Sådan træffer Kommissionen beslutninger

Kommissionens beslutninger træffes gennem en kollegial og veldefineret proces, der er reguleret af traktaterne og Kommissionens forretningsorden. Kommissionens beslutninger kan enten være lovgivningsforslag, der rettes til de øvrige EU-institutioner, eller færdige retsakter som gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. De kan også være af ikkelovgivningsmæssig karakter, f.eks. meddelelser om politiske strategier og rapporter rettet til de øvrige EU-institutioner eller afgørelser om at indlede traktatbrudsprocedurer.

Kommissionen vedtager lovgivningsforslag, fordi den har eneret til at foreslå ny lovgivning (artikel 17, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union). Det betyder, at Kommissionen er ansvarlig for at udarbejde og foreslå nye love og andre retsakter, der skal forhandles med Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, inden de vedtages. Fordi der skal forhandles om forslagene, kan den endelige EU-lovgivning afvige væsentligt fra det forslag, som Kommissionen har fremsat. 

Europa-Parlamentet og Rådet kan også anmode Kommissionen om at fremsætte et lovgivningsforslag. Det gør de, hvis de anser det for nødvendigt for at nå målene i traktaterne.

Rådet og Parlamentet kan også bemyndige Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter. Delegerede retsakter ændrer eller supplerer ikke-væsentlige bestemmelser i en retsakt. Gennemførelsesretsakter er nødvendige for at sikre en ensartet gennemførelse af EU-retten. Inden retsakterne vedtages, hører Kommissionen også medlemsstaterne og om nødvendigt andre interessenter gennem ekspertgrupper (for delegerede retsakter), og medlemsstaterne overvåger arbejdet i særlige udvalg (for gennemførelsesretsakter).
 

Sådan planlægger Kommissionen

Kommissionens initiativer, navnlig lovgivningsmæssige og politiske forslag, planlægges i god tid. Planlægningen starter, så snart Kommissionens politiske prioriteter er fastlagt i begyndelsen af den nye femårige mandatperiode, når den tiltrædende formand fremlægger de politiske retningslinjer for Europa-Parlamentet og definerer arbejdsopgaverne for alle de nye kommissærer. Hvert år fastlægges prioriteterne for det kommende år i formandens tale om Unionens tilstand og i hensigtserklæringen. Disse politiske retningslinjer omsættes derefter til konkrete tiltag i Kommissionens arbejdsprogram. Det beskriver de initiativer, der efter planen skal vedtages i løbet af de næste 12 måneder. Dette forhindrer ikke Kommissionen i at vedtage yderligere forslag, f.eks. i tilfælde af presserende og uventede behov.

 Der er også en særskilt procedure for planlægningen af EU's langsigtede budget. 

Sådan udformer Kommissionen sine politikker og hører borgere og interessenter

EU's politikker er udformet, så de er til gavn for borgere, virksomheder og andre interessenter i EU. Værktøjer til bedre regulering sikrer, at alle nye politiske tiltag er baseret på dokumentation og grundige høringer og er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Hvad sker der, inden Kommissionen foreslår en ny politik eller lovgivning eller ændrer den gamle:

• Først forbereder den en "indkaldelse af feedback", som indeholder en beskrivelse af initiativet og opfordrer borgere og interessenter til at fremlægge dokumentation og synspunkter, og som oversættes til alle EU-sprog. I de fleste tilfælde omfatter dette en internetbaseret offentlig høring via en særlig webportal "Deltag i debatten: Offentlige høringer og feedback", hvor man kan give feedback på alle EU-sprog. Kommissionen bruger svarene til at udarbejde initiativerne.
• Kommissionen evaluerer også tidligere foranstaltninger på det samme område for at vurdere deres effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, EU-merværdi og sammenhæng og bruger det som grundlag for at fornye politikken eller programmet.
• Der lægges særlig vægt på at holde lovgivningen så enkel som muligt og minimere de potentielle omkostninger ved dens anvendelse for virksomheder og borgere ved at følge "én ind, én ud"-tilgangen og sigte mod at reducere byrderne i forbindelse med rapporteringskravene med mindst 25 % (med mindst 35 % for SMV'er).
• Kommissionen indsamler dokumentation i en konsekvensanalyse for at vurdere, om EU's indsats er berettiget, og i givet fald hvordan den bedst kan udformes med henblik på at nå de relevante politiske mål. Den analyserer de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger af en række politiske løsningsmodeller, samtidig med at nærhedsprincippet (ingen EU-indgriben, når et spørgsmål kan håndteres effektivt af EU's medlemsstater) og proportionalitetsprincippet (EU's indsats går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene) overholdes.
• Kommissionen anvender strategisk fremsynethed til at sikre, at politikker og initiativer er egnede til fremtidige udfordringer og giver EU mulighed for at udnytte fremtidige muligheder. Den sikrer også, at forslagene som standard er digitale og overholder engangsprincippet, inden der indføres yderligere krav. 

Borgere kan komme med forslag til nye EU-politikker eller love på områder, hvor EU har kompetence, via det europæiske borgerinitiativ.

Deltag i en offentlig høring og fortæl os, hvad du synes

Sådan samarbejder Kommissionen internt

Når initiativet har fået konkret form, sendes det rundt til alle relevante tjenestegrene i Kommissionen med henblik på gennemgang og feedback. Det sikrer, at der kommer input fra den tilgængelige interne ekspertise, og giver alle afdelinger mulighed for at bidrage til forslaget og kortlægge potentielle problemer. Først når deres feedback er blevet taget i betragtning og, hvor det er relevant, afspejlet i forslaget, kan det forelægges kommissærkollegiet til vedtagelse.