Kommissionens beslutninger træffes gennem en kollegial og veldefineret proces, der er reguleret af traktaterne og Kommissionens forretningsorden. Kommissionens beslutninger kan enten være lovgivningsforslag, der rettes til de øvrige EU-institutioner, eller færdige retsakter som gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. De kan også være af ikkelovgivningsmæssig karakter, f.eks. meddelelser om politiske strategier og rapporter rettet til de øvrige EU-institutioner eller afgørelser om at indlede traktatbrudsprocedurer.
Kommissionen vedtager lovgivningsforslag, fordi den har eneret til at foreslå ny lovgivning (artikel 17, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union). Det betyder, at Kommissionen er ansvarlig for at udarbejde og foreslå nye love og andre retsakter, der skal forhandles med Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, inden de vedtages. Fordi der skal forhandles om forslagene, kan den endelige EU-lovgivning afvige væsentligt fra det forslag, som Kommissionen har fremsat.
Europa-Parlamentet og Rådet kan også anmode Kommissionen om at fremsætte et lovgivningsforslag. Det gør de, hvis de anser det for nødvendigt for at nå målene i traktaterne.
Rådet og Parlamentet kan også bemyndige Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter. Delegerede retsakter ændrer eller supplerer ikke-væsentlige bestemmelser i en retsakt. Gennemførelsesretsakter er nødvendige for at sikre en ensartet gennemførelse af EU-retten. Inden retsakterne vedtages, hører Kommissionen også medlemsstaterne og om nødvendigt andre interessenter gennem ekspertgrupper (for delegerede retsakter), og medlemsstaterne overvåger arbejdet i særlige udvalg (for gennemførelsesretsakter).
Sådan planlægger Kommissionen
Kommissionens initiativer, navnlig lovgivningsmæssige og politiske forslag, planlægges i god tid. Planlægningen starter, så snart Kommissionens politiske prioriteter er fastlagt i begyndelsen af den nye femårige mandatperiode, når den tiltrædende formand fremlægger de politiske retningslinjer for Europa-Parlamentet og definerer arbejdsopgaverne for alle de nye kommissærer. Hvert år fastlægges prioriteterne for det kommende år i formandens tale om Unionens tilstand og i hensigtserklæringen. Disse politiske retningslinjer omsættes derefter til konkrete tiltag i Kommissionens arbejdsprogram. Det beskriver de initiativer, der efter planen skal vedtages i løbet af de næste 12 måneder. Dette forhindrer ikke Kommissionen i at vedtage yderligere forslag, f.eks. i tilfælde af presserende og uventede behov.
Der er også en særskilt procedure for planlægningen af EU's langsigtede budget.
Sådan udformer Kommissionen sine politikker og hører borgere og interessenter
EU's politikker er udformet, så de er til gavn for borgere, virksomheder og andre interessenter i EU. Værktøjer til bedre regulering sikrer, at alle nye politiske tiltag er baseret på dokumentation og grundige høringer og er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Hvad sker der, inden Kommissionen foreslår en ny politik eller lovgivning eller ændrer den gamle:
- Først forbereder den en "indkaldelse af feedback", som indeholder en beskrivelse af initiativet og opfordrer borgere og interessenter til at fremlægge dokumentation og synspunkter, og som oversættes til alle EU-sprog. I de fleste tilfælde omfatter dette en internetbaseret offentlig høring via en særlig webportal "Deltag i debatten: Offentlige høringer og feedback", hvor man kan give feedback på alle EU-sprog. Kommissionen bruger svarene til at udarbejde initiativerne.
- Kommissionen evaluerer også tidligere foranstaltninger på det samme område for at vurdere deres effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, EU-merværdi og sammenhæng og bruger det som grundlag for at fornye politikken eller programmet.
- Der lægges særlig vægt på at holde lovgivningen så enkel som muligt og minimere de potentielle omkostninger ved dens anvendelse for virksomheder og borgere ved at følge "én ind, én ud"-tilgangen og sigte mod at reducere byrderne i forbindelse med rapporteringskravene med mindst 25 % (med mindst 35 % for SMV'er).
