
Europa-Kommissionen har foreslået nye foranstaltninger for at mindske bureaukratiet og lette de investeringer på 800 mia. EUR, som EU-landene har brug for for at sikre, at deres forsvarsindustri kan levere i fart og omfang. Foranstaltningerne bygger på visionen i hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030, hvori der blev kortlagt et behov for at forenkle og harmonisere lovgivningen, og det ses som afgørende for at styrke Europas forsvarsberedskab.
Foranstaltningerne, der er kendt som forsvarsberedskab, vil lette investeringer i forsvarskapaciteter, skabe større forudsigelighed for industrien og gøre det lettere at få adgang til EU-finansiering De vil nærmere bestemt:
- indføre en hastetilladelsesordning for forsvarsprojekter i hele EU, som reducerer tidsrammen for tilladelsesprocessen til 60 dage og opretter fælles kontaktpunkter i EU-landene for forsvarsindustrien
- mindske den administrative byrde i Den Europæiske Forsvarsfond for ansøgere og deltagere og lette ukrainske enheders øgede deltagelse i Den Europæiske Forsvarsfond
- fremme fælles indkøb og øge tærskelværdierne for kontrakter for at lette indkøbsproceduren og dermed fremskynde grænseoverskridende overførsler af forsvarsprodukter
- præcisere, hvordan eksisterende EU-regler, som f.eks. konkurrence- eller miljøreglerne, bør anvendes
- sikre, at kemikalielovgivningen imødekommer forsvarsbehovene
- forbedre adgangen til finansiering ved at strømline støtteberettigelseskriterierne under InvestEU, yde vejledning om bæredygtige investeringer i forsvaret og præcisere begrebet forbudte våben
Forslaget omfatter feedback fra en offentlig høring, der blev iværksat i marts 2025, og omfatter input fra kommissionsformand Ursula von der Leyens strategiske dialog med den europæiske forsvarsindustri i maj. Som et næste skridt vil Europa-Parlamentet og Rådet forhandle omnibuspakken om forsvarsberedskab.
Læs mere
En ny tid for europæisk forsvar og sikkerhed
Handle på forsvarsområdet for at beskytte europæerne
Pressemeddelelse: Kommissionen foreslår forenklinger for at sætte skub i EU's forsvarsinvesteringer
- Publikationsdato
- 17. juni 2025
- Forfatter
- Generaldirektoratet for Kommunikation
Relaterede nyheder
During President von der Leyen visit to Kyiv the two sides signed a new defence industrial partnership. The Commission has also launched the EU–Ukraine Drone Deal to deepen cooperation on drone and counter-drone technologies and disbursed €1 billion to support Ukraine’s drone capabilities.
The Commission has proposed five large-scale European Defence Projects of Common Interest (EDPCIs), to help EU countries strengthen their defence capabilities by developing key military systems together. It has allocated €325 million to support the establishment and deployment of these projects.
Den 9. maj fejrer vi Europadagen. Den markerer årsdagen for Schumanerklæringen, hvori den franske udenrigsminister Robert Schuman foreslog, at der blev oprettet et europæisk Kul- og Stålfællesskab. Dette forslag markerede det første skridt i retning af europæisk integration.
I et år, hvor verden blev mere ustabil og fragmenteret, påtog Den Europæiske Union sig et større ansvar for sin egen sikkerhed og intensiverede indsatsen for at styrke sit forsvar og beredskab. EU fortsatte med at levere resultater for borgere og virksomheder.