En konkurrencedygtig økonomi er afgørende for Europas fremgang, skabelse af velstand, kvalitetsjob, finansiering af offentlige tjenester og støtte til vores sociale model og uafhængighed.
Europa er førende på verdensplan inden for avanceret produktion og rene teknologier, hjemsted for universiteter og forskningsinstitutioner i verdensklasse og det største netværk af handelspartnerskaber i forhold til enhver større økonomi. Fragmenterede markeder, høje energiomkostninger, mangel på kvalificeret arbejdskraft og lovgivningsmæssig kompleksitet begrænser imidlertid Europas vækst.
Vi vil løse disse problemer ved at
- fuldføre det indre marked
- styrke strategiske industrier
- mindske energiomkostningerne med egenproduceret ren energi
- sikre, at konkurrenceevnen går hånd i hånd med Europas sociale model
Et stærkere indre marked – for mennesker og virksomheder
Med 450 millioner forbrugere er det indre marked drivkraften bag den europæiske vækst og konkurrenceevne. Det er afgørende for Europas uafhængighed og en af vores centrale prioriteter at fjerne de resterende hindringer og dermed fuldføre det indre marked.
Forenkling af reglerne
Vi gør det indre marked lettere at navigere i ved at fjerne unødvendigt bureaukrati. Vi har fremlagt 12 forenklingspakker med en bred vifte af forenklingsforanstaltninger i lang række sektorer, lige fra bilbranchen til kemikalieindustrien.
Vi arbejder sammen med Parlamentet og Rådet om fortsat at gennemføre forenklingsdagsordenen, så virksomhederne har flere ressourcer til at innovere, opskalere og skabe kvalitetsjob.
De foreslåede forenklingstiltag forventes at spare de europæiske virksomheder for mindst 17 mia. EUR om året i administrationsomkostninger.
Vores mål er at lette den administrative byrde med mindst 25 % for alle virksomheder og mindst 35 % for små og mellemstore virksomheder.
Den hurtigste vej til stærkere konkurrenceevne og reel europæisk uafhængighed er at mindske fragmenteringen af det indre marked. Vi har
fremlagt de fleste af initiativerne i konkurrenceevnekompasset, og nu er fokus på resultater.
opnået enighed med Parlamentet og Rådet om en køreplan for ét Europa, ét marked, for at komme videre med centrale reformer inden udgangen af 2027, og der er allerede gjort hurtige fremskridt
EU Inc., en fælles ramme for europæiske virksomheder
Europæiske iværksættere og innovative virksomheder er de første ofre for reguleringsmæssig fragmentering. I stedet for at operere på ét marked står de over for 27 retssystemer og mere end 60 selskabsformer. Vi har fremlagt EU Inc., så vores virksomheder kan drage fordel af et ægte indre marked.
Tekstudgave
EU Inc. – en ny harmoniseret selskabsretlig ordning
- Hurtig og billig – Registrering på 48 timer. Udgifter på højst 100 EUR.
- Enkel – fuldt ud digital. Engangsindsendelse af oplysninger. Centralt EU-register for selskabsoplysninger.
- Lav risiko – Med forenklede og digitale insolvensprocedurer for nystartede virksomheder.
- Attraktiv for investorer – Enkel overdragelse af aktier og adgang til børsen.
- Attraktiv for medarbejdere – Lettere adgang til medarbejderaktieoptioner.
- Stærk sikkerhed – Ingen svækkelse af de regler, der beskytter arbejdstagerne.
En innovativ Union, der fører an i fremtidens industrier
Europa navigerer også i en gennemgribende teknologisk og industriel omstilling. Fra kunstig intelligens og kvanteteknologi til ren teknologi og bioteknologi er et globalt kapløb i gang om at forme de industrier, der vil definere velstand og magt i fremtiden. Hvis Europa skal kunne handle uafhængigt og opretholde sin konkurrenceevne, er vi nødt til at sikre, at disse teknologier ikke blot anvendes i Europa, men også designes, udvikles og fremstilles her.
Europa råder over verdensførende industri- og teknologivirksomheder, banebrydende forskning, en voksende iværksætterscene og en højt kvalificeret arbejdsstyrke. Vi skal
gøre bedre brug af disse aktiver for at hjælpe virksomheder med at starte op, opskalere og blive førende på verdensplan
styrke efterspørgslen efter europæiske teknologier og rene produkter for at tiltrække investeringer
Forordning om industriel fremskyndelse
I marts 2026 fremlagde vi forordningen om industriel fremskyndelse for at
Forordningen har til formål at hæve fremstillingsindustriens andel af EU's BNP fra 14,3 % i 2024 til 20 % i 2035.
En større efterspørgsel efter rene og innovative europæiske produkter giver virksomhederne den sikkerhed, de behøver for at investere og opskalere i Europa.
