EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 27.5.2020

COM(2020) 442 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa

EU-BUDGETTET SOM DRIVKRAFT BAG GENOPRETNINGSPLANEN FOR EUROPA

1.Et ambitiøst og innovativt EU-budget for Europas genopretning

Sammen med tre vigtige sikkerhedsnet for arbejdstagere, virksomheder og stater, som blev godkendt på Det Europæiske Råds møde den 23. april, og som udgør en pakke til en værdi af 540 mia. EUR, vil disse ekstraordinære foranstaltninger truffet på EU-niveau beløbe sig til mere end 1 290 mia. EUR i målrettet og fremskyndet støtte til Europas genopretning 4 . Ifølge konservative skøn over løftestangseffekten ved den flerårige finansielle ramme og Next Generation EU kan de samlede investeringer, som genereres ved denne pakke af foranstaltninger, beløbe sig til 3,1 bio. EUR.

Disse foranstaltninger er en målrettet reaktion på Europa-Parlamentets opfordring til "en omfattende genopretnings- og genopbygningspakke for investeringer til støtte for den europæiske økonomi efter krisen [...] som er en del af den nye flerårige finansielle ramme" 5 og ledernes opfordring til en genopretningsfond "af en tilstrækkelig størrelse, målrettet mod de sektorer og geografiske områder i Europa, der er hårdest ramt, og dedikeret til at tackle denne hidtil usete krise" 6 .

Denne fælles forståelse danner grundlag for en hurtig indgåelse af en omfattende aftale mellem institutionerne. Kommissionen opfordrer til et meget tæt samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Rådet om alle dele af genopretningsplanen og opfordrer dem til årligt at gennemgå de udgifter, der finansieres med eksterne formålsbestemte indtægter under Next Generation EU. Principperne for en sådan gennemgang kan fastsættes i en interinstitutionel erklæring. En hurtig aftale om Next Generation EU og et ambitiøst langsigtet budget vil være et stærkt signal at sende om europæisk solidaritet og beslutsomhed i en tid, hvor der næppe kunne være mere på spil. 

Next Generation EU vil give EU-budgettet den kraft, der er nødvendig for at reagere beslutsomt på de mest presserende udfordringer. Det vil være et enkeltstående kriseinstrument, der tages i brug i en midlertidig periode og udelukkende skal bruges som kriserespons og til genopretningsforanstaltninger. Midlerne vil blive kanaliseret gennem EU-budgettet til medlemsstaterne som støtte for investerings- og reformprioriteter og vil blive brugt til at styrke finansielle programmer, der er af afgørende betydning for genopretningen, med slutdatoen 31. december 2024. Mobilisering af midler på de finansielle markeder vil hjælpe med at sprede finansieringsomkostningerne over tid, så medlemsstaterne ikke skal yde væsentlige yderligere bidrag til EU-budgettet i perioden 2021-2027. Kommissionen vil også foreslå nye egne indtægter, som kan hjælpe med at finansiere tilbagebetalingen af den markedsfinansiering, der rejses under Next Generation EU.

Hurtig ibrugtagning af Next Generation EU vil være afgørende for at vende den økonomiske krise. For at tilvejebringe midler så hurtigt som muligt for at opfylde de mest presserende behov foreslår Kommissionen desuden at ændre den nuværende flerårige finansielle ramme for 2014-2020 med henblik på at tilvejebringe yderligere 11,5 mia. EUR i finansiering allerede i 2020. Disse yderligere midler vil blive gjort tilgængelige for REACT-EU, solvensstøtteinstrumentet og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, hvilket afspejler, hvor akutte disse behov er.

2.Hvordan vil Next Generation EU blive brugt?

Hvert program og hver euro i denne pakke vil blive brugt til at dække de vigtigste genopretningsbehov som indkredset i Kommissionens behovsvurdering. Disse forslag fokuserer på de områder, hvor EU-budgettet kan gøre størst forskel og således supplere og forstærke det vigtige arbejde, der er undervejs i medlemsstaterne.

Pakken bygger på tre søjler: værktøjer, der skal støtte medlemsstaterne i deres genopretning, så de kommer ud af krisen med fornyet styrke, foranstaltninger, der skal fremme private investeringer og støtte kriseramte virksomheder, og styrkelse af centrale EU-programmer for at drage erfaringer af krisen og gøre det indre marked stærkere og mere modstandsdygtigt.

1)Støtte til medlemsstaterne i deres genopretning, så de kommer ud af krisen med fornyet styrke

Offentlige investeringer spiller en afgørende rolle for en afbalanceret og bæredygtig genopretning. Størstedelen af finansieringen fra Next Generation EU (mere end 80 %) vil derfor blive brugt til at støtte investeringer og reformer i medlemsstaterne med særlig fokus på de lande, hvor krisen har ramt hårdest, og behovet for øget modstandsdygtighed er størst. Det primære genopretningsinstrument vil være den nye genopretnings- og resiliensfacilitet, der er specielt konstrueret til at finansiere investeringer og reformer i tråd med EU's prioriteter. Samhørighedspolitikken vil spille en afgørende rolle med hensyn til at støtte en afbalanceret og bæredygtig genopretning gennem et nyt REACT-EU-initiativ, som skal imødekomme de mest akutte økonomiske og sociale behov, og tilpasninger til de fremtidige samhørighedsprogrammer, så disse bliver mere fleksible og bragt i fuld overensstemmelse med genopretningsprioriteterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne vil hjælpe landbrugere og landdistrikter med at realisere den grønne omstilling og støtte de investeringer og reformer, der er afgørende for at nå Europas ambitiøse miljømål. Endelig vil en betydeligt styrket mekanisme for en retfærdig omstilling hjælpe medlemsstaterne med at sætte skub i omstillingen til en grøn økonomi og således i deres egne økonomier.

ØEn genopretnings- og resiliensfacilitet

EU-budgettet kan yde stærk støtte til de investerings- og reformprioriteter, som er indkredset i forbindelse med det europæiske semester, og som er så meget desto vigtigere i en tid, hvor de nationale budgetter er presset.

Genopretningsplanens omdrejningspunkt vil være en ny genopretnings- og resiliensfacilitet. Målet med faciliteten vil være at støtte de investeringer og reformer, der er afgørende for en varig genopretning, for forbedring af medlemsstaternes økonomiske og sociale modstandsdygtighed og for støtte til den grønne og den digitale omstilling. Den vil være tilgængelig for alle medlemsstater, men støtten vil blive koncentreret i de dele af Unionen, der er hårdest ramt, og hvor behovet for øget modstandsdygtighed er størst. Det vil bidrage til at afbøde de voksende forskelle medlemsstaterne imellem og forberede vores økonomier til fremtiden.

