Gå til hovedindholdet

Sådan hjalp kontaktopsporings- og varslingsapps under covid-19-pandemien

Kontaktopsporings- og varslingsapps har været et effektivt værktøj til at bryde smittekæden for infektioner med covid-19-virus nationalt og på tværs af grænserne og til at redde liv ved at supplere den manuelle kontaktopsporing.

Covid-19-kontaktopsporings- og varslingsapps

Covid-19 blev bekæmpet i den digitale tidsalder. Coronavirussets karakter og behovet for at fremkalde adfærdsændringer fik os til at benytte værktøjer til socialt engagement for at styrke og motivere folk til at træffe foranstaltninger og bekæmpe virusset sammen. I de første måneder af pandemien begyndte det digitale samfund at udnytte potentialet i nye pålidelige teknologier (såsom Bluetooth-nærhedsteknologi) til at overvåge og afbøde pandemien, lette tilrettelæggelsen af medicinsk opfølgning af patienter og give borgerne direkte vejledning om, hvordan de kunne være med til at bekæmpe sygdommen.

22 offentlige sundhedsmyndigheder lancerede nationale sporings- og varslingsapps som led i en pakke af foranstaltninger til forebyggelse af spredningen af coronavirus. Disse frivillige og sikre apps, som sikrer privatlivet, giver mulighed for at sende et varsel og advare borgerne om, at de har været tæt på en person, der er testet positiv med covid-19. Kontaktopsporings- og varslingsapps har været et effektivt værktøj til at bryde smittekæden for infektioner nationalt og på tværs af grænserne og til at redde liv ved at supplere den velkendte manuelle kontaktopsporing.

I oktober 2020 oprettede de europæiske lande og Europa-Kommissionen en ny tjeneste, European Federation Gateway, for at gøre det muligt for nationale apps at kommunikere og være interoperable i hele EU. Dette betød, at europæerne fortsat kunne bruge deres nationale apps, selv når de krydsede grænserne, og drage fordel af fuld interoperabilitet, sikker transmission og minimeret udveksling af oplysninger i hele Unionen. Denne tjeneste blev udviklet og anvendt på rekordtid inden for seks måneder efter de første covid-19-udbrud i Europa, og den er et godt eksempel på europæisk samarbejde.

I efteråret 2021, hvor European Gatewayblev brugt allermest, udvekslede 19 europæiske lande risikokontaktoplysninger via portalen, hvilket svarer til et samlet antal på ca. 206 mio. unikke, frivillige download, hvilket svarer til et tocifret antal millioner aktive brugere i Europa og EU. 

Tidslinje

Datoer, hvor de europæiske lande begyndte at udveksle risikokontaktoplysninger med hinanden digitalt via portalen.

  1. 12. november 2020

    Danmark

    Tyskland

    Irland

    Italien 

    Letland

    Spanien

  2. 16. november 2020

    Kroatien

  3. 24. november 2020

    Polen

  4. 1. december 2020

    Nederlandene

  5. 11. december 2020

    Cypern

  6. 4. januar 2021

    Belgien

  7. 7. januar 2021

    Finland

  8. 2. februar 2021

    Østrig

  9. 8. februar 2021

    Norge

  10. 10. februar 2021

    Slovenien

  11. 15. marts 2021

    Den Tjekkiske Republik

  12. 22. marts 2021

    Malta

  13. 19. maj 2021

    Litauen

  14. 9. juli 2021

    Estland

Højdepunkter - European Federation Gateway Service

19 lande
nationale opsporings- og varslingsapps, der er forbundet med hinanden
Næsten 80 mio.
nøgler udvekslet på tværs af grænserne
8,6 mio.
varsler udstedt til europæerne

Disse kontaktopsporings- og varslingsapps blev kun anvendt frivilligt, respekterede brugernes privatliv fuldt ud, og personers lokaliteter kunne ikke opspores.