Støtte til traditionelle industrier og hjælp til at dekarbonisere
Industrier som energi, kemikalier og stål står over for et stigende pres fra høje energiomkostninger, øget konkurrence på verdensplan og markedsforvridninger som følge af massive udenlandske subsidier.
For at sikre, at Europa ikke blot vedbliver med at være et kontinent med innovation, men også er et kontinent, der skaber og producerer
Kunstig intelligens (AI) og digital teknologi
Europas fremtidige succes afhænger af teknologisk lederskab inden for digitale teknologier og kunstig intelligens med støtte fra en dynamisk industri. Den næste innovationsbølge vil blive defineret ud fra, hvordan digital kapacitet anvendes i den virkelige verden. For at skabe værdi skal teknologi såsom kunstig intelligens forbindes med de fysiske systemer, som den skal forbedre.
hjælper vi den europæiske industri med at indføre kunstig intelligens i nøglesektorer, fra sundhedspleje til avanceret fremstilling og lægemidler, gennem strategien for anvendelse af kunstig intelligens
opbygger vi den infrastruktur, der er nødvendig for at konkurrere globalt, med 19 AI-fabrikker, der allerede er ved at blive udrullet, og en opfordring til Europas første AI-gigafabrikker i juli 2026 om at udvide den databehandlingskapacitet, der er nødvendig for at træne banebrydende AI-modeller og støtte innovation i stor skala
styrker vi Europas suverænitet og konkurrenceevne i cloud- og AI-økosystemet gennem den foreslåede forordning om cloud- ogAI-udvikling
Tekstudgave
Den europæiske pakke om teknologisk suverænitet
Pakken om teknologisk suverænitet vil styrke Europas konkurrenceevne, strategiske autonomi og geoøkonomiske position.
Hvad går det ud på?
- At fremme vores egen industrielle kapacitet og autonomi i hele forsyningskæden.
- At øge udvalget for slutbrugerne.
- At sikre forsyningen af digitale teknologier.
- At udvikle, kontrollere og skalere kritiske teknologier, infrastrukturer, tjenester og data.
- At fastsætte standarder for vigtige strategiske teknologier.
Pakken omfatter
- Mikrochipforordningen 2.0
- Retsakten om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens
- EU's open source-strategi
- Den strategisk køreplan for digitalisering og kunstig intelligens inden for energi
Sikring af energiuafhængighed
Europa har for anden gang i dette årti har stået over for et globalt energichok, og derfor har behovet for større energiuafhængighed aldrig været tydeligere.
Den eskalerende konflikt i Mellemøsten og lukningen af Hormuzstrædet udløste kraftige stigninger i de globale olie- og gaspriser, som kostede Europa næsten 50 mia. EUR i yderligere energiomkostninger og viste, hvordan geopolitisk ustabilitet uden for vores grænser hurtigt kan omsættes til økonomisk pres på familier og virksomheder derhjemme.
I de seneste år har EU taget betydelige skridt til at sætte fart i omstillingen til ren energi, reducere emissionerne og mindske eksponeringen for ustabile energimarkeder. Disse bestræbelser betød, at Europa gik krisen i møde mere velforberedt end tidligere.
AccelerateEU
I april 2026 fremlagde vi AccelerateEU, en pakke af foranstaltninger, der har til formål at
Pakken kombinerer kortsigtet støtte til sårbare borgere og energiintensive industrier med strukturelle foranstaltninger, der skal mindske afhængigheden af ustabile markeder for fossile brændstoffer.
Andelen af vedvarende energi i Europas elektricitetsmiks steg fra 36 % i 2021 til 47 % i 2025. Alene den hurtige udbredelse af solenergi anslås at have givet besparelser på omkring 110 mio. EUR om dagen under krisen i Hormuzstrædet ved at forhindre unødvendig gasimport.
Vi er nødt til også at sætte fart i elektrificeringen, så transport, opvarmning og industriprocesser drives af ren europæisk elektricitet frem for importerede fossile brændsler. I juli 2026 fremlagde vi en handlingsplan for elektrificering for at gøre Europa til det første elektricitetsdrevne kontinent.
EU's emissionshandelssystem (ETS)
Energiomstillingen kræver også de rette markedsincitamenter. Derfor har vi iværksat en revision af EU's emissionshandelssystem.
Tekstudgave
EU ETS og drivhusgasemissioner
Siden indførelsen af ETS i 2005:
- drivhusgasemissionerne er faldet med 50 % i de omfattede sektorer
- systemet har genereret mere end 280 mia. EUR og geninvesteret i innovation, modernisering og industriel dekarbonisering
EU's økonomi vokser fortsat
På europæisk plan geninvesteres disse indtægter i ren innovation og industriel omstilling.