Gennem faciliteten vil der blive ydet storstilet finansiel støtte til investeringer og reformer, der gør medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Som noget helt afgørende vil den sikre, at disse investeringer og reformer fokuserer på de udfordringer og investeringsbehov, der er knyttet til den grønne og den digitale omstilling. Det vil hjælpe medlemsstaterne med at tackle de økonomiske og sociale udfordringer, der er endnu større i krisens kølevand, inden for bl.a. det sociale område, beskæftigelse, færdigheder, uddannelse, forskning, innovation og sundhed, men også på områder relateret til erhvervsmiljøet, herunder den offentlige administration og den finansielle sektor. Kommissionen vil yde omfattende teknisk bistand for at sikre, at midlerne anvendes bedst muligt.

Faciliteten kommer med et foreslået budget på 560 mia. EUR, der skal hjælpe med at finansiere medlemsstaternes planer for genopretning og modstandsdygtighed. Den vil omfatte en støtteordning til en værdi af 310 mia. EUR og vil være i stand til at yde lån på op til 250 mia. EUR. 

Genopretnings- og resiliensfaciliteten vil være fast forankret i det europæiske semester. Medlemsstaterne vil som del af deres nationale reformprogrammer skulle udarbejde planer for genopretning og modstandsdygtighed. I disse planer skal der fastsættes investerings- og reformprioriteter og de relaterede investeringspakker, som skal finansieres under faciliteten, og støtten skal frigives i trancher afhængig af de fremskridt, der bliver gjort, og på grundlag af foruddefinerede benchmarks.

Kommissionen foreslår et nyt REACT-EU-initiativ, som skal øge samhørighedsstøtten til medlemsstaterne for at gøre deres økonomier mere modstandsdygtige og bæredygtige i kriseafhjælpningsfasen. Det vil hjælpe med at lukke hullet mellem de indledende afhjælpende foranstaltninger og den langsigtede genopretning. 

Gennem REACT-EU foreslår Kommissionen at yde 55 mia. EUR i yderligere støtte over samhørighedspolitikken mellem nu og 2022, 50 mia. EUR fra Next Generation EU i 2021 og 2022 og 5 mia. EUR i 2020 ved tilpasning af den nuværende finansielle ramme. Dette vil være baseret på de nuværende samhørighedsregler, herunder den ekstraordinære fleksibilitet, der er indført med investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset. I henhold til disse forslag vil der blive ydet yderligere støtte i 2020-2022 til de nuværende samhørighedsprogrammer såvel som til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, hvilket vil gøre det muligt at fortsætte en uafbrudt finansiering af vigtige kriseafhjælpningsforanstaltninger og støtte til de mest udsatte. 

Den yderligere finansiering vil blive tildelt ud fra, hvor alvorlige krisens økonomiske og sociale konsekvenser er, herunder graden af ungdomsarbejdsløshed og medlemsstaternes relative velstand. De yderligere forpligtelser vil blive gennemført via programændringer eller et nyt særligt program indgivet af medlemsstaterne og vedtaget af Kommissionen. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at forvalte denne proces så hurtigt og effektivt som muligt.

Finansieringen vil støtte kriseafhjælpningstiltag i de sektorer, der er vigtigst for en grøn, digital og modstandsdygtig økonomi. Det vil omfatte investeringer i genetableringen af arbejdsmarkeder, herunder gennem støtte til ansættelse, arbejdsfordelingsordninger og ungdomsbeskæftigelsesforanstaltninger, støtte til sundhedssystemerne og tilvejebringelse af driftskapital til små og mellemstore virksomheder. Støtten vil være tilgængelig for alle økonomiske sektorer, herunder turisme og kultur, og for væsentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling, hvilket øger de investeringer, der allerede er planlagt under de fremtidige programmer under samhørighedspolitikken. En del af disse yderligere ressourcer kan også bruges til at hjælpe mennesker, der lider fødevaremæssige og materielle afsavn.

ØEn samhørighedspolitik, der bidrager til økonomisk genopretning for alle

Samhørighedspolitikken vil — ud over den umiddelbare kriserespons — være afgørende for en afbalanceret genopretning på længere sigt, idet der undgås asymmetri og forskelle i væksten mellem og inden for medlemsstaterne.

Det er derfor afgørende for Unionens strategiske prioriteter, at de nye programmer under samhørighedspolitikken iværksættes den 1. januar 2021 parallelt med de yderligere midler, der stilles til rådighed for de nuværende programmer indtil udgangen af 2022. Forslagene er udformet, så de yder maksimal støtte til de aktuelle prioriteter.

Kommissionen tilpasser nu sine forslag til de fremtidige programmer under samhørighedspolitikken for i endnu højere grad at støtte genopretningsinvesteringerne i f.eks. de nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed, i sektorer såsom turisme og kultur, små og mellemstore virksomheder, ungdomsbeskæftigelse, uddannelse og færdigheder samt foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom blandt børn.

Unge forventes at blive særligt hårdt ramt af krisen, og således bør medlemsstater med stor ungdomsarbejdsløshed tildele mindst 15 % af deres midler fra Den Europæiske Socialfond Plus, der er omfattet af delt forvaltning, til støtte af unge. I betragtning af krisens sandsynlige virkninger på samfundets svageste foreslår Kommissionen også, at mindst 5 % af de samlede udgifter under Den Europæiske Socialfond Plus skal bruges til at hjælpe børn ud af fattigdom.

Der vil blive ydet teknisk bistand til medlemsstaterne, så disse kan maksimere de kombinerede fordele ved de nye programmer under samhørighedspolitikken og de nuværende programmer under REACT-EU.

De reviderede forslag giver også større fleksibilitet til at overføre midler mellem fonde, ligesom der indføres nye bestemmelser, som kan iværksættes i krisesituationer. For at sikre tilstrækkelig støtte til de medlemsstater og regioner, der har størst behov for hjælp, er det også fastsat i Kommissionens reviderede forslag, at de nationale samhørighedsbevillinger skal revideres i 2024 under hensyntagen til de seneste foreliggende statistikker. Denne revision vil kun føre til en opjustering af op til 10 mia. EUR for alle medlemsstater.

ØStøtte til en retfærdig omstilling

Europas genopretning og fremtidige velstand afhænger af de skridt, vi tager nu for at forberede omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. Ændringerne vil påvirke alle europæere, men tilpasningsbyrden vil ramme visse sektorer og regioner tungere end andre. Som en del af genopretningspakken foreslår Kommissionen at bruge Next Generation EU til at yde finansiel støtte, som skal ledsage omstillingen af Europas økonomi og sikre, at ingen lades i stikken.

