Årsrapporten om retsstatssituationen 2024

Information og kapitler om de enkelte lande

Årsrapporten om retsstatssituationen 2024 beskriver udviklingen – både den positive og den negative – i alle medlemslandene på fire centrale områder for retsstatsprincippet: retssystemet, rammen for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og -frihed og andre institutionelle spørgsmål vedrørende kontrol og balance. Den har et kapitel om hvert af de 27 medlemslande, som er baseret på en kvalitativ vurdering foretaget af Kommissionen. Den analyserer nye udviklinger siden den foregående rapport og opfølgningen på de udfordringer og udviklinger, som blev kortlagt i 2023-rapporten.   

Siden 2022 har rapporten indeholdt konkrete henstillinger til alle medlemslande. Rapporten fra 2024 indeholder også en kvalitativ vurdering af de fremskridt, som medlemslandene har gjort med hensyn til at gennemføre henstillingerne fra 2023. Henstillingerne fra 2024 bygger enten på sidste års anbefalinger, afhængigt af de fremskridt, der er gjort, eller adresserer nye udfordringer. Henstillingerne skal også støtte medlemslandene i deres arbejde med at fremme igangværende reformer og hjælpe dem med at kortlægge, hvor der er behov for forbedringer. 

Kommissionen har udarbejdet rapporten i tæt samarbejde med de nationale myndigheder og efter høring af interessenter i hele EU, men den har fortsat hele det politiske ansvar for sin vurdering og de henstillinger, den fremsætter. I den næste udgave af rapporten vil Kommissionen følge op på udviklingen og fortsat vurdere gennemførelsen af henstillingerne.  

For første gang indeholder rapporten for 2024 også landekapitler om fire udvidelseslande (Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien). Det vil støtte disse lande i deres reformbestræbelser med henblik på at opnå uigenkaldelige fremskridt med hensyn til demokrati og retsstatsprincippet forud for tiltrædelsen og sikre, at der fortsat vil være høje standarder efter tiltrædelsen.   

Europa-Kommissionens politiske retningslinjer for 2024-2029 cementerer, at retsstatsprincippet er kernen i en velfungerende Europæisk Union. Rapporten om retsstatssituationen vil fortsat stå i spidsen for dette arbejde. Den vil bl.a. blive udvidet til at omfatte centrale spørgsmål som det indre marked, og der vil blive skabt en tættere forbindelse mellem dens henstillinger og finansiering under EU-budgettet. 

Årsrapporten om retsstatssituationen 2024 – Information og kapitler om de enkelte lande

Metode

Vurderingen i landekapitlerne er udarbejdet i overensstemmelse med den metode, der senest blev ajourført i 2022, efter drøftelser med EU-landene, bl.a. med henblik på at afspejle medtagelsen af henstillingerne i rapporten. Kapitlerne har ikke til formål at give en udtømmende beskrivelse af retsstatssituationen i hvert enkelt land, men at præsentere de væsentlige udviklingstendenser. Vurderingen henviser til EU-retlige krav, herunder dem, der følger af Domstolens retspraksis. Desuden udgør Europarådets anbefalinger og udtalelser en nyttig referenceramme for relevante standarder og bedste praksis. 

 
Årsrapporten om retsstatssituationen er resultatet af et tæt samarbejde med de nationale myndigheder og trækker på mange forskellige kilder. Alle medlemslande og udvidelseslande blev opfordret til at bidrage til processen, give skriftligt input og deltage i særlige landebesøg, der blev afholdt mellem januar og marts 2024. I forbindelse med disse landebesøg afholdt Kommissionen mere end 640 møder med nationale myndigheder, uafhængige organer og interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer (se den detaljerede tidsplan for landebesøgene i dokumentafsnittet nedenfor). Desuden har Kommissionen på politisk plan drøftet rapporten med de nationale myndigheder og regeringer samt med repræsentanter i de nationale parlamenter. Forud for vedtagelsen af denne rapport har de nationale myndigheder fået mulighed for at fremlægge faktuelle opdateringer af deres landekapitel. 

 
Netværket af nationale kontaktpunkter for retsstatsprincippet, som blev etableret i 2020 i forbindelse med indførelsen af årsrapporten, har fortsat fungeret som en løbende kommunikationskanal med medlemslandene med henblik på udarbejdelse af rapporten samt udveksling af bedste praksis. Fra 2024 deltager de fire udvidelseslande også som observatører i dette netværk.  

Årsrapporten om retsstatssituationen 2024 – metode

Input fra medlemslandene og udvidelseslandene

Alle EU-lande blev opfordret til at informere om væsentlige ændringer, primært siden vedtagelsen af rapporten om retsstatssituationen 2023, på grundlag af et opdateret spørgeskema, som blev drøftet med landene. Informationerne blev opdelt i de fire aspekter af retsstatsproblematikken, der er omfattet i rapporten – retssystemet, rammerne for bekæmpelse af korruption, mediepluralismen og andre institutionelle spørgsmål i relation til magtdelingen – og blev fremlagt i et aftalt format. Det skriftlige input blev suppleret med drøftelser under landebesøgene og med oplysninger fra interessenterne. Udvidelseslandene gav også skriftlige opdateringer som supplement til de oplysninger, der blev givet i forbindelse med udvidelsesprocessen. 

Årsrapporten om retsstatssituationen 2024 – input fra medlemslandene og udvidelseslandene 

Målrettet høring af interessenter

Som led i udarbejdelsen af årsrapporten om retsstatssituationen 2024 har Kommissionen opfordret interessenterne til at bidrage skriftligt ved at deltage i en høring, der løb fra den 7. november 2023 til den 14. januar 2024. Høringen gav ca. 250 tværeuropæiske og landespecifikke besvarelser fra en række bidragydere, bl.a. EU-agenturer, europæiske netværk, nationale og europæiske civilsamfundsorganisationer og faglige organisationer samt andre europæiske og internationale aktører. Europarådet gav også et overblik over sine seneste udtalelser og rapporter. De informationer, der er fremkommet ved denne høring, har bidraget til Kommissionens vurdering af udviklingen på nationalt plan. 

Årsrapporten om retsstatssituationen 2024 – målrettet høring af interessenter