Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen

Sikring af Europas uafhængighed

I en mere fragmenteret verden er Europa nødt til at tage større ansvar for sin egen fremtid. Nu hvor tiden er inde til talen om Unionens tilstand 2026, ser vi på, hvordan det har været retningsgivende for Kommissionens arbejde i det seneste år at omsætte denne ambition til virkelighed.

Beskyttelse af det, der betyder noget
Oversigt

I løbet af det seneste år har EU fortsat arbejdet utrætteligt på at beskytte vores borgeres frihed og velstand. I takt med at verden er blevet et farligere sted, har vi også bestræbt os på at beskytte Unionen som helhed og vores medlemslande bedre. Og vi har taget skridt til at beskytte de grundlæggende værdier, som vores Union bygger på.

Det har vi gjort ved at

  • styrke vores forsvar
  • sikre vores grænser
  • reagere på trusler både i og uden for Unionen
  • fokusere på at opbygge et migrationssystem, der er både retfærdigt og effektivt

Beskyttelse af vores værdier

Europa er en Union af værdier. Demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder er ikke blot en central del af vores identitet – de er også afgørende for, hvordan Europa fungerer. Igen i år har det været en central prioritet at beskytte disse kerneværdier mod intern erosion og eksterne trusler.

Sikring af overholdelsen af retsstatsprincippet

Overholdelse af retsstatsprincippet er en forudsætning for adgang til EU-finansiering. I år har vi oplevet en opmuntrende udvikling, navnlig i Ungarn. Dette demonstrerer vigtigheden af solide sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med EU-midler, og hvordan disse sikkerhedsforanstaltninger kan hjælpe med at fremme reformer, der styrker både medlemsstaterne og EU som helhed.

Den årlige rapport om retsstatsprincippet bidrager til at forhindre demokratiske tilbageskridt,før de sker, og indeholder anbefalinger til styrkelse af retssystemer, mediefrihed og -pluralisme, bekæmpelse af korruption m.m.

Forbindelsen mellem EU-finansiering og retsstatsprincippet styrkes yderligere i forslaget til det næste langsigtede EU-budget. I dette budget vil Kommissionen forbedre overvågningen af overholdelsen af retsstatsstandarderne og principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning på grundlag af årsrapporterne om retsstatsprincippet.

Beskyttelse af demokratiet i Europa

Europas demokratier er i stigende grad mål for kræfter, der forsøger at undergrave vores valg, sprede desinformation og splitte vores samfund. Derfor har vi lanceret det europæiske demokratiskjold, som omfatter en række foranstaltninger, der skal

  • fremme frie og retfærdige valg
  • styrke samfundets modstandsdygtighed
  • beskytte mod desinformation
  • styrke uafhængig journalistik og mediekendskab

For at blive bedre til at opdage og reagere på disse trusler har vi oprettet Det Europæiske Center for Demokratisk Modstandsdygtighed, der samler ekspertise fra alle EU-lande.

Kommissionen støtter også programmer, der hjælper lokalsamfund, navnlig i landdistrikter og mindre byer, med at opbygge mediekendskab på tværs af generationer og styrke tilliden til den demokratiske debat.

Beskyttelse af europæerne på internettet

Vi gennemgår en periode med store teknologiske forandringer, som giver utrolige muligheder, men også enorme udfordringer. Europas holdning står klar: Det er demokratiske samfund og ikke teknologivirksomheder, der bestemmer, hvilke regler der skal gælde for vores digitale rum.

Med forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder har Europa effektive instrumenter til at sikre, at dets regler overholdes, og at platforme drives ansvarligt og retfærdigt. I det seneste år har vi undersøgt

  • TikTok på grund af virksomhedens afhængighedsskabende design
  • Meta på grund af virksomhedens manglende håndhævelse af sine alderskrave
  • X på grund af de måder, Grok bruges til at skabe og udbrede materiale, der viser seksuelt misbrug af børn

Vi har også pålagt e-handelsplatforme såsom AliExpress bøder for salg af ulovlige og usikre produkter og Temu for ikke at have foretaget en korrekt vurdering af risiciene ved ulovlige produkter. Dertil har vi også taget fat på misbrug af markedsstyrke med Apple, Meta og Google.