Kommissionen foreslår navnlig at yde væsentlig supplerende finansiering på 30 mia. EUR til Fonden for Retfærdig Omstilling, hvormed beløbet når op på i alt 40 mia. EUR. Disse midler vil blive brugt til at afhjælpe de socioøkonomiske virkninger af omstillingen til klimaneutralitet i de mest påvirkede regioner ved f.eks. at støtte omskoling af arbejdstagere, hjælpe SMV'er med at skabe nye økonomiske muligheder og investere i overgangen til ren energi og den cirkulære økonomi. Øget finansiering til InvestEU vil også betyde, at den anden søjle under mekanismen for en retfærdig omstilling vil blive styrket. Kommissionen fremsætter også forslag om at oprette en lånefacilitet for den offentlige sektor, som udgør den tredje søjle i mekanismen for en retfærdig omstilling. Der vil blive tilført 1,5 mia. EUR fra EU-budgettet 7 og 10 mia. EUR i lån fra Den Europæiske Investeringsbank. Samlet set forventes de tre søjler under mekanismen for en retfærdig omstilling at mobilisere op til 150 mia. EUR i investeringer, der skal sikre, at ingen lades i stikken under den grønne omstilling.

Landdistrikterne vil spille en afgørende rolle for den grønne omstilling og opfyldelsen af Europas ambitiøse klima- og miljømål. Kommissionen foreslår at styrke budgettet for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med 15 mia. EUR for at støtte landbrugere og landdistrikter i deres bestræbelser på at foretage de ændringer, der er nødvendige for at gennemføre den europæiske grønne pagt, og navnlig støtte opnåelsen af de ambitiøse mål i den nye biodiversitetsstrategi og fra jord til bord-strategien.

2)Kickstarte økonomien og puste nyt liv i private investeringer

Der er brug for øjeblikkelig handling for at kickstarte økonomien og skabe betingelserne for en genopretning anført af private investeringer inden for centrale sektorer og teknologier. Kommissionen foreslår derfor at styrke InvestEU, Europas flagskibsinvesteringsprogram, for at mobilisere private investeringer i strategiske projekter i hele Unionen. Som en del heraf foreslår Kommissionen at oprette en ny strategisk investeringsfacilitet med henblik på at investere i centrale værdikæder, der er af afgørende betydning for Europas fremtidige modstandsdygtighed og strategiske uafhængighed. Sunde virksomheder, der kan investeres i, er en forudsætning for succes i denne investeringsoffensiv, men hundredtusindvis af virksomheder risikerer at komme under alvorligt økonomisk pres inden udgangen af året. Kommissionen foreslår derfor et nyt solvensstøtteinstrument, der skal yde akut støtte til sunde virksomheder, der er kommet i risikozonen pga. krisen, og hjælpe dem med at ride stormen af. Dette instrument bør kunne tages i brug i indeværende år.

ØEtablering af en likviditets- og solvenslivline for virksomheder under pres

De europæiske økonomiers evne til atter at vokse afhænger af den private sektors modstandsdygtighed og tilpasningsevne. Som en konsekvens af krisen oplever mange ellers levedygtige virksomheder alvorlige likviditets- og solvensproblemer. Kommissionens skøn viser, at mellem 35 og 50 % af virksomheder med mere end 20 ansatte i et negativt scenarie vil kunne opleve finansieringsproblemer inden udgangen af året. Alene i indeværende år kan dækning af egenkapitalbehov beløbe sig til mellem 720 mia. EUR og 1,2 bio. EUR. Den støtte, som medlemsstaterne p.t. yder, vil ikke være tilstrækkelig i en krise af dette omfang. Desuden er der store forskelle i medlemsstaternes evne til at støtte virksomhederne. Der er derfor akut behov for at hjælpe disse virksomheder med at komme gennem krisen og således undgå en ond cirkel af økonomisk skade og konkurs og bane vejen til en sund genopretning i det indre marked.

Kommissionen foreslår derfor et nyt solvensstøtteinstrument, der skal hjælpe med at mobilisere private ressourcer med henblik på at yde støtte til europæiske virksomheder, som under normale omstændigheder er levedygtige, og løse deres øjeblikkelige likviditets- og solvensproblemer. Instrumentet vil være midlertidigt og udelukkende målrettet en afbødning af pandemiens økonomiske konsekvenser. Det vil hjælpe med at forebygge massive kapitalunderskud og eventuelle misligholdelser i ellers levedygtige virksomheder og de alvorlige økonomiske konsekvenser, dette vil kunne forårsage. De hurtigtvirkende foranstaltninger vil blive suppleret af langsigtet støtte under programmer såsom InvestEU, samhørighedspolitikken og programmet for det indre marked.

Det nye midlertidige instrument vil blive oprettet under EFSI. Det vil mobilisere private investeringer i kriseramte virksomheder ved at stille yderligere garantier mod tab. EU-budgettet vil med tilførsler på 5 mia. EUR fra den nuværende finansielle ramme i 2020 kunne sikre en hurtig start og med yderligere 26 mia. EUR fra Next Generation EU kunne stille en garanti på op til 75 mia. EUR over for Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen, hvilket vil sikre, at der skabes hurtige resultater i praksis. Instrumentet vil sigte mod et investeringsniveau på 300 mia. EUR i solvensstøtte.

Garantien vil blive tilpasset for at sikre, at investeringerne er målrettet de virksomheder i alle medlemsstater og sektorer, der har størst brug for kapital, med et særligt fokus på medlemsstater, der i mindre grad er i stand til at gribe ind med statsstøtte, og medlemsstater og sektorer, hvor de økonomiske virkninger af covid-19 har været mest alvorlige. Dette er afgørende for at bevare lige vilkår i det indre marked og undgå en forværring af de skadelige økonomiske forskelle i Unionen. Kapitalsituationen i de institutioner, der gennemfører solvensstøtteinstrumentet, bør tages nøje i betragtning.

Dertil kommer, som en supplerende foranstaltning, at Den Europæiske Investeringsfonds kapital vil blive øget for at yde støtte til en lang række små og mellemstore virksomheder, herunder via gennemførelse af solvensstøtteinstrumentet. Dette vil, sammenholdt med de foranstaltninger, som Det Europæiske Råd vedtog i april, bidrage yderligere til en omfattende pakke for Europas genopretning. Denne kapitalforøgelse på op til 1,5 mia. EUR vil blive finansieret under både den nuværende og den næste flerårige finansielle ramme.

