Genopretningsplanen for Europa

Den største stimuluspakke nogensinde

EU's langsigtede budget er, kombineret med initiativet NextGenerationEU, som er et midlertidigt instrument til fremme af genopretningen, den største stimuluspakke, som nogensinde er blevet finansieret i Europa. I alt bliver der brugt 2,018 billioner euro i løbende priser* til at genopbygge Europa efter covid-19-krisen og gøre det både grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt.

Midlerne anvendes til at tackle de vigtigste problemer i EU og støtte dem, der har behov for det. I kølvandet på Ruslands aggression mod Ukraine blev EU-budgettet mobiliseret til at yde nødhjælp og støtte i Ukraine og i EU-landene og til at afbøde de humanitære konsekvenser af krigen.

^{*1,8 billioner euro i 2018-priser}

Fakta og tal for det langsigtede budget for 2021-2027 og NextGenerationEU

De vigtigste elementer i pakken

Mere end 50 % af det langsigtede budget og NextGenerationEU er afsat til modernisering, bl.a. gennem:

Derudover er pakken rettet mod

De vigtigste nyheder

Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og NextGenerationEU – de samlede tildelinger efter udgiftsområde

_{Alle beløb er i euro i løbende priser. Kilde: Europa-Kommissionen}

Hjørnestenen i NextGenerationEU er genopretnings- og resiliensfaciliteten, som yder tilskud og lån til støtte for reformer og investeringer i EU-landene til en samlet værdi af 723,8 mia. euro. For at modtage midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten skal medlemslandene udarbejde genopretnings- og resiliensplaner, der beskriver, hvordan de vil investere midlerne. Desuden skal de opfylde en række delmål og mål, og før der kan frigives udbetalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten, vurderer Kommissionen, om hvert enkelt delmål og mål er blevet opfyldt.

Se vores interaktive resultattavle for genopretning og resiliens, hvis du vil tjekke de forskellige EU-landes planer og følge de udbetalinger, der hidtil er foretaget.

Resten af midlerne fra NextGenerationEU udbetales til EU-landene af flere EU-programmer: genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU), Horisont Europa, InvestEU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO).

Efter Ruslands aggression mod Ukraine kan EU-landene anvende nogle af disse midler til at dække behovene hos de flygtninge, der ankommer til deres område.

NextGenerationEU – fordeling

_{Alle beløb er i euro i løbende priser. Kilde: Europa-Kommissionen}

Fordeling af midler til de enkelte lande

EU-budgettet handler ikke om at give og tage – og det har det heller aldrig gjort. Alle medlemslandene har gavn af at være en del af det indre marked og sammen løse de fælles udfordringer. EU-midler, f.eks. under samhørighedsfondene eller Horisont Europa, går til alle dele af EU.

Inden for særlige politikområder er nogle beløb til EU-landene øremærket på forhånd. Du kan se dem her.

Låntagning til finansiering af genopretningen

For at finansiere NextGeneration EU låner Kommissionen på vegne af EU på markederne til en gunstigere rente, end mange EU-lande kan opnå, og omfordeler derefter midlerne.

Inden oprettelsen af NextGenerationEU udstedte Europa-Kommissionen allerede obligationer, f.eks. til finansiering af lån til EU-lande og tredjelande, bl.a. op til 100 mia. euro til SURE-programmet for at understøtte beskæftigelsen under covid-19-pandemien.

EU vil til NextGenerationEU skaffe op til ca. 800 mia. euro i løbende priser frem til 2026 via en diversificeret finansieringsstrategi.

EU som låntager

En klar køreplan for nye egne indtægter, der kan medfinansiere tilbagebetalingen af lånene

I den interinstitutionelle aftale fra december 2021 blev Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om at arbejde hen imod at indføre tilstrækkelige nye egne indtægter til at dække tilbagebetalingerne af NextGenerationEU.

I december 2021 foreslog Kommissionen således tre nye indtægtskilder til EU-budgettet for at hjælpe med at tilbagebetale tilskudsdelen af NextGenerationEU. Disse indtægter vil også medvirke til finansieringen af den sociale klimafond, der skal sikre, at omstillingen til en dekarboniseret økonomi ikke lader nogen i stikken.

Den 20. juni 2023 færdiggjorde Kommissionen sit forslag til næste generation af egne indtægter. Den endelige pakke indeholder en ny slags midlertidige statistisk baserede egne indtægter baseret på virksomhedernes overskud. Efter at der er opnået politisk enighed om Fit for 55-pakken, som skal sikre, at EU's politikker bidrager til at skabe et klimaneutralt europæisk kontinent, foreslår Kommissionen også at justere forslagene om egne indtægter baseret på emissionshandelssystemet (ETS) og kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM) i forhold til de oprindelige forslag fra december 2021.

Desuden opretholdes egne indtægter baseret på andelen af de multinationale selskabers restoverskud, som vil blive omfordelt til EU-medlemslandene i henhold til OECD/G20-aftalen om omfordeling af beskatningsrettigheder ("søjle 1"). Kommissionen arbejder nu sammen med Europa-Parlamentet og EU-landene i Rådet hen imod en hurtig godkendelse af de nye indtægtskilder.

Indtægtskilder for EU-budgettet for 2021-2027

Den nye generation af egne indtægter

Modtagere

Alle kan få gavn af EU's budget. Find igangværende og kommende indkaldelser af forslag til finansiering, få baggrundsoplysninger om finansieringsprocesserne og programmerne, og ansøg online.

Læs om udbudsproceduren og om mulighederne for at gøre forretning med Europa-Kommissionen.

Baggrund

Kommissionen fremsatte sit forslag til EU's næste langsigtede budget den 2. maj 2018.

Som reaktion på den krise uden fortilfælde, som covid-19-udbruddet har forårsaget, foreslog Europa-Kommissionen den 27. maj 2020 det midlertidige genopretningsinstrument NextGenerationEU samt målrettede forøgelser af EU's langsigtede budget for 2021-2027.

Den 21. juli 2020, mindre end to måneder senere, nåede EU's stats- og regeringschefer til politisk enighed om pakken.

Rådets endelige vedtagelse kom den 17. december 2020.

Forhandlingsprocessen