Handling på forsvarsområdet for at beskytte europæerne

Håndtering af udfordringer på sikkerheds- og forsvarsområdet

I første halvdel af 2025 foreslog Kommissionen en række vigtige initiativer for at fremme Europas forsvarsberedskab og -investeringer:

• hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab 2030
• ReArm Europa-planen
• omnibusforenklingspakken om forsvarsberedskab

Disse forslag er afgørende for at håndtere de udfordringer og afhjælpe de mangler, som EU står over for på sikkerheds- og forsvarsområdet. 

I oktober 2025 fremlagde Kommissionen en køreplan for forsvarsberedskab 2030 for at måle fremskridt og drøfte de næste skridt.

Den følgende måned fremlagde den som skitseret i hvidbogen en ny pakke af foranstaltninger til fremme af militær mobilitet i hele Europa. Samtidig indeholder den også en køreplan for omstilling af Europas forsvarsindustri ved at frigøre disruptiv innovation. 

Den nye ReArm Europa-plan/Beredskab 2030 skal øge forsvarsfinansieringen ved at give EU-landene større finansiel fleksibilitet.

Dette opnås ved at: 

• aktivere stabilitets- og vækstpagtens nationale undtagelsesklausul, der giver medlemsstaterne mulighed for at øge forsvarsudgifterne. En stigning i BNP på 1,5 % i forsvarsbudgetterne kan skabe et finanspolitisk råderum på næsten 650 mia. EUR over fire år.
• lancere et låneinstrument på 150 mia. EUR - instrument for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) – for at hjælpe landene med at investere i centrale forsvarsområder såsom missilforsvar, droner og cybersikkerhed. Midlerne vil blive rejst på kapitalmarkederne og efter anmodning udbetalt til interesserede medlemsstater på grundlag af nationale planer. SAFE, der blev vedtaget af Rådet i maj 2025, skal tilskynde medlemsstaterne til at bruge midlerne bedre, i fællesskab og på europæisk plan.
• støtte Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen med henblik på at udvide omfanget af dens långivning til forsvars- og sikkerhedsprojekter og fremskynde opsparings- og investeringsunionen for at mobilisere privat kapital, således at den europæiske forsvarsindustri ikke er afhængig af offentlige investeringer alene. 

En fuld udnyttelse af disse finansielle værktøjer vil få positive virkninger for EU's økonomi og konkurrenceevne. Dette omfatter opførelse af nye fabrikker og produktionslinjer, der er afgørende for at skabe gode arbejdspladser i Europa.

Bevarelse af fred – køreplan for forsvarsberedskab 2030

Køreplanen for forsvarsberedskab er en omfattende plan, der skal styrke de europæiske forsvarskapabiliteter. Den omfatter klare mål og konkrete milepæle, der skal:

• afhjælpe kapabilitetsmangler,
• fremskynde forsvarsinvesteringer på tværs af medlemsstaterne
• og opnå fuldt forsvarsberedskab senest i 2030. 

Flagskibsinitiativer om europæisk beredskab

I køreplanen foreslår fire flagskibsinitiativer:

• et europæisk droneforsvarsinitiativ
• Eastern Flank Watch (bevogtning af den østlige flanke)
• et europæisk luftskjold
• et europæisk rumskjold

De skal styrke Europas evne til at afskrække og forsvare sig til lands, til vands, i luften, på cybersikkerhedsområdet og i rummet og samtidig bidrage direkte til NATO's kapabilitetsmål.

Beredskab gennem kapabilitetskoalitioner

Med et fuldt forsvarsberedskab kan de nationale væbnede styrker foregribe, forberede sig på og reagere på enhver krise, herunder en højintensiv konflikt. 

Med køreplanen opfordres medlemsstaterne til at afslutte indgåelsen af kapabilitetskoalitioner på ni nøgleområder og afhjælpe kritiske kapabilitetsmangler gennem fælles udvikling og indkøb. Det drejer sig om luft- og missilforsvar, strategiske katalysatorer, militær mobilitet, artillerisystemer, cybersikkerhed, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse, missiler og ammunition, droner og dronebekæmpelse kamp på landjorden og maritim sikkerhed.

Styrkelse af EU's forsvarsindustrielle base 

Afhjælpning af kapabilitetsmanglerne kræver en stærk EU-forsvarsindustri, der kan stille de kapabiliteter til rådighed, som medlemsstaterne har behov for i det nødvendige omfang og med den nødvendige hastighed. 

Innovation på forsvarsområdet bør udnyttes fuldt ud, herunder løsninger fra Ukraine. Forsvarsforsyningskædernes modstandsdygtighed bør også styrkes ved at nedbringe den kritiske afhængighed af råmaterialer og andre kritiske input.

Fremme af forsvarsinvesteringer 

Målet er senest i 2030 at skabe et forenklet EU-forsvarsmarked med fælles regler, der sætter industrien i stand til at producere hurtigere og i et større omfang, hvilket vil fremme både produktion og innovation. Kommissionen vil følge den industrielle kapacitet – indledningsvis luft- og missilforsvar, droner og rumsystemer – for at sikre, at Europa kan imødekomme presserende efterspørgsel.

Køreplanen for forsvarsberedskab følger ReArm Europa-planen/Beredskab 2030, som giver medlemsstaterne større finansiel fleksibilitet med hensyn til at styrke produktionen og beredskabet. Den indeholder også planer om at oprette et EU-dækkende område med militær mobilitet senest i 2027 med harmoniserede regler og et netværk af land-, vand- og luftruter til at transportere tropper og udstyr hurtigt på tværs af Europa. Initiativet er udarbejdet i tæt samarbejde med NATO og vil forbedre Europas evne til at reagere hurtigt på kriser.