ØStyrket investeringskapacitet og strategisk uafhængighed

Private investeringer vil blive hårdt ramt af krisen: Ifølge Kommissionens analyse kan investeringer i den private sektor falde med mere end 1 bio. EUR i 2020-2021. Hvis den europæiske økonomis investeringsbehov skal dækkes, vil det kræve øjeblikkelig handling at vende denne tendens og skabe betingelserne for en investeringsdrevet genopretning. Denne investering er særlig vigtig for, at Europas grønne og den digitale omstilling lykkes, eftersom Kommissionen vurderer, at investeringsbehovet løber op i mindst 1,2 bio. EUR i samme periode. Investeringer i vigtige sektorer og teknologier, fra 5G til kunstig intelligens og fra ren brint til vedvarende offshore-energi, er nøglen til Europas fremtid.

InvestEU-programmet er på helt enestående vis egnet til at mobilisere investeringer og støtte Unionens politikker under genopretningen fra en dyb økonomisk krise. Det er med stor tydelighed blevet vist i forbindelse med gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og finansielle instrumenter i kølvandet på den forgangne finanskrise.

Kommissionen foreslår derfor at opgradere InvestEU til et niveau på 15,3 mia. EUR for de fire politikområder, som de to lovgivere allerede er nået til enighed om. Dette kan udløse investeringer på mere end 240 mia. EUR.

InvestEU vil yde afgørende støtte til virksomheder i genopretningsfasen og sikre, at private investorer holder et skarpt fokus på Unionens mellem- og langsigtede politiske prioriteter, navnlig den europæiske grønne pagt og digitaliseringen. Det vil øge Den Europæiske Investeringsbank-Gruppens og de nationale erhvervsfremmende bankers risikokapacitet til støtte for den økonomiske genopretning. Ved at mobilisere betydelige private investeringer vil den supplere den øjeblikkelige støtte, der er ydet i kriseafhjælpningsfasen af solvensstøtteinstrumentet og REACT-EU og finansieringen under den fremtidige ramme fra samhørighedspolitikken og andre programmer.

Investeringer i strategisk selvstændighed: en ny strategisk investeringsfacilitet

Et vigtigt element af InvestEU vil være en ny facilitet, der skal øge Europas modstandsdygtighed ved at opbygge strategisk modstandsdygtighed i vigtige forsyningskæder på europæisk niveau.

Der vil blive oprettet en strategisk investeringsfacilitet som et yderligere politikområde under InvestEU. Denne facilitet vil støtte projekter, der bidrager til opbygning af stærke og modstandsdygtige værdikæder i hele EU og øger det indre markeds selvstændighed, alt imens det bevarer sin åbenhed over for konkurrence og handel i overensstemmelse med reglerne. Det vil øge EU's økonomis modstandsdygtighed og tilvejebringe ressourcer, så strategisk vigtige virksomheder kan trives og vokse i EU. Medlemsstaternes støtte til disse projekter er sandsynligvis ikke tilstrækkelig, og den betydelige grænseoverskridende dimension betyder, at en koordineret EU-tilgang er afgørende for succes.

3)Lære af erfaringerne fra krisen og håndtere Europas strategiske udfordringer

Krisen har både understreget vigtigheden af det europæiske samarbejde og tydeligt vist, at Unionen snarest skal opbygge sin kapacitet til at reagere på kriser og sin modstandsdygtighed over for fremtidige chok. Kommissionen foreslår et nyt sundhedsprogram, EU for Sundhed, som skal øge sundhedssikkerheden og forberede os på fremtidige sundhedskriser. RescEU, Unionens civilbeskyttelsesmekanisme, vil blive udvidet og styrket, så den gør Unionen i stand til at forberede sig og reagere på fremtidige kriser. Horisont Europa vil blive styrket, så programmet kan finansiere vigtig forskning inden for sundhed, modstandsdygtighed og den grønne og den digitale omstilling. Andre EU-programmer, herunder EU's eksterne instrumenter, vil blive styrket, så den fremtidige finansielle ramme er fuldt ud tilpasset genopretningsbehovene, og særlige instrumenter vil blive styrket, så EU-budgettet gøres mere fleksibelt og reaktivt.

ØNye og styrkede programmer til opbygning af modstandsdygtighed og styrkelse af samarbejdet

Med Next Generation EU vil man målrettet styrke centrale programmer, der fremmer vækst og styrker Europas evne til at modstå og klare fremtidige kriser. Styrkelsen skal ses som supplement til Kommissionens oprindelige forslag til den kommende ramme, som stadig er et rimelig og velafbalanceret grundlag for en aftale.

Et nyt program til styrkelse af sundhedssikkerheden og samarbejdet

Krisen har vist, at midler til sundhed skal have højere prioritet i den kommende finansielle ramme. Kommissionen foreslår et ambitiøst og enkeltstående sundhedsprogram, EU for Sundhed, med henblik på at give særlig støtte til de sundhedsudfordringer, der ligger forude, jf. behovsvurderingen. Ifølge nærværende forslag vil midlerne til det nye program beløbe sig til 9,4 mia. EUR, hvilket er en væsentlig forøgelse i forhold til tidligere forslag under Den Europæiske Socialfond Plus.

Det nye program vil bidrage til at sikre, at Unionen har den kapacitet, der skal til for at kunne reagere på fremtidige sundhedskriser hurtigt og i det nødvendige omfang. Programmet tager sigte på at skabe en omfattende ramme for EU's forebyggelse, beredskab og reaktion på sundhedskriser og supplerer og styrker indsatsen på nationalt plan og den regionale støtte, der ydes til sundhedssystemer som led i samhørighedspolitikken. 

Programmets første del handler om sundhedssikkerhed og kriseberedskab. Den vil støtte investeringer i vigtig sundhedsinfrastruktur, værktøjer, strukturer, processer og laboratoriekapacitet, herunder værktøjer til overvågning, modellering, prognoser, forebyggelse og håndtering af udbrud. Den vil støtte indførelsen af en mekanisme til at udvikle, indkøbe og forvalte produkter med relevans for sundhedskriser såsom lægemidler — herunder vacciner — og behandlinger, mellemprodukter hertil, aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og råvarer, medicinsk udstyr såsom respiratorer, beskyttelsesbeklædning og beskyttelsesudstyr samt diagnosticeringsmaterialer og -værktøjer. Den vil bidrage til at skabe en ny EU-omspændende ramme for risikokommunikation, som omfatter alle faser af en krise.