EU har også gjort fremskridt med hensyn til at beskytte børn og unge online, så de kan nyde godt af fordelene ved digital forbindelse på en sikker måde. Dem, hvis sind stadig er under udvikling, er ofte dem, der er mest udsat for afhængighedsskabende platformsdesign, skadeligt indhold og onlinepres. Det er vores klare holdning, at børn ikke er handelsvarer, og at ingen virksomhed bør drage fordel af at udnytte deres sårbarheder. Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, nedsatte et særligt panel om børns onlinesikkerhed, som undersøgte algoritmerne på de sociale mediers fordele, muligheder og farer for børn og udarbejdede anbefalinger til Kommissionen om yderligere styrkelse af beskyttelsen.

Arbejdet støttes af en europæisk alderskontrolapp, der skal beskytte børn mod skadeligt indhold, mens handlingsplanen mod cybermobning vil fremme forebyggelse og bevidstgørelse samt gennemførelsen af en onlinesikkerhedsmekanisme, der skal gøre det muligt for børn og unge let at indberette cybermobning.

Europa viser, at teknologiske fremskridt skal gå hånd i hånd med demokratiske værdier og beskyttelse af borgerne.


Gennemførelsen af en forsvarsunion

Europa befinder sig i det farligste sikkerhedsmiljø i flere generationer. I dag indebærer fredsbevarelse en styrkelse af vores evne til at afskrække fra aggression. Siden 2020 har EU-landene øget deres forsvarsudgifter med knap 80 %. Dette støttes på EU-plan af den største forsvarsmobilisering i vores Unions historie.

  • 81.00%af EU's borgere støtter et stærkere samarbejde på forsvarsområdet, hvilket er det højeste niveau i tyve år
  • 74.00%af europæerne går ind for forsvarsinvesteringer eller mener, at de bør øges
  • 66.00%af europæerne mener, at EU bør spille en større rolle med hensyn til at beskytte mod globale kriser og sikkerhedsrisici

Data fra Eurobarometer-undersøgelser fra januar og maj 2026

Støtte til EU-landenes forsvarsinvesteringer

ReArm Europe-planen/Beredskab 2030 mobiliserer 800 mia. EUR til at afhjælpe kapacitetsmangler, styrke den industrielle kapacitet og fremskynde investeringer i vores kollektive sikkerhed, og køreplanen for Beredskab 2030 fastsætter konkrete milepæle og tidsfrister.

Det centrale element i denne indsats er SAFE, som yder EU-landene lån med henblik på forsvarsinvesteringer til en samlet værdi på 150 mia. EUR.

Tekstudgave

ReArm Europa-plan/Beredskab 2030

SAFE

  • 18 nationale planer for SAFE-lån til indkøb af forsvarsmateriel er blevet godkendt
  • 150 mia. EUR til rådighed > 12 mia. EUR udbetalt

National undtagelsesklausul

  • 18 lande har aktiveret den nationale undtagelsesklausul
  • Dermed kan de nationale forsvarsudgifter nå på op til 1,5 % af BNP uden risiko for en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Der er tale om følgende investeringer:

  • støtte til fælles indkøb
  • hjælp til lande med at erhverve kritiske kapaciteter hurtigere og til lavere omkostninger
  • fremskyndelse af projekter, som EU-landene kan ikke levere alene
  • styrkelse af Europas industrielle position
    udbudsreglerne kræver, at 65 % af komponentomkostningerne kommer fra EU, landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller Ukraine

En koordineret tilgang til udvikling af kapaciteter

Investeringer uden en plan er ikke nok. Derfor støttes disse investeringer af en koordineret tilgang til udvikling af kapaciteter.Derfor blev der med 2030-køreplanen indført kapabilitetskoalitioner, der samler medlemsstaterne for at konstatere fælles behov, udvikle kapabiliteter i fællesskab og anskaffe dem i stor skala.

