Hvad er EU ETS?
EU's emissionshandelssystem (EU ETS) er verdens første og et af de største globale CO2-markeder. Det er EU's vigtigste redskab, der får investeringer i ren energi til at betale sig, belønner frontløbere og støtter økonomisk omstilling, hvorved det bidrager til EU's konkurrenceevne og uafhængighed.
I henhold til systemet skal virksomhederne betale for deres drivhusgasemissioner for at tilskynde dem til at mindske forureningen så omkostningseffektivt som muligt. De midler, der kommer ind, bidrager til at finansiere omstillingen til renere energi og teknologier.
Siden systemet blev lanceret i 2005, har det bidraget til at reducere emissionerne med ca. 50 %. Det har også været med til at reducere gasforbruget og Europas afhængighed af importerede fossile brændstoffer.
EU ETS skal følge med udviklingen i Europas økonomi og de globale udfordringer. EU's nye industrielle behov og udfordrende geopolitiske kontekst kræver en reform af systemet. Reformen skal styrke støtten til investeringer i ren energi og udstikke en klar og forudsigelig kurs for at hjælpe virksomhederne med at reducere emissionerne og samtidig forblive konkurrencedygtige.
EU ETS har fundet anvendelse på elproduktion og energiintensive industrier siden 2005. Det blev udvidet til luftfart i 2012 og til søtransport i 2024. Det omfatter alle EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge. Siden 2020 har det også været knyttet til det schweiziske emissionshandelssystem (det schweiziske ETS).
EU ETS har givet reelle resultater. Siden 2005 er emissionerne fra de omfattede sektorer faldet med mere end 50 %.
Kilde: Det Europæiske Miljøagentur.
EU ETS-investeringer
Siden 2013 har EU ETS givet indtægter for over 270 mia. EUR, hvoraf ca. tre fjerdedele er gået til medlemsstaterne. Desuden har EU tildelt gratis kvoter til en værdi af ca. 255 mia. EUR til støtte for omstillingen.
- Innovationsfondenover15.00mia. EUinvesteret siden 2020
- Auktionsindtægter fra EU ETS€270.00mia. EUgenereret siden 2013
- Moderniseringsfondenover23.00mia. EUudbetalt siden 2021
- Gratistildeling€255.00mia. EUi støtte til industrien mellem 2013 og 2025
Revisionen af ETS
Siden EU ETS blev indført i 2005, har Europas økonomi og globale udfordringer udviklet sig. EU ETS skal også udvikles, og derfor er EU nu i færd med at revidere emissionshandelssystemet.
Hvad vil ændre sig i EU ETS?
Med revisionen vil EU ETS bedre kunne støtte den europæiske industri, samtidig med at det bevares som et vigtigt redskab til at nå Europas klimamål.
- Den årlige reduktion af EU ETS-emissionsloftet vil blive tilpasset for at gøre overgangen mere gradvis:
- 3,7 % pr. år mellem 2031 og 2035
- 1,7 % pr. år mellem 2036 og 2040
- Dette vil give virksomhederne større forudsigelighed og samtidig fastholde fremskridtene hen imod klimaneutralitet.
- EU vil mobilisere 100 mia. EUR gennem den nye bank for industriel dekarbonisering for at hjælpe industrien med at investere i renere teknologier.
- En ETS-investeringsbooster vil også støtte yderligere investeringer inden 2030.
- EU ETS-Innovationsfonden vil fortsat støtte udviklingen og anvendelsen af innovative rene teknologier.
- EU-landene vil skulle anvende 50 % af deres nationale ETS-indtægter til at støtte dekarboniseringen af ETS-sektorer.
- Det kan skabe yderligere investeringer for mere end 100 mia. EUR inden 2030.
- Moderniseringsfonden vil fortsat hjælpe lavindkomstlande i EU med at opgradere deres energisystemer og omstille deres industrier.