Anden del vil støtte en mere langsigtet vision om, hvordan der kan opnås bedre sundhedsresultater ved hjælp af effektive og inklusive sundhedssystemer på tværs af medlemsstaterne gennem bedre sygdomsforebyggelse og -overvågning, sundhedsfremme, adgang til sundhedsydelser, diagnosticering, behandling og samarbejde på tværs af grænser på sundhedsområdet. Via programmet vil der f.eks. blive ydet støtte til kapacitetsopbygningen i medlemsstaterne, og der vil blive finansieret uddannelsesprogrammer til lægepersonale og sundhedspersonale og investeret i den digitale omstilling af sundhedssektorer og i anvendelsen af interoperable digitale infrastrukturer, blandt andet til forskning og dataudveksling.

Programmet vil blive udformet og gennemført i fuld overensstemmelse med kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne på dette område. Det vil blive kombineret med relevant støtte, som ydes som led i andre EU-programmer, og der vil blive indført nye metoder til at gennemføre fælles tiltag og sikre, at der er medicinske modforanstaltninger og ressourcer til rådighed i tilfælde af større sundhedstrusler. Det vil fungere sammen med en styrket rescEU, som primært handler om den umiddelbare kriseberedskabskapacitet, lageropbygning samt anvendelse og fordeling af udstyr og personale i nødsituationer, ved at sikre de nødvendige sundhedsbidrag.

Styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismens indsatskapacitet

Den klare lære, der kan drages af pandemien, er, at Europa skal blive bedre til reagere hurtigt og fleksibelt i alvorlige grænseoverskridende kriser i betragtning af de forstyrrelser, de kan medføre for vores økonomier og samfund. Kommissionen foreslår derfor at styrke rescEU, som er Unionens civilbeskyttelsesmekanisme. Dette vil gøre rescEU mere fleksibel og øge Unionens kapacitet til at handle i fællesskab på EU-plan.

Den finansielle tildeling vil blive øget til 3,1 mia. EUR til finansiering af investeringer i beredskabsinfrastruktur, transportkapacitet og nødhjælpshold. En udbygget rescEU vil give Unionen den kapacitet og logistiske infrastruktur, der er nødvendig for at kunne tackle forskellige nødsituationer, blandt andet dem med en medicinsk komponent, hvorved den supplerer det nye sundhedsprogram EU for Sundhed. Forslaget vil også strømline den operationelle kapacitet og gøre den mere fleksibel. Dette vil sikre en hurtigere og mere effektiv EU-indsats i tilfælde af omfattende nødsituationer i fremtiden.

Horisont Europa – et middel til at investere i innovation og blive beredt på fremtiden

Horisont Europa vil blive forstærket med 94,4 mia. EUR for at øge europæisk støtte til sundheds- og klimarelateret forskning og innovation. Dette vil bidrage til et styrket beredskab, så der effektivt og hurtigt kan reageres på nødsituationer, og til øgede investeringer i videnskabeligt underbyggede løsninger, hvorved de operationelle midler, der ydes via det nye sundhedsprogram, EU for Sundhed, og rescEU, suppleres.

På sundhedsområdet vil de ekstra midler blive anvendt til at øge forskningsarbejdet vedrørende udfordringer såsom coronaviruspandemien, udbygningen af kliniske forsøg, innovative beskyttelsesforanstaltninger, virologi, vacciner, behandlinger og diagnosticering samt omsættelsen af forskningsresultater til politiske foranstaltninger til gavn for folkesundheden.

Det foreslås også at øge ressourcerne til forskning og innovation inden for områder, der vedrører klimaet. Derved kan konkurrenceevnen styrkes i EU's industri i økonomiske sektorer med relation til klimaet, hvilket kan fremme en genopretning, der stemmer overens med målene i den europæiske grønne pagt. Med styrkelsen vil der blive ekstra midler til nye og banebrydende innovationer skabt af små og mellemstore virksomheder, nyetablerede virksomheder og selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber).

Side om side med vores globale partnere i en krisetid

Pandemien er en global udfordring. Uden en global indsats vil de enkelte lande og regioner i verden, herunder Unionen, forblive sårbare. EU skal fortsat udvise solidaritet med sine partnere i verden i bekæmpelsen af covid-19.

Kommissionen foreslår at fastsætte et beløb på 86 mia. EUR til instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde via en ny garanti for foranstaltninger udadtil og til Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling for at hjælpe partnere – især på Vestbalkan, i naboskabet og i resten af Afrika – i deres bestræbelser på at bekæmpe og komme ovenpå efter pandemien i samarbejde med internationale partnere såsom internationale finansielle institutioner, FN og Verdenssundhedsorganisationen. En målrettet tilpasning til den aktuelle finansielle ramme vil betyde, at yderligere støtte på 1 mia. EUR kan stilles til rådighed allerede i 2020.

Støtten til give likviditet til små og mellemstore virksomheder, fastholde investeringerne i projekter vedrørende vedvarende energi og øge finansieringskapaciteten i lokale valutaer i partnerlande med henblik på at styrke sundhedsplejesystemer, blandt andet beredskabet, og opbygge kapacitet til fremstilling af covid-19-relaterede vacciner, behandling og diagnosticering. Støtten vil også være rettet mod de mest sårbare lande og regioner og dermed tackle pandemiens voldsomme sociale og økonomiske følger.

Kommissionen foreslår også yderligere 5 mia. EUR til at styrke instrumentet for humanitær bistand, hvilket afspejler de stigende humanitære behov i de mest udsatte egne i verden. Følgerne af pandemien og de økonomiske konsekvenser, f.eks. i form af tab af indtægter som følge af faldende olie- og råvarepriser og et voldsomt fald i pengeoverførsler, forværrer blot de eksisterende problemer, hvilket gør det så meget desto vigtigere, at Unionen er i stand til at udvise solidaritet med resten af verden.

ØAndre programmer skal kunne tjene til at opbygge modstandskraft og gennemføre strategiske prioriteter

ØMere fleksible instrumenter i nødsituationer

Ud over de enkelte programmer har krisen tydeliggjort, hvor vigtigt det er, at Unionen kan reagere hurtigt og smidigt for at få stablet en koordineret europæisk indsats på benene. Dette forudsætter et mere fleksibelt EU-budget. De mangeartede konsekvenser af sundhedskrisen udtømte hurtigt mulighederne for fleksibilitet i det ordinære budget. I fremtiden er der behov for et mere fleksibelt og smidigt budget, hvilket kun kan opnås ved veludformede særlige instrumenter.

Kommissionen foreslår derfor at styrke fleksibilitets- og nødinstrumenter, hvorfra der kan tilvejebringes ressourcer i større omfang til at tackle uforudsete udfordringer, f.eks. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, der yder støtte til medlemsstater og regioner ramt af omfattende katastrofer, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der yder støtte til arbejdstagere, som mister jobbet som følge af store omstruktureringer.