Denne nye model er allerede ved at forme Europas flagskibsprojekter på forsvarsområdet:

  • Det europæiske droneforsvarsinitiativ
  • Bevogtning af den østlige flanke (Eastern Flank Watch)
  • Det europæiske luftskjold
  • Det europæiske rumskjold

Der er tale om strategiske kapabiliteter, der er for dyre, for komplekse eller for presserende til, at landene kan erhverve sig dem alene.

Udvikling af et stærkt industrigrundlag

For at kunne producere det, vores væbnede styrker har brug for, i det omfang og med den hastighed, der kræves, er Europa nødt til at styrke sit industrigrundlag. Gennem det nye program for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) vil Kommissionen mobilisere 1,5 mia. EUR til at udvide produktionskapaciteten, styrke fælles udbud og mindske kritisk afhængighed.

EU kombinerer også ukrainsk ekspertise på slagmarken med europæisk industriel kapacitet gennem EU's kontor for forsvarsinnovation i Kyiv og hjælper EU med at udvikle næste generation af kapaciteter.

En proaktiv tilgang til europæisk forsvar

Innovation vil spille en afgørende rolle i forberedelsen og udformningen af fremtidens slagmarker. Gennem Den Europæiske Forsvarsfond og det nye AGILE-instrument investerer vi i europæiske innovatorer for at omsætte banebrydende idéer til kapaciteter i den virkelige verden.

Beredskabet afhænger også af at vise, at vores væbnede styrker kan deployeres hurtigt og i stort omfang, hvor end der er behov for dem. Den nye pakke om militær mobilitet skaber

  • harmoniserede regler for grænseoverskridende militær bevægelighed
  • strømlinede toldprocedurer
  • foranstaltninger, der muliggør prioriteret adgang til infrastruktur under kriser

Partnerskaber med betroede partnere rundt om i verden

Uafhængighed betyder ikke, at man står alene. Derfor uddyber vi forsvars- og sikkerhedssamarbejdet med pålidelige partnere rundt om i verden. Vi har styrket vores industrisamarbejde med Canada inden for rammerne af SAFE og har indgået forsvarspartnerskaber med Australien, Ghana, Island og Indien.Disse partnerskaber skaber nye muligheder for industrielt samarbejde og tættere samarbejde om fælles sikkerhedsudfordringer.

Styrkelse af de østlige grænseregioner:

Europas østlige grænseregioner står i frontlinjen af et sikkerhedsmiljø i forandring. Kommissionen har vedtaget en ny strategi for at styrke disse regioners velstand, modstandsdygtighed og sikkerhed, mens den nye EastInvest-facilitet vil hjælpe grænseregionerne med at få lettere adgang til finansiering og rådgivningsstøtte.


En sikker Union

Europas sikkerhed afhænger af langt mere end blot traditionelt forsvar. Uanset om der er tale om målrettede cyberangreb på logistikknudepunkter, demokratiske processer, der udsættes for udenlandsk indblanding, eller voldelig ekstremisme, er de trusler, vi står over for, ofte udformet specifikt til at holde sig under tærsklen for væbnet konflikt.

Bekæmpelse af hybride trusler

En af de hurtigst voksende sikkerhedsudfordringer, som Europa står over for, er droner. I løbet af det seneste år har indtrængende droner ført til, at europæiske borgere er blevet evakueret til tilflugtssteder, og at fly er blevet forhindret i at lette. EU arbejder på at imødegå denne trussel ved at

  • iværksætte en ny handlingsplan for dronesikkerhed og dronebekæmpelse, der fastlægger en koordineret europæisk tilgang til detektion, identifikation og reaktion

  • oprette et EU-ekspertisecenter for bekæmpelse af droner 

  • øge samarbejdet med Ukraines innovative droneindustri og lære af erfaringerne fra frontlinjerne gennem droneaftalen mellem EU og Ukraine.

Europa oplever også en kraftig stigning i ondsindet cyberaktivitet med daglige cyberangreb på væsentlige tjenester, virksomheder og offentlige myndigheder. For at tackle dette reviderede Kommissionen forordningen om cybersikkerhed. Det vil sikre indbygget cybersikkerhed i produkter, der bringes i omsætning på det europæiske marked, og at sårbarheder i kritiske IKT-forsyningskæder afhjælpes.