- Kommissionen indsamler dokumentation i en konsekvensanalyse for at vurdere, om EU's indsats er berettiget, og i givet fald hvordan den bedst kan udformes med henblik på at nå de relevante politiske mål. Den analyserer de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger af en række politiske løsningsmodeller, samtidig med at nærhedsprincippet (ingen EU-indgriben, når et spørgsmål kan håndteres effektivt af EU's medlemsstater) og proportionalitetsprincippet (EU's indsats går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene) overholdes.
- Kommissionen anvender strategisk fremsynethed til at sikre, at politikker og initiativer er egnede til fremtidige udfordringer og giver EU mulighed for at udnytte fremtidige muligheder. Den sikrer også, at forslagene som standard er digitale og overholder engangsprincippet, inden der indføres yderligere krav.
Borgere kan komme med forslag til nye EU-politikker eller love på områder, hvor EU har kompetence, via det europæiske borgerinitiativ.
Deltag i en offentlig høring og fortæl os, hvad du synes
Sådan samarbejder Kommissionen internt
Når initiativet har fået konkret form, sendes det rundt til alle relevante tjenestegrene i Kommissionen med henblik på gennemgang og feedback. Det sikrer, at der kommer input fra den tilgængelige interne ekspertise, og giver alle afdelinger mulighed for at bidrage til forslaget og kortlægge potentielle problemer. Først når deres feedback er blevet taget i betragtning og, hvor det er relevant, afspejlet i forslaget, kan det forelægges kommissærkollegiet til vedtagelse.
Sådan træffer Kommissionen beslutninger
Afhængigt af initiativets art og politiske betydning vedtager Kommissionen et initiativ eller et andet dokument gennem en af følgende beslutningsprocedurer.
Skriftlig procedure
Den skriftlige procedure er den procedure, som Kommissionen anvender til at vedtage beslutninger kollektivt, når der ikke er behov for en mundtlig forhandling på politisk plan. I så fald godkender kommissærerne et nyt initiativ skriftligt.
Mundtlig procedure
Politisk følsomme initiativer eller dokumenter, der kræver drøftelse, vedtages ved mundtlig procedure på kommissærernes ugentlige møder. Det omfatter en politisk debat mellem kommissærerne, efter at deres kabinetter har holdt forberedende møder.
Bemyndigelses- og delegeringsprocedurer
Bemyndigelses- og delegeringsprocedurer anvendes til at vedtage forvaltningsmæssige eller administrative foranstaltninger af rutinemæssig og tilbagevendende karakter på områder med begrænset politisk handlerum, forudsat at de ikke giver anledning til politiske vanskeligheder.
Når en af disse procedurer anvendes, træffer det bemyndigede medlem af kollegiet eller den generaldirektør/chef for en tjeneste, som en delegation er blevet givet til, beslutninger på vegne af kollegiet og under dets kontrol inden for rammerne af det mandat, som kollegiet har fastlagt på et af sine ugentlige møder. Under disse omstændigheder følger disse procedurer kollegialitetsprincippet. De gør beslutningstagningen i Kommissionen som helhed mere effektiv og giver kollegiet mulighed for at fokusere på udestående politiske spørgsmål.
Det vedtagne initiativ
Afhængigt af arten af det initiativ, som Kommissionen vedtager, sendes teksten til de øvrige EU-institutioner og -organer eller meddeles medlemsstaterne eller andre adressater og/eller offentliggøres i EU-Tidende.
Centrale initiativer og andre vedtagne dokumenter fremlægges normalt af de ansvarlige kollegiemedlemmer eller Kommissionens talsmænd på en middagspressekonference, som kan følges online. Oplysningerne offentliggøres også i en pressemeddelelse eller daglige nyheder.
Find ud af mere om de trin, et initiativ går igennem i løbet af EU's lovgivningsproces.
Når den vedtagne lov træder i kraft, overvåger Kommissionen dens gennemførelse. Læs mere om, hvordan EU-lovgivningen anvendes.