En væsentlig øget solidaritets- og nødhjælpsreserve vil styrke EU's indsats som reaktion på sundhedskrisens mange aspekter og andre nødsituationer. Der kan kanaliseres midler til nødhjælp efter behov ved hjælp af EU-instrumenter såsom humanitær bistand, instrumentet for nødhjælp i Unionen, programmet for det indre marked med dets veterinære og plantesundhedsmæssige hasteforanstaltninger eller Asyl- og Migrationsfonden.

Tilsammen vil der via disse instrumenter kunne tilvejebringes op til 21 mia. EUR i ekstra nødfinansiering i perioden 2021-2027 sammenlignet med Kommissionens forslag af 2. maj 2018.

3.Vejen frem: Next Generation EU

Størstedelen af de foreslåede genopretningsforanstaltninger vil være drevet af et nyt, midlertidigt genopretningsinstrument, Next Generation EU, med en finansiel vægt på 750 mia. EUR. Instrumentet vil være en ekstraordinær og midlertidig nødmekanisme. Finansieringen muliggøres ved afgørelsen om egne indtægter, som vil gøre det muligt for Kommissionen at låne op til 750 mia. EUR på Unionens vegne til foranstaltninger i perioden 2021-2024.

For at sikre, at der er den nødvendige budgetkapacitet til at kunne indfri alle de potentielle forpligtelser, der vedrører finansieringen af Next Generation EU, og i overensstemmelse med kravet om budgetdisciplin vil den ændrede afgørelse om egne indtægter omfatte en ekstraordinær og midlertidig forøgelse af loftet for de egne indtægter for forpligtelser og betalinger med 0,6 % af EU's bruttonationalindkomst. Hævelsen af lofterne vil udelukkende blive benyttet til at afhjælpe de behov, der vedrører covid-19-krisen, og vil være begrænset til det tidsrum, der er nødvendigt for at dække disse forpligtelser.

Omfanget af Next Generation EU og dets udformning afspejler størrelsen og den presserende karakter af de problemer, Unionen står overfor. Der er tale om et hidtil uset behov for finansiering til hastende investeringer i kølvandet på krisen. Derfor er der brug for en beslutsom og ekstraordinær indsats på EU-plan. Den hidtil usete karakter af denne operation og de ekstraordinære beløbsstørrelser gør det nødvendigt at forankre dem i ordningen for egne indtægter, som godkendes af alle medlemsstater i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige krav. 

Yderligere støtte, som finansieres ved hjælp af øgede nationale bidrag umiddelbart efter krisen, ville øge presset på de nationale budgetter yderligere. Under disse ekstraordinære omstændigheder er det fuldt ud berettiget at anvende en finansieringsordning, som sikrer, at forbruget øges hurtigt og betydeligt uden at øge den nationale gæld som et udtryk for solidaritet i et omfang svarende til krisen.

Låntagningen vil bygge på Unionens gode resultater med at benytte markedsbaserede instrumenter til at støtte investeringer og reformer i medlemsstaterne. Unionen vil låne på de finansielle markeder på vilkår, der afspejler dens meget høje kreditværdighed, og hurtigt kanalisere midlerne derhen, hvor behovet er størst.

Kommissionen vil udstede obligationer med forskellig løbetid på kapitalmarkeder, idet der gøres bedst mulig brug af disse markeders kapacitet til at absorbere sådanne obligationer og samtidig sikre den laveste gennemsnitlige låneomkostning. Ved hjælp af en diversificeret finansieringsstrategi kan Kommissionen foretage låneoptagelsestransaktioner på den måde, der passer bedst til transaktionernes omfang og de fremherskende markedsforhold.

500 mia. EUR af midlerne vil blive kanaliseret via Next Generation EU med henblik på at finansiere tilskudsdelen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og styrke andre centrale krise- og genopretningsprogrammer. Resten af de midler, der tilvejebringes via instrumentet på 250 mia. EUR, vil blive stillet til rådighed for medlemsstaterne i form af lån via genopretnings- og resiliensfaciliteten.

De midler, der tilvejebringes, vil skulle tilbagebetales efter 2027 og senest i 2058. Dette vil bidrage til at lette presset på medlemsstaternes budgetter på et tidspunkt, hvor de offentlige finanser er under alvorligt pres, samtidig med at det vil sikre, at alle forpligtelser, der følger af gældsudstedelsen, vil blive indfriet over kommende EU-budgetter. For at fremme tilbagebetalingen af den markedsbaserede finansiering, der tilvejebringes, og bidrage yderligere til at lette presset på de nationale budgetter, vil Kommissionen foreslå supplerende nye egne indtægter på et senere tidspunkt i den finansielle periode.

Alle indtægts- og betalingsstrømme baseret på Next Generation EU vil være ud over de bevillinger, der er tildelt i løbet af den årlige budgetprocedure, og vil derfor ikke påvirke budgetsaldoen. Strømmene, herunder betalte renter, vil fremgå særskilt i budgettet for at illustrere deres midlertidige og ekstraordinære karakter og sikre fuld gennemsigtighed 9 .

Derudover understreger coronavirus-pandemiens økonomiske konsekvenser vigtigheden af at sikre Unionen tilstrækkeligt finanspolitisk råderum i tilfælde af økonomiske chok, der fører til et fald i bruttonationalindkomsten. For at sikre, at Unionen selv under den værst tænkelige økonomiske udvikling har en tilstrækkelig margen under lofterne for de egne indtægter til at dække de finansielle forpligtelser og poster uden for balancen, som forfalder i et givent år, foreslår Kommissionen, at lofterne for de egne indtægter øges permanent til 1,46 % af EU's bruttonationalindkomst for forpligtelser og til 1,40 % for betalinger.

4.Konklusion — vejen til en hurtig aftale om et ambitiøst budget for EU's genopretning

Hvorvidt genopretningsplanen lykkes vil afhænge af, hvor omfattende og ambitiøs den er, men også af, hvor hurtigt den gennemføres, og evnen til at tilpasse indsatsen til situationens udvikling. Der er brug for økonomisk støtte mange steder i Unionen for at holde virksomhederne i live og støtte dem med størst behov. Det haster også at nå til enighed om den langsigtede ramme — men det er ikke for sent. En snarlig aftale gør det muligt at iværksætte de styrkede programmer i tide.

