Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen

Lavere leveomkostninger er et fælles ansvar

Ved en fælles indsats kan vi nedbringe leveomkostningerne

Skabe muligheder i dagligdagen

Vores bestræbelser på at reducere leveomkostningerne bygger på tre centrale initiativer:

En bolig, der er til at betale

Det er helt basalt at have en bolig i dagens samfund, men for alt for mange europæere giver boligen mange bekymringer. Det kan indebære stor gæld eller usikkerhed om fremtiden.

  • En stigning på 60 %
    i huspriserne siden 2013
  • Et fald på 22 %
    i antallet af byggetilladelser siden 2020
  • En stigning på over 20 %
    i huslejen siden 2013.

Vi har derfor fremlagt den europæiske plan for økonomisk overkommelige boliger, som skal sikre prisoverkommelige og bæredygtige boliger af bedre kvalitet.

Planen har til formål at:

  • øge boligudbuddet og fremme innovation ved eksempelvis at forenkle og digitalisere tilladelsesprocedurer
  • støtte områder, der er ramt af boligmangel, ved bl.a. at se på korttidsudlejning via forordningen om prisoverkommelige boliger
  • hjælpe dem, der er hårdest ramt af krisen, ved at afprøve en garantiordning, der skal mindske eller fjerne behovet for et depositum
  • sætte skub i tilladelses- og renoveringsprocedurer
  • fremme investeringer i sociale og økonomisk overkommelige via en ny paneuropæisk boliginvesteringsplatform og en forenkling af statsstøttereglerne

Får dig frem til dit bestemmelsessted

  • En stigning på 30 %
    i transportudgifter siden 2015.

For mange familier er transport en stor udgift. I gennemsnit bruger husholdningerne i EU ca. en ud af otte euro af deres budget på det. For at tage hånd herom gør vi det lettere og billigere for folk at komme rundt ved at forbedre den offentlige transport, støtte fælles mobilitetsmuligheder og tilskynde til at cykle og gå.

Den Sociale Klimafond yder i perioden 2026-2032 86,7 mia. EUR i støtte til husholdninger, små virksomheder og lokalsamfund, der kæmper med høje transport- og energiomkostninger. Desuden indeholder handlingsplanen for elektrificering forskellige værktøjer såsom anvendelse af sociale leasingordninger for at gøre elektriske køretøjer mere økonomisk overkommelige for lav- og mellemindkomsthusstande.

Vi samarbejder med industrien om et nyt initiativ om små biler til overkommelige priser, så Europa udvikler sine egne rene, effektive og lette elbiler, som folk har råd til. Dette vil også bidrage til at bevare en stærk europæisk bilindustri, som beskæftiger 13 millioner mennesker og er deres indtægtskilde.

Alle bør kunne komme på arbejde, i skole og til lægen på en pålidelig og prisoverkommelig måde. Derfor investerer vi i bedre transporttjenester, navnlig i landdistrikter og mindre forbundne områder, og hjælper de lokale myndigheder med at bekæmpe transportfattigdom. 

Vi investerer i bedre og mere bæredygtig transport gennem programmer som

Mere økonomisk overkommelige energiregninger

De geopolitiske spændinger i vores nabolag har fremprovokeret en energikrise i Europa i de seneste år. Selv om det lykkedes at stabilere energipriserne og sikre forsyningerne, er energipriserne stadig højere end i andre dele af verden. Og energiregningen er en kilde til bekymring for mange europæere. Vi har allerede taget en række skridt til at mindske energipriserne.

Forventede besparelser for forbrugerne og industrien

  • 45 mia. EUR
    i 2025
  • op til 130 mia. EUR
    årligt senest i 2030

Den nye energipakke for borgerne har til formål at nedbringe energiregningerne og hjælpe de mest sårbare forbrugere. Det sker ved at sætte folk i stand til at producere deres egen rene energi og bekæmpe energifattigdom. Hvad betyder det for husholdningerne?

  • De kan spare op til 150 EUR om året ved at skifte til billigere energileverandører.
  • De kan spare 200 EUR om året ved nedsatte skatter og afgifter på deres elregninger.
  • De kan træffe mere informerede beslutninger takket være tydelig information om energiregninger og ‑kontrakter.

Kommissionen har også fremlagt foranstaltninger, som skal nedbringe energipriserne ved at øge den europæiske produktion af ren energi og styrke infrastrukturen. Det betyder, at det skal gå hurtigere at få udbredt brugen af vedvarende energi, og at der skal investeres i og foretages en modernisering af infrastruktur og samkøringslinjer.

Bedre job og indtægtsmuligheder

Kvalitetsjob bør give alle en mulighed for at skabe en sikker fremtid.

For at forbedre livskvaliteten og styrke Europas konkurrenceevne sætter Kommissionen ind på tre områder mere:

  • For det første vil vi med konkurrenceevnekompasset hjælpe virksomheder med at vokse og skabe flere job af bedre kvalitet.
  • For det andet vil vi med planen for kvalitetsjob og den kommende retsakt om kvalitetsjob sikre, at jobbene svarer til en moderne økonomi.
  • For det tredje ønsker vi med EU's nye strategi for bekæmpelse af fattigdom at udrydde fattigdom senest i 2050 ved at fokusere på kvalitetsjob, adgang til tjenester og indkomststøtte og en mere koordineret indsats til bekæmpelse af hjemløshed og de grundlæggende årsager til fattigdom.

Vi er også fast besluttede på at sikre adgang til kvalitetsfødevarer til rimelige priser. Europas landbrugere og fiskere spiller en afgørende rolle for fødevaresikkerheden, biodiversiteten og miljøbeskyttelsen. Vi støtter dem, så de fortsat kan producere fødevarer til overkommelige priser for alle.

På lidt længere sigt

Ved at arbejde sammen på tværs af det europæiske, nationale og regionale niveau vil vi øge investeringerne, forenkle reglerne og levere konkrete løsninger med hensyn til job, bolig, energi, transport og fødevarer. Målet er enkelt: at sikre, at Europa forbliver et sted, hvor folk trygt kan leve, arbejde, føle sig i sikkerhed og have en god livskvalitet.

Denne side blev sidst opdateret den 15 september 2026