- Gratis tildeling af kvoter til virksomheder vil fortsætte efter 2030 og vil blive stærkere knyttet til investeringer i dekarbonisering.
- Dette vil belønne virksomheder, der investerer i rene teknologier, og tilskynde andre til at fremskynde deres omstilling.
- Industrien vil modtage yderligere 6 mia. EUR i gratis kvoter mellem 2026 og 2030.
- For sektorer, der er omfattet af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM), vil reduktionen af gratis kvoter blive bremset, og udfasningen vil blive forlænget indtil 2038.
- Permanent kulstoffjernelse vil blive integreret i EU ETS. Det vil give større fleksibilitet for sektorer, hvor det er særlig vanskeligt at reducere emissionerne, og samtidig støtte væksten i teknologier til kulstoffjernelse.
ETS2 – EU's nye kulstofmarked for bygninger, vejtransport og andre sektorer
ETS2 er EU's nye kulstofmarked. Det skal bidrage til at reducere emissionerne fra sektorer, der ikke var omfattet af det eksisterende EU ETS, hovedsagelig vejtransport, bygninger og visse andre små industrier. Det vil få fuld virkning i 2028 og påvirkes ikke af reformforslagene.
Ligesom det oprindelige emissionshandelssystem vil det blive baseret på et "cap and trade"-system, men det skal regulere opstrømsemissionerne: det betyder, at det vil finde anvendelse på brændstofleverandører, ikke direkte på husholdninger eller individuelle forbrugere.
En del af de genererede indtægter vil blive anvendt til at støtte sårbare husholdninger og mikrovirksomheder gennem Den Sociale Klimafond ved at:
- give støtte til renovering af bygninger for at forbedre isolering og energieffektivitet
- udskifte forældede varme-, køle- og madlavningssystemer med renere muligheder
- installere vedvarende energikilder såsom solpaneler
- forbedre adgangen til nulemissionstransport såsom elektrisk offentlig transport og til delt mobilitet
- yde direkte finansiel støtte til dem, der har mest brug for det
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan er CO2-prissætning med til at reducere emissionerne?
CO2-prissætning bidrager til at mindske emissionerne ved at sætte en pris på forurening og skabe et klart incitament for virksomhederne til at reducere deres drivhusgasemissioner. Gennem EU ETS falder emissionsloftet over tid, hvilket tilskynder virksomhederne til at innovere og investere i renere teknologier.
De genererede indtægter geninvesteres i mennesker og lokalsamfund for at støtte omstillingen til ren energi. Siden lanceringen for 20 år siden har EU ETS bidraget til at reducere emissionerne fra el- og varmeproduktion, energiintensiv industri, luftfart og søtransport med 50 %.
Hvordan hjælper EU ETS EU's virksomheder?
EU ETS sænker emissionsloftet hvert år på en forudsigelig måde og sender et klart langsigtet signal til virksomhederne om, at der er et forretningsmæssigt grundlag for rene teknologier. Det hjælper virksomhederne med at planlægge fremadrettet og investere i lavemissionsteknologier, idet de ved, at deres investeringer vil forblive konkurrencedygtige og give afkast over tid.
CO2-prissætning fremmer industriel modernisering og støtter investeringer i rene teknologier. Programmer som Innovationsfonden og Moderniseringsfonden, der finansieres fuldt ud af EU ETS-indtægter, støtter rene projekter i hele Europa.
Hvordan vil revisionen af ETS hjælpe EU's industri?
Revisionen af EU ETS skal hjælpe de europæiske industrier med at reducere deres emissioner og samtidig forblive konkurrencedygtige på globalt plan. Industrier med risiko for kulstoflækage (overførsel af CO2-emissioner fra et land til et andet med mindre strenge klimaregler) vil fortsat blive tildelt gratis kvoter for at forblive konkurrencedygtige. Adgangen til sådanne gratis kvoter vil blive gjort betinget af den pågældende industris investeringer i dekarbonisering i Europa.