Medlemsstaterne vil skulle bruge 50 % af deres nationale ETS-indtægter på dekarbonisering af ETS-sektorer. Det vil være med til at sikre, at indtægter fra den europæiske industri geninvesteres for at hjælpe europæiske virksomheder med at opbygge fremtidens rene industrier.
Landbrug
De europæiske landbrugere er afgørende for vores velstand og uafhængighed. De sikrer en pålidelig forsyning af sikre fødevarer af høj kvalitet, understøtter millioner af job i hele landbrugsfødevaresektoren og holder gang i de lokalsamfund i landdistrikterne og de landskaber, som er en del af Europas identitet.
Nu hvor landbrugerne står over for et voksende pres, lige fra stigende inputomkostninger og global konkurrence til de tiltagende virkninger af klimaændringer og geopolitiske udfordringer, hjælper vi dem ved at
øget vores støtte med en strategifor et generationsskifteilandbruget med en ambition om at fordoble antallet af unge og nye landbrugere inden 2040.
yderligere forenklet den fælles landbrugspolitik for dermed at mindske de administrative byrder og gøre det lettere at få adgang til støtte
styrketlandbrugernespositionifødevareforsyningskæden, hvilket er med til at sikre, at de får en mere retfærdig andel af den værdi, som de skaber
fremlagt vores handlingsplan for gødning med det formål at sikre adgang til gødning til overkommelige priser, styrke produktionen inden for EU, øge den økonomiske sikkerhed og fremme vores uafhængighed. Vi har også mobiliseret 540 mio. EUR (ud af potentielt 1,5 mia. EUR, hvis medlemsstaterne supplerer beløbet) for at yde finansiel støtte til landbrugere, der køber gødning.
vedtaget en husdyrstrategi for at styrke fødevaresikkerheden, støtte landdistrikterne og bidrage til et mere modstandsdygtigt landbrugssystem
udarbejdet en proteinplan for at øge produktionen og anvendelsen af protein dyrket i EU
Bedre muligheder for borgerne og styrkelse af den sociale model
Konkurrenceevnen understøtter borgernes trivsel og opretholder vores sociale model. Drivkraften bag vores konkurrenceevne tager sit udgangspunkt i Europas unikke sociale model og vores stærke tradition for social dialog mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Den hjælper også folk med at udvikle de færdigheder, de skal bruge for at trives i en mere konkurrencepræget global økonomi.
I en tid med geopolitiske spændinger og teknologiske omvæltninger er mange europæere imidlertid bekymrede over fremtiden og virkningen af kunstig intelligens, i takt med at virksomhederne omstrukturerer, og industrierne står over for intens global konkurrence. Med den gennemgribende og hurtige omstilling, der er undervejs, skal Europa fortsat være forkant og samtidig sikre,, at ingen lades i stikken.
Færdighedsunionen
Færdigheder er af central betydning for vores konkurrenceevne og for borgernes følelse af sikkerhed. Færdighedsunionen skal udruste europæerne med de evner, de skal bruge for at klare sig i en økonomi i forandring.
- over10.00mio. menneskerhar nydt godt af opkvalificerings- og omskolingsinitiativer siden 2020
- 3.90mio. menneskernød godt af disse initiativer alene i 2025
Med færdighedsgarantien vil vi hjælpe arbejdstagere med at skifte fra sektorer, der er under gennemgribende forandring, til voksende og strategiske sektorer, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det indebærer
flere investeringer i opkvalificering og omskoling
hjælp til virksomheder med at tilpasse job, når de indfører kunstig intelligens
Vi sørger også for, at Europa gør bedre brug af sin talentfulde og hårdtarbejdende befolkning. Fri bevægelighed er en af Unionens største styrker, men alligevel står arbejdstagerne stadig over for unødvendige hindringer, når de flytter på tværs af grænserne, herunder
Den kommende pakke om fair arbejdskraftmobilitet sigter mod at fjerne unødvendige hindringer og gøre det lettere for folk at tage deres færdigheder med derhen, hvor der er størst brug for dem.
Kvalitetsjob
Konkurrenceevnen afhænger også af kvalitetsjob. De understøtter produktiviteten og tiltrækker talent, og de opbygger den kvalificerede arbejdsstyrke, som Europa behøver for at kunne konkurrere globalt. Derfor har Kommissionen sammen med arbejdsmarkedets parter udarbejdet en køreplan for kvalitetsjob for at støtte fair lønninger, gode arbejdsvilkår, solide sundheds- og sikkerhedsstandarder og en mere gnidningsløs overgang mellem job og sektorer.
Denne side indeholder kun et udvalg af de resultater, der er opnået i det forløbne år.
Du kan læse mere i brochuren (PDF).
Denne side blev sidst opdateret den 11 september 2026