Fremskridt med hensyn til retsstatsprincippet i EU, men der er behov for yderligere tiltag, konstateres det i rapport

Retsstatsprincippet er helt centralt i vore demokratier. Det er også en nødvendig del af vores økonomiers fremtid og Europas sikkerhed. I sin seneste årlige rapport om retsstatssituationen undersøger Europa-Kommissionen udviklingen på retsstatsområdet i alle EU-lande samt fire udvidelseslande – Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien. Som i de foregående år er rapporten resultatet af en tæt dialog med nationale myndigheder og interessenter med henblik på at styrke retsstatsprincippet. Resultaterne i rapporten er et vigtigt incitament til reformer.

Dette års rapport bekræfter, at mange EU-lande har vist positiv fremgang og gennemført vigtige reformer på fire centrale områder – retfærdighed, bekæmpelse af korruption, mediefrihed og institutionelle kontrolforanstaltninger. Nogle EU-lande står stadig over for udfordringer, og i nogle få lande er situationen alvorlig. Generelt er der dog fortsat en stærk vilje til at styrke retsstatsprincippet, og mange af henstillingerne i rapporten fra 2024 er gennemført. 

Retsstatsprincippet er et vigtigt hensyn for virksomheder, der handler på tværs af grænserne, og derfor fremhæver rapporten fra 2025 spørgsmål, der har direkte betydning for et velfungerende indre marked, såsom forsvarlig lovgivning og regler for offentlige indkøb. 

Blandt de vigtigste konklusioner er:

• Retssystemer – mange EU-lande har gjort fremskridt med reformer af retsvæsenet, herunder styrkelse af domstolsadministrationernes uafhængighed, yderligere garantier for dommeres udnævnelser og anklageres autonomi. Men mange lande rapporterer om et pres på ressourcerne til retssystemerne, hvilket påvirker retssystemets kvalitet og effektivitet. I udvidelseslandene er der behov for at tage fat på problemer med utilbørlig påvirkning og forsøg på at undergrave dommernes uafhængighed.
• Rammer for bekæmpelse af korruption – flere EU-lande har udviklet nye strategier til bekæmpelse af korruption og styrket deres institutionelle kapacitet, bl.a. ved at øge ressourcerne til de retshåndhævende myndigheder, anklagemyndigheden og domstolene. Der er dog stadig behov for yderligere tiltag for at styrke de forebyggende rammer. Udvidelseslandene har gjort fremskridt med hensyn til at styrke de retlige og institutionelle rammer, men det er nødvendigt at forbedre efterforskningen og retsforfølgningen i forbindelse med korruptionssager.
• Mediefrihed og -pluralisme – der er reformer i gang i EU-landene for at tilpasse den nationale lovgivning til de nye regler i den europæiske forordning om mediefrihed. Der lægges stadig større vægt på journalisters sikkerhed og beskyttelse i en tid med fortsatte trusler. Der er stadig behov for yderligere tiltag for at imødekomme bekymringerne såsom journalisters sikkerhed, forbedre foranstaltningerne til beskyttelse af visse medietilsynsmyndigheders og public service-mediers uafhængighed, øge gennemsigtigheden i ejerskab og sikre en mere retfærdig og gennemsigtig tildeling af statslig annoncering. I udvidelseslandene giver politiseringen af medietilsynsmyndighederne og udnævnelsen af radio- og tv-selskabernes ledelse også anledning til bekymring.
• Institutionelle kontrolforanstaltninger – reformer såsom inddragelse af interessenter i lovgivningsprocessen og forbedring af lovgivningens kvalitet er i gang i en række EU-lande. Der er fortsat hindringer i nogle få EU-lande med hensyn til finansierings- eller registreringskrav til civilsamfundet. I nogle EU-lande står civilsamfundsorganisationerne imidlertid over for alvorlige udfordringer, idet de er underlagt uforholdsmæssigt stor finansiel begrænsning eller kontrol eller utilstrækkelig beskyttelse. I udvidelseslandene begrænser udfordringerne i forbindelse med lovgivningsprocesser og ineffektive offentlige høringer inklusiv regeringsførelse.
• Dimensionen vedrørende det indre marked – i dette års rapport lægges der særlig vægt på spørgsmål, der kan påvirke sikringen af et velfungerende indre marked eller forme erhvervsklimaet, såsom forsvarlig lovgivning, regler for offentlige indkøb og stabiliteten i de lovgivningsmæssige rammer.

Kommissionen har nu opfordret Europa-Parlamentet og Rådet til at videreføre de generelle og landespecifikke drøftelser på grundlag af denne rapport, og til at benytte henstillingerne til yderligere at undersøge, hvordan der kan gøres konkrete fremskridt. Kommissionen har også opfordret de nationale parlamenter, civilsamfundet og andre interessenter til at fortsætte dialogen om retsstatsprincippet på både nationalt og europæisk plan samt øge borgerdeltagelsen.

Yderligere oplysninger

Rapport om retsstatssituationen 2025

Rapport om retsstatssituationen 2025 – Spørgsmål og svar

Beskyttelse af vores demokrati og opretholdelse af vores værdier

Pressemeddelelse: Rapport om retsstatssituationen 2025: betydningen af retsstatsprincippet for Europas demokrati, sikkerhed og økonomi