Kommissionen deler Europa-Parlamentets vilje til at sikre en gnidningsløs overgang til den nye langsigtede ramme. En forlængelse af den aktuelle ramme kan dog ikke erstatte en omfattende aftale om et nyt, moderne og langsigtet budget. Kun derved kan Unionen få de nye programmer og værktøjer, der er nødvendige for at kunne gennemføre genopretningsplanen. Det interinstitutionelle arbejde bør derfor i de kommende uger primært handle om at få Next Generation EU og den nye langsigtede ramme på plads.

Europa-Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd og de to lovgivere til at behandle disse forslag hurtigt med henblik på at nå til politisk enighed i Det Europæiske Råd senest i juli. 

Hvis der hurtigt træffes afgørelse om at ændre den gældende ramme, kan der øjeblikkeligt stilles yderligere midler til rådighed for REACT-EU, solvensstøtteinstrumentet og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling i overensstemmelse med disse behovs hastende karakter.

Kommissionen vil dernæst arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet om at nå til enighed om en aftale om den kommende langsigtede ramme og de ledsagende sektorprogrammer. Såfremt dette arbejde afsluttes i det tidlige efterår, kan det nye langsigtede budget være klart og blive drivkraften bag Europas genopretning fra den 1. januar 2021.

Hvis vi handler nu, viser vi, at Unionen er rede til at gøre, hvad der skal til for at få økonomien tilbage på sporet, beskytte alle europæeres livsgrundlag og investere i Europas langsigtede omstilling til en mere retfærdig, grønnere og digital fremtid.

Mia. EUR, 2018-priser

(1)      COM(2020) 456.

(2)      SWD(2020) 98.

(3)    Medmindre andet er angivet, er beløbene udtrykt i 2018-priser.

(4)    Baseret på en konservativ antagelse vedrørende de forventede multiplikatorer og de resultater, der er nået med sammenlignelige instrumenter. Nøjagtigheden af de forventede multiplikatorer kan imidlertid påvirkes af den aktuelle økonomiske situations flygtighed.

(5)    Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser, bekræftet af Europa-Parlamentets beslutning af 15. maj 2020 om den nye flerårige finansielle ramme, egne indtægter og genopretningsplanen.

(6)    Konklusioner fra Det Europæiske Råds formand efter videokonference mellem medlemmerne af Det Europæiske Råd den 23. april 2020.

(7)    1,25 mia. EUR fra tilbageførsler fra finansielle instrumenter og 250 mio. EUR fra budgettet.

(8)      COM(2020) 22 og COM(2020) 23.

(9)      Låneomkostninger til Next Generation EU's tilskudsdel vil blive betalt over EU-budgettet. Det skønnes, at disse omkostninger vil beløbe sig til 17,4 mia. EUR i løbet af den finansielle ramme for 2021-2027.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 27.5.2020

COM(2020) 442 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa

GENOPRETNINGS- OG RESILIENSFACILITETEN
	Mål: Støtte til investeringer og reformer med henblik på at gøre EU's økonomier mere modstandsdygtige og fremme bæredygtig vækst
	Mekanisme: Tilskud og lån

Krisebehov og forventede virkninger

Gennemførelse

Komplementaritet med EU-politikker og nationale politikker

Finansielle aspekter

GENOPRETNINGSBISTANDEN TIL SAMHØRIGHED OG EUROPAS TERRITORIER (REACT-EU)
	Mål: Investeringer i kortsigtede kriseafhjælpningstiltag
	Mekanisme: Primært tilskud

Krisebehov og forventede virkninger

Gennemførelse

Komplementaritet med EU-politikker og nationale politikker

Finansielle aspekter

InvestEU (HERUNDER EN STRATEGISK INVESTERINGSFACILITET)
	Mål: Mobilisering af investeringer til støtte for genopretning og langsigtet vækst, herunder en ny facilitet til fremme af investeringer i strategiske europæiske værdikæder
	Mekanisme: Tilførsler fra budgetgarantien

Krisebehov og forventede virkninger

Gennemførelse

Komplementaritet med EU-politikker og nationale politikker

Finansielle aspekter

SOLVENSSTØTTEINSTRUMENTET
	Mål: Mobilisering af private investeringer for at yde solvensstøtte til levedygtige virksomheder, der er ramt af krisen
	Mekanisme: Tilførsler fra budgetgarantien

Krisebehov og forventede virkninger

Gennemførelse

Komplementaritet med EU-politikker og nationale politikker

Finansielle aspekter

En finansieringsramme på 31 mia. EUR vil øge EU-garantien under den nuværende finansielle ramme med 66 mia. EUR. Denne garanti vil gøre det muligt at mobilisere investeringer på ca. 300 mia. EUR allerede i 2020.

EU FOR SUNDHED-PROGRAMMET
	Mål: Investeringer i sundhedssikkerhed og sundhedssystemernes modstandsdygtighed
	Mekanisme: Tilskud og indkøb

Krisebehov og forventede virkninger

ØDesuden vil ambitiøse specifikke initiativer f.eks. kunne fokusere på udryddelsen af specifikke sygdomme såsom en reduktion i antallet af tilfælde af livmoderhalskræft og sæsonbetinget influenza. De vil kunne bidrage til at forhindre undgåelige skader og undgåelige omkostninger og mindske uligheder på sundhedsområdet.

Gennemførelse

ØProgrammet vil sikre vedvarende investeringer i de nødvendige strukturer og værktøjer til operationel støtte i EU med henblik på håndtering af sundhedskriser, forebyggelse, beredskab og indsats samt støtte til koordinering på tværs af sektorer på EU-plan. Arbejdet vil blive udført i tæt samarbejde med ECDC, EMA, EFSA eller ECHA, ekspertgrupper og EU-referencelaboratorierne samt med internationale organer som f.eks. Verdenssundhedsorganisationen.

ØEU for Sundhed-programmet vil på grundlag af videnskabelig rådgivning sikre de strategiske indkøb af produkter som f.eks. biocider (desinfektionsmidler), reagensmidler til testning, beskyttelsesudstyr, livsvigtig medicin, medicinsk udstyr, diagnostiske reagensmidler (f.eks. vejrtrækningsstøtte og CT-scannere) og andre relevante varer (f.eks. injektionsmateriel og sterile forbindinger). Det vil have som mål at sikre rettidig levering af passende modforanstaltninger over alvorlige overførbare sygdomme, så de er tilgængelige, når medlemsstaterne har brug for dem. Programmet vil også skabe incitamenter til udvikling, produktion og udbredelse af vacciner i Unionen og til at genoptage EU's produktion af lægemidler og aktive stoffer/prækursorer til fremstilling af lægemidler.