Med EU-handlingsplanen for cybersikkerhed og kunstig intelligens imødegår vi risiciene ved de mest avancerede AI-modeller med hensyn til cybersikkerhed:

Bekæmpelse af terrorisme og radikalisering

Truslen fra terrorisme og voldelig ekstremisme udvikler sig fortsat. Terrorgrupper udnytter i stigende grad digital teknologi, sociale medier, kunstig intelligens og kryptovalutaer til at rekruttere, finansiere og organisere deres aktiviteter. Gennem ProtectEU-dagsordenen om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme styrker Europa samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder, forbedrer udvekslingen af efterretninger, bekæmper finansiering af terrorisme og udvikler nye værktøjer til at opdage og forebygge radikalisering, inden det fører til vold.

Bekæmpelse af organiseret kriminalitet

Kriminelle netværk, der er involveret i narkotikahandel, smugling af skydevåben, hvidvask af penge og cyberkriminalitet, fungerer på tværs af grænserne og udnytter i stigende grad digital teknologi til at udvide deres rækkevidde. Kommissionen har styrket sin indsats på flere fronter

  • ved at foreslå nye foranstaltninger til styrkelse af Europol og Eurojust for at intensivere bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Disse foranstaltninger skal støtte flere fælles efterforskninger, fremskynde retsforfølgningen og lette udvekslingen af oplysninger gennem klarere retlige rammer og mindre bureaukrati.

  • ved at fremlægge EU's narkotikastrategi og handlingsplanen for bekæmpelse af narkotikahandel for at hjælpe Europa med at målrette indsatsen mod kriminelle netværk i hele forsyningskæden

  • ved at foreslå stærkere foranstaltninger mod ulovlig handel med skydevåben, herunder nye regler til bekæmpelse af ulovlig fremstilling af våben ved hjælp af 3D-printteknologi.

Fælles håndtering af naturkatastrofer

Endnu en gang denne sommer blev Europa ramt af ødelæggende naturbrande, alvorlig tørke og hidtil usete oversvømmelser. Naturbrandssæsonen har været usædvanligt voldsom. Medio august var det afbrændte areal allerede over dobbelt så stort som gennemsnittet på dette tidspunkt af året. 

Forud for sommeren var hundredvis af brandmænd og snesevis af brandslukningsaktiver placeret i de mest udsatte lande. Siden da er EU-civilbeskyttelsesmekanismen blevet aktiveret 11 gange af de ni berørte lande, herunder af Belgien og Nederlandene for første gang nogensinde i forbindelse med naturbrande.

Sikre ydre grænser

Robust sikkerhed kræver sikre ydre grænser. Europa er i færd med at opbygge et afbalanceret migrations- og asylsystem, der kombinerer medmenneskelighed med ansvar og solidaritet med sikkerhed. Et system, der er effektivt, retfærdigt og standhaftigt. Det er også i færd med at opbygge en mere effektiv grænseforvaltning.

Reglerne i pagten om migration og asyl trådte i kraft i juni 2026, hvilket betyder, at Europa nu har en fælles ramme for forvaltning af migration på en måde, der er retfærdig, velordnet og baseret på solidaritet mellem EU-landene.

Tekstudgave

Et fælles EU-system til migrationsstyring

Sikre ydre grænser

  • Grundig screening
  • Eurodacs asyl- og migrationsdatabase
  • Grænseprocedure og tilbagesendelse
  • Kriseprotokoller og indsats mod instrumentalisering

Hurtige og effektive procedurer

  • Klare asylregler
  • Sikring af menneskers rettigheder
  • EU-standarder for anerkendelse af flygtningestatus
  • Forebyggelse af misbrug

Et effektivt system for solidaritet og ansvarlighed

  • Permanent solidaritetsramme
  • Operationel og finansiel støtte
  • Klarere regler om ansvar for asylansøgninger
  • Forebyggelse af sekundære bevægelser

Indlejring af migration i internationale partnerskaber

  • Forebyggelse af irregulære afrejser
  • Bekæmpelse af smugling af migranter
  • Samarbejde om tilbagetagelse
  • Fremme af lovlige migrationsveje

I juli 2026 foreslog Kommissionen også en ny sanktionsordning til bekæmpelse af smugling af migranter og andre ulovlige aktiviteter med oprindelse uden for Unionen.

