Et mere sikkert og stabilt energisystem

De vigtigste resultater

Siden 2022 har vi

Vintersikring af gasforsyningen

I sommeren 2022 foreslog Kommissionen nye regler for at sikre, at Europa havde tilstrækkelige gasforsyninger til at modstå pludselige afbrydelser fra Rusland i vintermånederne.

Med de nye regler for gaslagring skal EU-landene fylde lagerfaciliteterne op til 90 % senest den 1. november hvert år. I begyndelsen af vintersæsonen 2024-2025 var gaslagrene 95 % fyldt, og tærsklen på 90 % blev allerede nået i august 2024.

Desuden blev EU-landene enige om en forordning om frivillig reduktion af efterspørgslen efter naturgas med 15 % i vintersæsonen 2022/2023, som senere blev forlænget til at omfatte vinteren 2023/2024. I marts 2024 vedtog Rådet en henstilling om fortsatte frivillige foranstaltninger indtil marts 2025 for at opretholde en kollektiv reduktion af gasefterspørgslen på 15 % sammenlignet med den gennemsnitlige efterspørgsel mellem april 2017 og marts 2022. 

I april 2022 lancerede Kommissionen også den europæiske platform for indkøb af gas for at fremme EU-landenes samarbejde på de globale markeder. Målet er at undgå konkurrence mellem EU-landene, udnytte EU's indflydelse til at sikre diversificeringen af energikilder, fremme konkurrencen mellem større leverandører og opnå bedre vilkår for forbrugerne.

Som følge af investeringer i LNG-terminaler og gasforbindelser kan alle EU-lande nu modtage gas fra mindst to kilder, og der er mulighed for tilbagegående strømme mellem naboer. I maj 2022 påbegyndtes f.eks. driften af gasforbindelsen mellem Polen og Litauen, hvilket styrkede det baltiske gasmarkeds optionalitet og modstandsdygtighed. På samme måde var gasforbindelsen mellem Grækenland og Bulgarien en realitet i oktober 2022 og spillede en central rolle i forbindelse med diversificeringen af gasforsyningen i Sydøsteuropa.

Udbredelse af vedvarende energi

Ud over at sikre udenlandske kilder er vi nødt til at anvende så meget som muligt hjemmelavet energi. EU er allerede førende på verdensplan inden for teknologisk udvikling af vedvarende energi.

I 2024 udgjorde energi fra vedvarende kilder 25,2 % af EU's energiforbrug. Med det reviderede direktiv om fremme af vedvarende energi i november 2023 nåede EU-landene til enighed om et overordnet mål for vedvarende energi på mindst 42,5 % på EU-plan senest i 2030 med en ambition om at nå op på mindst 45 %.

Mere om foranstaltningerne til håndtering af energikrisen efter Ruslands invasion af Ukraine.

• indførelse af et midlertidigt solidaritetsbidrag for overskydende fortjeneste i olie-, gas-, kul- og raffinaderisektorerne og omdirigering af midler til energiforbrugere.

Nødforanstaltningerne udløb i 2023.

I februar 2023 nåede EU-landene også til enighed om en markedskorrektionsmekanisme for at undgå forstyrrelser på energi- og finansmarkedet. Om nødvendigt ville den være blevet aktiveret automatisk:

• hvis TTF-month-ahead-prisen oversteg 180 euro /MWh i 3 arbejdsdage, og

• hvis TTF-prisen var 35 euro højere end en referencepris for flydende naturgas (LNG) på de globale markeder i de samme 3 arbejdsdage.

Mekanismen var i kraft indtil januar 2025 og blev aldrig aktiveret på grund af faktorer såsom strukturel nedgang i efterspørgslen, pålidelig LNG- og rørledningsimport fra betroede partnere og forbedret importinfrastruktur.

Handlingsplan for energi til overkommelige priser

Ikke desto mindre er energipriserne i EU fortsat strukturelt høje, hvilket skader borgerne i EU og EU-industriens konkurrenceevne. Kommissionen foreslog derfor i februar 2025 handlingsplanen for energi til overkommelige priser med konkrete kortsigtede foranstaltninger til at nedbringe energiomkostningerne for borgere, virksomheder, industri og lokalsamfund i hele EU, fuldføre energiunionen, tiltrække investeringer og forberede os bedre på eventuelle energikriser. 

Det vil give samlede anslåede besparelser på 45 mia. euro i 2025, der vil stige gradvist til 130 mia. euro årligt senest i 2030 og 260 mia. euro årligt senest i 2040.