Hvad er EU ETS?
EU-emissionshandelssystemet (EU ETS) er en verdensdækkende CO2-handelsplads. Det er EU's primære værktøj til at reducere drivhusgasemissionerne.
I henhold til systemet skal virksomhederne betale for deres drivhusgasemissioner for at tilskynde dem til at mindske forureningen så omkostningseffektivt som muligt. De midler, der kommer ind, bidrager til at finansiere omstillingen til renere energi og teknologier.
Takket være EU ETS kan det betale sig at investere i ren energi, det belønner frontløbere og støtter økonomisk omstilling, og det bidrager dermed til EU's konkurrenceevne og uafhængighed.
EU er i gang med at revidere sit emissionshandelssystem for at sikre, at det er tilpasset Europas nye behov. Med ETS2 vil kulstofprissætningen blive udvidet til at omfatte bygninger, vejtransport og andre industrier, som i dag ikke er omfattet af EU ETS.
EU ETS har fundet anvendelse på elproduktion og energiintensive industrier siden 2005. Det blev udvidet til luftfart i 2012 og til søtransport i 2024. Det omfatter alle EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge. Siden 2020 har det også været knyttet til det schweiziske emissionshandelssystem (det schweiziske ETS).
Fordelene ved EU ETS
EU ETS har givet reelle resultater. Siden 2005 er emissionerne fra de omfattede sektorer faldet med mere end 50 %.
Kilde: Det Europæiske Miljøagentur.
Siden 2013 har EU ETS givet indtægter for over 270 mia. EUR, hvoraf ca. tre fjerdedele er gået til medlemsstaterne. Desuden har EU tildelt gratis kvoter til en værdi af ca. 255 mia. EUR til støtte for omstillingen.
- Innovationsfonden har siden 2020 investeretover15.00mia. EURi rene teknologier og innovative projekter
- EU ETS har siden 2013 genereretmia.270.00EURi auktionsindtægter
- Moderniseringsfonden har udbetaltover23.00mia. EUsiden 2021
- EU har tildelt gratis kvoter formia.255.00EURmellem 2013 og 2025
Hvordan gøres EU ETS mere moderne?
EU ETS skal følge med udviklingen i Europas økonomi og de globale udfordringer. EU's nye industrielle behov og udfordrende geopolitiske kontekst kræver en reform af systemet.
Reformen skal styrke støtten til investeringer i ren energi og udstikke en klar og forudsigelig kurs for at hjælpe virksomhederne med at reducere emissionerne og samtidig forblive konkurrencedygtige.
Hvad vil ændre sig i EU ETS?
Med revisionen vil EU ETS bedre kunne støtte den europæiske industri, samtidig med at det bevares som et vigtigt redskab til at nå Europas klimamål.
ETS2 – EU's nye kulstofmarked for bygninger, vejtransport og andre sektorer
ETS2 er EU's nye kulstofmarked. Det skal bidrage til at reducere emissionerne fra sektorer, der ikke var omfattet af det eksisterende EU ETS, hovedsagelig vejtransport, bygninger og visse andre små industrier. Det vil få fuld virkning i 2028 og påvirkes ikke af reformforslagene.
Ligesom det oprindelige emissionshandelssystem vil det blive baseret på et "cap and trade"-system, men det skal regulere opstrømsemissionerne: det betyder, at det vil finde anvendelse på brændstofleverandører, ikke direkte på husholdninger eller individuelle forbrugere.
En del af de genererede indtægter vil blive anvendt til at støtte sårbare husholdninger og mikrovirksomheder gennem Den Sociale Klimafond ved at:
- give støtte til renovering af bygninger for at forbedre isolering og energieffektivitet
- udskifte forældede varme-, køle- og madlavningssystemer med renere muligheder
- installere vedvarende energikilder såsom solpaneler
- forbedre adgangen til nulemissionstransport såsom elektrisk offentlig transport og til delt mobilitet
- yde direkte finansiel støtte til dem, der har mest brug for det
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor ændrer Kommissionen EU ETS?
Systemet er nødt til at udvikle sig i takt med Europas ændrede økonomiske forhold og globale udfordringer. Ved at tilpasse den årlige reduktion af emissionsloftet vil omstillingen forløbe mere gradvist og blive mere forudsigelig, så virksomhederne har mere tid til at planlægge og investere i rene teknologier og dermed fortsat være konkurrencedygtige, samtidig med at de reducerer deres emissioner.
Hvordan støtter indtægterne fra CO2-prissætning beskæftigelsen i EU?
Indtægterne fra CO2-prissætning kan bidrage til at skabe mere end 1 mio. nye job frem mod 2030 på tværs af rene industrier, energieffektivitet og grøn transport. Denne jobskabelse vil blive understøttet af genanvendelse af indtægter, omskolingsordninger og regionale investeringer under EU ETS.
Hvordan bidrager CO2-prissætning til et sundere miljø?
CO2-prissætning bidrager til renere luft. Det modvirker brugen af fossile brændstoffer og reducerer skadelige forurenende stoffer såsom svovloxider (SOx), nitrogenoxider (NOx) og fine partikler (PM2.5).
Ved at reducere luftforureningen kan CO2-prissætning bidrage til at mindske risikoen for astma, luftvejssygdomme, hjerte-kar-sygdomme og for tidlige dødsfald. Renere luft sparer sundhedsudgifter og forbedrer livskvaliteten, navnlig i byområder.
Hvilke fordele medfører EU ETS for samfundet?
CO2-indtægter har direkte gavn for samfundet, økonomien og borgernes dagligdag. EU ETS har givet EU-landene indtægter for ca. 270 mia. EUR, siden auktionerne blev iværksat i 2013. Disse midler er blevet geninvesteret direkte i ren offentlig transport, energieffektive boliger og moderne infrastruktur, der forbedrer dagligdagen for millioner af mennesker.
Indtægterne har støttet projekter som nye grønne busser i Ungarn, styring af risikoen for oversvømmelse i Estland og et mobilitetsvoucherprogram i Italien. I forbindelse med revisionen vil en større andel af disse indtægter blive geninvesteret i industrier, der er omfattet af EU ETS, for at bidrage til at fremskynde den industrielle dekarbonisering.
Er EU den eneste region i verden med CO2-prissætning?
CO2-prissætning er en dokumenteret tilgang, der anvendes i et stigende antal lande verden over. Det findes allerede i lande som Kina, Sydkorea, New Zealand, Canada og flere amerikanske stater. Der er ved at blive udviklet nye systemer i Brasilien, Tyrkiet, Japan og Indien for blot at nævne nogle få.
Faktisk blev antallet af gennemførte kulstofafgifter og ETS'er mere end fordoblet mellem 2016 og 2026. Det samme gælder den andel af de globale drivhusgasemissioner, de dækker. CO2-prissætningsordninger dækker nu næsten 30 % af de emissionerne på verdensplan.
Denne side blev sidst opdateret den 24 september 2026