Revisionen af EU ETS vil også fremme investeringer i industriel dekarbonisering gennem banken for industriel dekarbonisering, investeringsboosteren samt videreførelsen af Innovationsfonden og Moderniseringsfonden.
For sektorer, der er omfattet af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM), vil udfasningen af tildelingen af gratis kvoter blive bremset, og den endelige udfasningsdato vil blive forlænget indtil 2038. Det skal beskytte europæiske virksomheder, navnlig i handelsintensive sektorer, mod illoyal konkurrence.
Hvordan støtter indtægterne fra CO2-prissætning beskæftigelsen i EU?
Indtægterne fra CO2-prissætning kan bidrage til at skabe mere end 1 mio. nye job frem til 2030 på tværs af rene industrier, energieffektivitet og grøn transport. Denne jobskabelse vil blive understøttet af genanvendelse af indtægter, omskolingsordninger og regionale investeringer under ETS.
Hvordan er EU ETS med til at mindske EU's energiafhængighed og fremme ren energi til overkommelige priser?
Vores afhængighed af importerede fossile brændstoffer øger energiomkostningerne. Ved at fastsætte en pris på CO2-emissioner fremmer vi investeringer i hjemmedyrket ren energi, fastholder flere penge i de europæiske økonomier og mindsker afhængigheden af importerede brændstoffer.
CO2-prissætning fremmer også ren og økonomisk overkommelig energi. I 2023 kom næsten halvdelen af EU's elektricitet fra vedvarende energikilder – og når atomkraft medregnes, blev næsten 70 % produceret fra nulemissionskilder. Prissignaler fra ETS gør investeringer i ren energi mere attraktive og tilskynder forbrugerne til at skifte til billigere og renere energikilder.
Hvordan bidrager CO2-prissætning til et sundere miljø?
CO2-prissætning bidrager til renere luft. Det modvirker brugen af fossile brændstoffer og reducerer skadelige forurenende stoffer såsom svovloxider (SOx), nitrogenoxider (NOx) og fine partikler (PM2.5).
Ved at reducere luftforureningen kan CO2-prissætning bidrage til at mindske risikoen for astma, luftvejssygdomme, hjerte-kar-sygdomme og for tidlige dødsfald. Renere luft sparer sundhedsudgifter og forbedrer livskvaliteten, navnlig i byområder.
Hvilke fordele medfører EU ETS for samfundet?
CO2-indtægter har direkte gavn for samfundet, økonomien og borgernes dagligdag. EU ETS har givet EU-landene indtægter for ca. 270 mia. EUR, siden auktionerne blev iværksat i 2013. Disse midler er blevet geninvesteret direkte i ren offentlig transport, energieffektive boliger og moderne infrastruktur, der forbedrer dagligdagen for millioner af mennesker.
Indtægterne har støttet projekter som nye grønne busser i Ungarn, styring af risikoen for oversvømmelse i Estland og et mobilitetsvoucherprogram i Italien. I forbindelse med revisionen vil en større andel af disse indtægter blive geninvesteret i industri, der er omfattet af ETS, for at bidrage til at fremskynde den industrielle dekarbonisering.
Er EU den eneste region i verden med CO2-prissætning?
CO2-prissætning er en dokumenteret tilgang, der anvendes i et stigende antal lande verden over. Det findes allerede i lande som Kina, Sydkorea, New Zealand, Canada og flere amerikanske stater. Der er ved at blive udviklet nye systemer i Brasilien, Tyrkiet, Japan og Indien for blot at nævne nogle få.
Faktisk blev antallet af gennemførte kulstofafgifter og ETS'er mere end fordoblet mellem 2016 og 2026. Det samme gælder den andel af de globale drivhusgasemissioner, de dækker. CO2-prissætningsordninger dækker nu næsten 30 % af de globale emissioner.
Denne side blev sidst opdateret den 17 juli 2026