Denne sommer, hvor tusindvis af irregulære migranter forsøgte at rejse ind i Ceuta fra Marokko, tilbød Kommissionen Spanien sin finansielle og operationelle støtte fra dag ét. Selv om situationen på stedet fortsat er en udfordring, er nye ulovlige forsøg på at krydse grænsen blevet undgået. Vores samarbejde med Meta, TikTok og uafhængige faktatjekkere har været afgørende for at forhindre kriminelle netværk i at sprede desinformation. Vi har også fordoblet indsatsen i kampen mod smugling af migranter.

Det nye ind- og udrejsesystem blev taget i brug i april 2026 og giver mere pålidelige oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der passerer Europas ydre grænser, hvilket styrker sikkerhedskontrollen. Samtidig vil den første EU-visumstrategi nogensinde også styrke sikkerhedsscreeningen for dem, der ønsker at komme til EU, og samtidig bidrage til at tiltrække de talenter, som Europa har brug for til sin vækst.


En Union for alle

De seneste år har været vanskelige for mange europæiske husholdninger. Høj inflation, stigende boligudgifter og pres på familiebudgetterne har påvirket lokalsamfundene i hele Unionen. Håndteringen af disse udfordringer er ikke kun et spørgsmål om social retfærdighed, men også af central betydning for Europas konkurrenceevne.

Håndtering af de stigende leveomkostninger

I hele Den Europæiske Union er hver femte person fortsat i risiko for fattigdom eller social udstødelse. Den første EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom nogensinde indeholder en langsigtet køreplan for udryddelse af fattigdom senest i 2050, mens den styrkede europæiske børnegaranti sikrer, at alle børn har adgang til de tjenester og den støtte, de har brug for til at trives, uanset deres baggrund eller omstændigheder.

Ingen steder mærkes prisoverkommelighed mere direkte end i boligsektoren. Et sikkert og økonomisk overkommeligt hjem er det fundament, som folk bygger deres liv på, og derfor er prisoverkommelige boliger en prioritet for EU. For at tage denne udfordring op har Kommissionen

  • mobiliseret mere end 43 mia. EUR til boligrelaterede investeringer siden 2021

  • revideret statsstøttereglerne for at frigøre investeringer i sociale og prisoverkommelige boliger gennem den europæiske plan for prisoverkommelige boliger

  • foreslået en forordning om prisoverkommelige boliger, som vil give medlemsstater og lokale myndigheder yderligere værktøjer, der skal hjælpe med at lette boligpresset.

  • lanceret forslag til det næste langsigtede EU-budget, der skal gøre det lettere for medlemsstaterne at kanalisere EU-finansiering til projekter vedrørende økonomisk overkommelige boliger

  • støttet EU-landene i at udvikle mere effektive løsninger på hjemløshed gennem henstillingen om bekæmpelse af udelukkelse fra boligmarkedet

Tekstudgave

Europæisk plan for prisoverkommelige boliger

  • 60 % stigning i boligpriserne i hele EU mellem 2013 og 2024, hvilket er hurtigere end stigningen i husstandsindkomsten.
  • 20 % stigning i den gennemsnitlige husleje i samme periode.
  • 22 % fald i antallet af byggetilladelser til boliger siden 2021.