Fra starten blev de nationale apps og portalen udformet til at blive afviklet, når covid-19-pandemien var overstået, eller de nationale regeringer ophørte med at bruge tjenesten. Flere lande vedtog midlertidige retsakter eller ændrede allerede eksisterende lovgivning (f.eks. databeskyttelse, ny pandemilovgivning osv.) for at indføre kontaktopsporingsapps. Dette forklarer, i forening med pandemiens gunstige udvikling, hvorfor de europæiske lande begyndte at afbryde forbindelsen til portalen fra slutningen af 2021. Enten gjorde de det, fordi de europæiske lande ophørte med at anvende den nationale app, eller fordi den midlertidige lovgivning ophørte.

I april 2022 blev portalen på vellykket vis overført til Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). Dette gjorde det muligt for EU at styrke den digitale kontaktopsporingskapacitet i overensstemmelse med ECDC's nye mandat ved at samle den nødvendige ekspertise i ECDC.

I februar 2023 holdt alle de resterende lande, der deltog i portalen, op med at benytte systemet. European Gateway blev efterfølgende taget ud af brug. ECDC og Kommissionen har planlagt en reaktiveringsprocedure for at stille portalen til rådighed for EU's medlemsstater, hvis der skulle opstå behov herfor.

Mobil kontaktopsporingsapps i EU - en model at følge i fremtiden?

I december 2022 offentliggjorde Europa-Kommissionen en undersøgelse, der giver et overblik over tilgangen til og erfaringerne med grænseoverskridende interoperabilitet, koordinering, gennemførelse og de epidemiologiske virkninger af digitale covid-19-kontaktopsporingsapps.

Der er stor enighed blandt medlemsstaterne om, at EU-samarbejdet i de forskellige arbejdsgrupper om digital kontaktopsporing har bidraget til at mindske byrden ved påvisning af infektioner på tværs af grænserne. Desuden ydede samarbejdet teknisk bistand, peerstøtte og værdifuld indsigt, hvilket førte til en reduktion af implementerings- og driftsomkostningerne for flere nationale apps.

Indsatsen i forbindelse med digital kontaktopsporing viste, at Europa var i stand til hurtigt at nå til enighed om og levere en innovativ og fremspirende teknologi til millioner af brugere på en måde, der sikrede privatlivets fred, og som muliggjorde en effektiv koordinering og samarbejde mellem de deltagende lande.

Resultater

Opsporings- og varslingsapps blev indført i betydeligt omfang på frivillig vis og er blevet downloadet mere end 206 mio. gange mellem 2020 og juli 2022, hvilket svarer til et tocifret antal millioner aktive brugere. Udviklere og europæiske lande oprettede særlige websteder og udviklede reklamemateriale samt oplysningskampagner for at fremme udbredelsen. 

Ændringer i den epidemiologiske situation, forskellige infektionsbølger og nye, mere smitsomme virusvarianter var afgørende for nøgletrafikken gennem European Federation Gateway Service, der nåede et absolut højdepunkt med over 700 nøgler, der blev uploadet på én enkelt dag i marts 2022

+ 206 mio. download af opsporingsapps
56 mio. aktive brugere* *
13,4 mio. positive test
+ 177 mio. varslingsmeddelelser*
Op til 70 % af brugerne med et positivt covid-19-testresultat indtastede deres data for at advare andre
Antal aktive brugere: 26-45 %**
op til 20 % af alle positive tilfælde i et land, der benytter appen
0,8-19 anmeldelser af eksponering pr. positiv test

* I syv lande: Finland, Irland, Tyskland, Island, Frankrig, Schweiz, Nederlandene
** I seks lande: Finland, Irland, Tyskland, Island, Frankrig, Schweiz

Beskyttelse af personoplysninger  

Kommissionen offentliggjorde i april 2020 en EU-værktøjskasse vedrørende kontaktopsporings- og varslingsapps samt vejledning om databeskyttelse. En række vejledende principper for disse apps blev defineret i disse ressourcer:

  • kontaktopsporings- og varslingsapps bør kun installeres og anvendes på frivillig basis
  • princippet om dataminimering: der indsamles kun data, der er strengt nødvendige for udførelsen af tjenesten. Intet andet
  • apps bør anvende nærhedsdata, der bygger på Bluetooth-teknologi
  • opsporingsappen hverken anvender eller anmoder om positionsdata
  • kontaktopsporings- og varslingsapps sporer ikke folks bevægelser
  • dataene må ikke opbevares længere end nødvendigt – højst 14 dage
  • data bør beskyttes ved hjælp af avancerede teknikker, herunder kryptering
  • applikationerne bør deaktiveres, så snart pandemien er overstået

Helbredsoplysninger betragtes som følsomme oplysninger i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse (DGPR) (artikel 9), og behandlingen kan derfor kun finde sted, hvis den opfylder strenge bestemmelser. Aggregerede statistiske data om brugen af kontaktopsporingsapps, der ikke gør det muligt at identificere de berørte fysiske personer, betragtes ikke som personoplysninger, og GDPR finder derfor ikke anvendelse her.

Baggrundsinformation

Den 8. april vedtog Kommissionen en henstilling om støtte til en gradvis ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne ved hjælp af mobildata og apps med centrale principper for anvendelse af mobile applikationer, der anvendes til foranstaltninger til social distancering, varsling, forebyggelse og kontaktopsporing. Anvendelsen af apps og data bør altid ske under overholdelse af EU's grundlæggende rettigheder såsom retten til privatlivets fred og databeskyttelse.

Den 16. april 2020 vedtog medlemslandene i e-sundhedsnetværket, der støttes af Kommissionen, en EU-værktøjskasse vedrørende kontaktopsporingsapplikationer i EU's kamp mod covid-19, der fastlægger grundlaget for en fælles paneuropæisk tilgang til kontaktopsporings- og varslingsapps. E-sundhedsnetværket vedtog den 13. maj retningslinjerne for interoperabilitet, der nærmere beskriver behovet for interoperabilitet på forskellige stadier af det digitale kontaktopsporingsflow.

På grundlag af det tidligere arbejde vedtog e-sundhedsnetværket i juni 2020 de tekniske specifikationer og retningslinjer, som beskriver arkitekturen for portalen European Federation Gateway Service, der gør det muligt at udveksle kontaktopsporingsnøgler mellem medlemslandene. Federation gateway gjorde det muligt for borgere at rejse i de lande, der tilsluttede sig tjenesten, med kun én kontaktopsporingsapp. Retningslinjerne for behandling af personoplysninger i Federation gateway blev vedtaget i juli 2020 med en ændring af gennemførelsesafgørelsen om e-sundhedsnetværket.

Udviklingen og udrulningen af Federation gateway blev afsluttet ved udgangen af september 2020, blot seks måneder efter de første udbrud i Europa. Derefter begyndte EU-landene gradvist at tilslutte sig systemet. På det tidspunkt, hvor Federation gateway var mest i brug, var 19 lande tilsluttet. I februar 2023 ophørte alle de resterende lande, der deltog i portalen, med at benytte systemet, og det blev efterfølgende taget ud af brug.

Dokumenter

1. DECEMBER 2022
Digital Contact Tracing Study
English
(7.25 MB - PDF)
Download
1. DECEMBER 2022
Country factsheets for digital contact tracing for COVID-19 in Europe
English
(6.03 MB - PDF)
Download
19. OKTOBER 2020
List of joint controllers
English
(PDF)
Download
19. OKTOBER 2020
Commission Implementing Decision (EU) 2020/1023 of 15 July 2020 amending Implementing Decision (EU) 2019/1765 as regards the cross-border exchange of data between national contact tracing and warning mobile applications with regard to combatting the COVID
English
(327.29 KB - HTML)
Download
19. OKTOBER 2020
Questions and Answers- Coronavirus: EU interoperability gateway for contact tracing and warning apps
English
(5.95 KB - HTML)
Download
19. OKTOBER 2020
EU's interoperabilitets-gateway til opsporings- og varslingsapps
dansk
(5.95 KB - HTML)
Download
19. OKTOBER 2020
Infographic: How national apps to talk to each other across borders
English
(241.94 KB - PDF)
Download
19. OKTOBER 2020
eHealth: Digital health and care
English
(HTML)
Download