ØDet nye program vil støtte rescEU-indsatsen for at styrke det europæiske lægekorps ved at yde støtte til permanente eksperthold. Med udgangspunkt i erfaringerne fra veterinærområdet vil programmet yde støtte til sundheds- og logistikeksperter og, hvor det er relevant, sundhedspersonale, som kan aktiveres på et hvilket som helst tidspunkt og udsendes i hele EU for at yde rådgivning og ekspertbistand. Holdene vil blive støttet med udstyr (f.eks. mobile laboratorier).

ØProgrammet vil også støtte koordineringen mellem sundhedsinfrastrukturerne og den medicinske og veterinære laboratoriekapacitet i hele EU, herunder forberedelserne til etablering af en europæisk infrastruktur til udveksling af oplysninger om muligheder for intensiv behandling. Programmet vil oprette et enkelt system til støtte for grænseoverskridende fælles indkøb af produkter, værktøjer og tjenester med en klar EU-merværdi for sundhedssystemernes samarbejde.

ØEU for Sundhed-programmet vil bidrage til at øremærke midler til vigtige foranstaltninger inden for e-sundhed ud over midler inden for programmet for et digitalt Europa, herunder at støtte brug af data til sundhedspleje, forskning og politikudformning (inden for rammerne af det europæiske sundhedsdataområde) ved hjælp af skyer eller andre infrastrukturer og dataintensive teknologier såsom kunstig intelligens. Programmet vil støtte en øget brug af telesundhed, herunder udbredelse og styrkelse af telemedicinmodellen i de europæiske referencenetværk. Det vil være med til at udvikle europæiske benchmarks og tværnationale løsninger.

ØProgrammet vil bidrage til at forebygge sygdomme, herunder ved at støtte medlemsstaterne i deres politikker om forebyggelse og fremme af en sund livsstil på grundlag af deres klare tekniske vejledning og politiske valg. Det vil bidrage til indsamling og hensigtsmæssig deling af tilgængelige datakilder og efterretninger på tværs af tjenester, EU-agenturer samt nationale og internationale sundhedsorganer og fremme evidensbaseret bedste praksis inden for forebyggelse og håndtering af sygdomme.

ØIndsatsen vedrørende forebyggelse vil være baseret på en ægte "One Health"-tilgang og vil omfatte opbygning af viden om og forståelse af udviklingen af zoonoser samt potentielle zoonoser.

ØProgrammet vil støtte foranstaltninger for at forbedre forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, teste for og diagnosticere infektioner hurtigt og korrekt, behandle patienter ved hjælp af egnede antimikrobielle stoffer og reducere uhensigtsmæssig og farlig anvendelse af antimikrobielle stoffer på alle områder. En international komponent skal sikre, at den europæiske sundhedspolitik er knyttet til den internationale udvikling og på nyttig vis supplerer foranstaltninger vedrørende spørgsmål af regional og global interesse.

Komplementaritet med EU-politikker og nationale politikker

ØDet vigtigste princip er, at det nye program vil være katalysator for nye tilgange baseret på bedste praksis, innovative løsninger eller resultater af forskningsprojekter, idet det bidrager til at afprøve og teste disse tilgange på det modtagelige populationsniveau forud for gennemførelsen i stor skala. Det nye program vil også indgå i et samspil med genopretnings- og resiliensfaciliteten. Mens faciliteten vil skabe incitamenter til nye reformer, kan det nye EU for Sundhed-program støtte koordineringen af gennemførelsen på tværs af medlemsstaterne.

ØKomplementaritet med resultaterne fra de agenturer, der beskæftiger sig med sundhed, vil nyde godt af investeringer fra dette program, navnlig med henblik på at dele bedste praksis, protokoller for overvågning eller programmer for kapacitetsopbygning.

Finansielle aspekter

EU-CIVILBESKYTTELSESMEKANISMEN/RESCEU
	Mål: Styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismens indsatskapacitet
	Mekanisme: Tilskud og indkøb

Krisebehov og forventede virkninger

·at erhverve, leje, lease og oplagre identificerede rescEU-kapaciteter

·at hente produkter og personale fra lande uden for EU og fordele dem i EU

·hurtigt at transportere produkter og personale fra flere steder i hele EU til andre steder, hvor der er behov for produkterne og personalet. Internationalt deployerbar ekspertise til alle former for katastrofer (herunder "mobile lægeeksperter" — speciallæger, sygeplejersker, epidemiologer, intensivlæger og integrerede veludstyrede medicinske nødhjælpshold)

·hurtigt at overføre katastrofeofre/-patienter til det sted, hvor de kan modtage den mest effektive behandling, når de lokale og nationale kapaciteter er overbelastede. En sådan infrastruktur vil omfatte et system med tilgængelige behandlingsfaciliteter på tværs af medlemsstaterne.

Gennemførelse

ØEU vil være i stand til direkte at indkøbe, finansiere og etablere tilstrækkelige strategiske rescEU-kapaciteter, logistisk oplagring og logistisk transport såvel som en sammenkoblet infrastruktur til håndtering af oplysninger om nødsituationer, som kan dække enhver form for nødsituation og kan anvendes inden for rammerne af rescEU. Disse strategiske kapaciteter vil supplere medlemsstaternes kapaciteter. De bør placeres på flere EU-medlemsstaters områder for at sikre den mest effektive geografiske dækning i forbindelse med en nødsituation. EU-budgettet vil dække ankomst-/afgangs-/transportomkostninger samt oplagrings- og finansieringsomkostninger.

ØKommissionen bør have mulighed for at erhverve, leje eller lease transport og logistisk kapacitet (lufttransport til flere formål/transportkapacitet). Dette vil gøre, at EU kan reagere på enhver form for nødsituation i EU og i tredjelande (herunder lægehjælp: overførsel af ofre for katastrofer, patienter, læger, europæiske lægehold, hjemtransport og enhver form for fragt i forbindelse med beredskab). Oplagringen af bistand og transportkapaciteten bør være strategisk forbundet for at øge leveringshastigheden og sikre en velfungerende forsyningskæde.

ØRescEU vil indeholde bestemmelser, der giver mulighed for budgetfleksibilitet, herunder flerårig programmering af forebyggelses- og beredskabskomponenten, og sikrer, at midler i forbindelse med indsatsen er øjeblikkeligt tilgængelige og fleksible. Som det tydeligt fremgår af covid-19-krisen, er nødsituationer i sagens natur uforudsigelige og ikke ligeligt fordelt over en programmeringsperiode, men når der opstår en nødsituation, er en hurtig indsats afgørende.

Komplementaritet med EU-politikker og nationale politikker

Finansielle aspekter