Den europæiske plan for prisoverkommelige boliger vil:

  • Mindske bureaukratiet for at øge boligudbuddet
  • Styrke produktiviteten og innovationen inden for bygge- og anlægssektoren
  • Mobilisere offentlige og private investeringer, herunder ved at revidere statsstøttereglerne
  • Bekæmpe spekulation på ejendomsmarkedet
  • Håndtere korttidsudlejning i områder, hvor boligmarkedet er under pres
  • Støtte dem, der er hårdest ramt, såsom hjemløse og unge

Husholdningerne er også fortsat ramt af virkningerne af en energikrise, der har sin oprindelse uden for vores grænser. Gennem energipakken for borgerne styrker Den Europæiske Union beskyttelsen af sårbare forbrugere, bidrager til at forebygge afbrydelser, forbedrer gennemsigtigheden og giver husholdningerne større kontrol over deres energivalg og -regninger.

Forbrugerbeskyttelse

De europæiske forbrugere nyder godt af nogle af de højeste beskyttelsesniveauer på verdensplan, men stigningen i digitale tjenester og den eksplosive vækst i e-handel har skabt nye udfordringer. Med forbrugerdagsordenen 2030 styrker Europa forbrugerbeskyttelsen, herunder online, med særligt fokus på børn og sårbare forbrugere gennem

  • bekæmpelse af urimelig praksis og usikre produkter
  • sikring af, at det indre marked fortsat fungerer lige så effektivt for forbrugerne, som det fungerer for virksomhederne

Nye toldregler, herunder en afgift på 3 EUR på pakker til en værdi af under 150 EUR fra lande uden for EU, bidrager samtidig til at skabe lige vilkår mellem onlineplatforme og traditionelle detailhandlere og sikre, at produkter, der sælges i Europa, opfylder de standarder, som forbrugerne forventer.

Lettere at tage toget

Det kan stadig være unødvendigt kompliceret at rejse med tog på tværs af grænserne. En rejse, der involverer flere togoperatører, kræver ofte flere billetter, der skal købes gennem forskellige systemer, med begrænset beskyttelse, hvis passager ikke når sin forbindelse. Kommissionens nye initiativ "Én rejse, én billet" vil

  • gøre det muligt for passagerer at søge efter, sammenligne og købe togrejser fra flere operatører gennem en enkelt reservation på en platform efter eget valg

  • hjælpe rejsende med at gøre deres passagerrettigheder gældende for hele rejsen, herunder til kompensation, i tilfælde af forsinkelser eller mistede rejseforbindelser.


En mere inklusiv Union

Alle i Den Europæiske Union skal kunne føle sig sikre og leve med værdighed og respekt. Vi arbejder for at skabe en Union med lige muligheder. Ligestilling handler ikke kun om at beskytte rettigheder. Det handler også om at skabe samfund, hvor alle kan deltage fuldt ud og føle, at de hører til. I løbet af det seneste år har Kommissionen fremlagt en række vigtige nye strategier

  1. Oktober 2025
    Strategien for ligestilling af LGBTIQ+-personer 2026-2030

    For at styrke beskyttelsen mod forskelsbehandling, støtte lige rettigheder i hele Unionen og samarbejde med medlemsstaterne om at skabe sikrere og mere inklusive samfund.

  2. Januar 2026
    EU's strategi mod racisme 2026-2030

    For at intensivere indsatsen for at bekæmpe strukturel forskelsbehandling, styrke håndhævelsen mod hadforbrydelser og hadefuld tale og sikre, at bekæmpelsen af racisme integreres i politikudformningen.

  3. Marts 2026
    Den første strategi nogensinde for retfærdighed mellem generationerne

    For at sikre, at de nuværende politiske beslutninger i lige høj grad tager hensyn til unge og kommende generationer.

  4. Marts 2026
    Strategien for ligestilling mellem kønnene

    For at håndtere de hindringer, der fortsat findes inden for uddannelse, sundhed, beskæftigelse og det offentlige liv, og samtidig tage fat på nye udfordringer såsom onlinevold og bias inden for kunstig intelligens.

I marts 2026 udnævnte Kommissionen Mairead McGuinness til særlig udsending for religions- og trosfrihed uden for EU. Kommissionen har også i løbet af det seneste år fortsat arbejdet med at gennemføre EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme 2021-2030 og strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030.

Denne side indeholder kun et udvalg af de resultater, der er opnået i det forløbne år. 
Du kan læse mere i brochuren (PDF).

Denne side blev sidst opdateret den 11 september 2026