Beskyttelse af voksne

På grund af den aldrende befolkning og det hyppige fald i ældres mentale og psykosociale evner samt det stigende antal personer med handicap i alle aldre har flere og flere voksne behov for retlig beskyttelse eller juridisk støtte for at kunne håndtere deres personlige eller finansielle interesser. Som situationen er nu, står disse voksne over for forskellige vanskeligheder i grænseoverskridende situationer (f.eks. hvor deres værge har brug for at lukke en udenlandsk bankkonto i udlandet, eller hvor en beskyttelsesforanstaltning truffet af en domstol i et land skal påberåbes i udlandet). 

Den 31. maj 2023 fremlagde Kommissionen to lovgivningsforslag for at løse de problemer, som disse voksne og deres værger står over for i grænseoverskridende situationer:

• en forordning, som vil regulere grænseoverskridende sager om beskyttelse af voksne blandt EU-landene, og
• en rådsafgørelse, som vil forpligte EU-landene til at tiltræde HCCH 2000-konventionen om beskyttelse af voksne.

De nye forslag vil etablere ensartede regler for grænseoverskridende sager om beskyttelse af voksne, forbedre retssikkerheden, nedsætte omkostningerne ved og varigheden af grænseoverskridende retssager og bidrage til at beskytte voksnes rettigheder, herunder deres ret til autonomi. 

En grænseoverskridende sag betyder, at to forskellige lande er involveret i samme sag: for eksempel hvis en beskyttet voksen bor i land A, men ejer aktiver som et hus eller en bankkonto i land B, eller hvis vedkommende rejser i land B og har brug for lægebehandling i landet.

Hvem er omfattet af Kommissionens forslag?

Kommissionens forslag omfatter voksne, der på grund af svækkelse eller utilstrækkelige åndsevner ikke er i stand til at varetage deres egne interesser. Denne svækkelse eller utilstrækkelighed kan være permanent eller midlertidig og være af bl.a. fysisk eller psykosocial art (f.eks. udviklingshandicap eller psykisk sygdom) eller i forbindelse med en aldersrelateret sygdom såsom alzheimers eller opstået som følge af en helbredstilstand såsom koma.

For at sikre deres beskyttelse og støtte i forbindelse med udøvelsen af deres rets- og handleevne kan disse voksne være omfattet af en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet af en domstol eller en administrativ myndighed, eller de kan få støtte af en person (en "værge"), som de på forhånd har udpeget (i kraft af en "fuldmagt") til at varetage deres interesser. Hvis disse voksne befinder sig i en grænseoverskridende situation, vil Kommissionens forslag løse problemerne med inddragelse af mere end ét land. Disse regler vil sikre, at den retsbeskyttelse, disse voksne har fået i ét land, fortsætter uhindret på tværs af grænserne. De vil være med til at sikre disse voksnes rettigheder, herunder retten til autonomi og adgang til domstolsprøvelse. 

Forslagene vil også gøre det lettere for de voksnes værger og andre personer og enheder, der beskæftiger sig med disse værger, at håndtere sager på tværs af grænserne.

Hvordan kommer forslagene til at fungere?

Lovpakken består af et forslag fra Kommissionen til en forordning, som vil finde anvendelse blandt EU-landene, og et forslag til Rådets afgørelse, som vil forpligte EU-landene til at tiltræde konventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne ("HCCH 2000-konventionen om beskyttelse af voksne").

Den foreslåede forordning vil fastsætte fælles regler for retligt samarbejde i grænseoverskridende sager i EU. Det vil sige regler til fastlæggelse af international kompetence for domstole og myndigheder, hvem der kan træffe foranstaltninger, hvilken lovgivning der finder anvendelse på en sag, og hvordan foranstaltninger til beskyttelse af voksne skal anerkendes i andre EU-lande. Med forordningen vil der også blive fastsat regler for den lovgivning, der finder anvendelse på fuldmagter, og hvordan de skal tillægges retsvirkning i udlandet. Derudover vil der med forordningen blive fastsat regler om samarbejdet mellem medlemslandenes myndigheder og regler om obligatorisk digital kommunikation, en europæisk fuldmagtsattest og sammenkoblede registre.

HCCH 2000-konventionen om beskyttelse af voksne er en international konvention, som i de deltagende lande udgør en retlig ramme for beskyttelse af voksne internationalt. konventionslandene omfatter i øjeblikket 12 EU-lande og Schweiz, Monaco og UK (gælder kun Skotland). På baggrund af Kommissionens forslag til Rådets afgørelse vil alle resterende EU-lande (med undtagelse af Danmark) være forpligtet til at tiltræde HCCH 2000-konventionen om beskyttelse af voksne. Konventionen vil kun blive anvendt af EU-landene i forhold til andre konventionslande uden for EU og ikke i forhold til andre EU-lande. 

Lovpakken vil derfor indeholde standardregler for beskyttelse af voksne i grænseoverskridende sager både mellem EU-lande og internationalt (med andre lande, som er eller vil blive parter i HCCH 2000-konventionen om beskyttelse af voksne). En sådan ensartet retlig ramme vil tackle de problemer, som voksne står over for i grænseoverskridende situationer, og håndtere de nuværende mangler og uoverensstemmelser i den retlige beskyttelse af voksne. Den vil derfor hjælpe til en bedre beskyttelse af voksnes rettigheder, styrke retssikkerheden og forudsigeligheden i grænseoverskridende situationer og forbedre effektiviteten og hastigheden af grænseoverskridende sager om beskyttelse af voksne. 

Hvad er forholdet mellem forslagene og EU-landenes lovgivning?

Forslagene berører ikke EU-landenes nationale lovgivning om beskyttelse af voksne (f.eks. regler for typen af beskyttelsesforanstaltninger og deres konsekvenser, beføjelser som en værge til en voksen kan have og deres begrænsninger osv.).

Forslagene indeholder kun regler, som vil finde anvendelse i grænseoverskridende sager, og besvarer f.eks. følgende spørgsmål: 

• Hvilket lands domstole har kompetence til at træffe beskyttelsesforanstaltninger for en voksen?
• Hvilket lands lovgivning vil finde anvendelse på beskyttelsen af en voksen, som har tilknytning til mere end ét land?
• Hvordan kan en beskyttelsesforanstaltning eller en fuldmagt få retsvirkning i andre lande?
• Hvordan kan myndighederne i forskellige lande samarbejde og udveksle oplysninger om beskyttelse af voksne? 

De næste skridt

Forslagene skal undersøges og drøftes i Europa-Parlamentet og Rådet. 

Forslaget til forordning skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet. Forordningen vil finde anvendelse 18 måneder efter vedtagelsen. Medlemslandene har derefter fire år til at gøre deres kommunikationskanaler elektroniske og fem år til at oprette et register og sammenkoble det med de øvrige medlemslandes registre. 

Rådets afgørelse skal vedtages af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. Medlemslandene har derefter to år til at efterkomme Rådets afgørelse og tiltræde HCCH 2000-konventionen om beskyttelse af voksne.