænkeligheder og overvejelse af forbud
Forbedring af levevilkår og udfasning af bure
Forebyggelse af sygdom ved hjælp af streng importkontrol
EU-tiltag til beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål
Vigtige resultater
- Kommissionen har registreret og reageret på to europæiske borgerinitiativer, "Fur Free Europe (Et pelsfrit Europa)" (2023) og "End the Cage Age" (2021).
- Forbud mod visse anvendelser af bure (til høns, søer, fedekalve). EU-lovgivningen sikrer 360 mio. æglæggende høns og 12 mio. søer en bedre livskvalitet.
- Siden 2009 er der ikke blevet udført dyreforsøg i forbindelse med kosmetik i EU.
- EU har i henhold til Lissabontraktaten formelt anerkendt, at dyr er følende væsener. Det betyder, at EU-institutionerne i deres politikudformning skal "tage fuldt hensyn til dyrs velfærd".
- Siden 2006 har mere end 2 000 dyrlæger modtaget undervisning i dyrevelfærd via programmer finansieret af Kommissionen.
I fokus
Det er blevet lettere at rejse med selskabsdyr efter en ajourføring af EU-reglerne om rejser med kæledyr. De ajourførte regler styrker sikkerheden og sundheden for selskabsdyr og forklarer bedre, hvordan ejere af selskabsdyr og nationale myndigheder kan anvende dem.
De ajourførte regler præciserer, at højst fem selskabsdyr er tilladt pr. køretøj, beskriver hvilke betingelser der skal opfyldes, når selskabsdyr føres i transit gennem EU fra ét land uden for EU til et andet, samt hvilke procedurer der skal følges, hvis et selskabsdyr nægtes indførsel af et land uden for EU og sendes tilbage til EU. De skærper også kravene til identifikation af kæledyr.
Denne side blev sidst opdateret den 28 maj 2026