Eksisterende projekter
Horisont 2020, det aktuelle forsknings- og innovationsprogram, har mobiliseret betydelige ressourcer til at tjekke pålideligheden af indhold på sociale og andre medier. The Social Observatory for Disinformation and Social Media Analysis (SOMA) udgør sammen med andre EU-finansierede projekter (PROVENANCE, SocialTruth, EUNOMIA og WeVerify) et fundament for de sociale medier, som de kan bruge til at udbrede forståelsen af dynamikken og relationerne mellem de sociale medier og andre sektorer.
SOMA har allerede indsamlet et betydeligt antal ressourcer om og analyser af coronavirus-"infodemien" og en masse viden om misinformation. Der er foreslået en række løsninger, som har form af forskellige typer projekter, bl.a.: en platform for verifikation af indhold, værktøjer til faktatjek, en metode til vurdering af den socioøkonomiske effekt af misinformation, strategier for og tiltag til at øge borgernes mediekendskab, analysere de juridiske hindringer og øge onlinefællesskabernes selvregulering samt et register over viden om misinformation.
HERoS-projektet har bl.a. fokus på at effektivisere reaktionen på virusudbruddet. Det har til formål at hjælpe beredskabsfolk i folkesundhedskriser med at træffe velunderbyggede beslutninger. Derfor er projektet ved at udvikle en ny metode til at kategorisere og filtrere oplysninger fra sociale medier for bedre at kunne modarbejde rygter og misinformation om coronavirusset.
Andre igangværende projekter under Horisont 2020 ("Societal Challenge 6" og "Videnskab med og for samfundet") har tilpasset deres aktiviteter og omfatter nu også coronavirusrelateret misinformation. For eksempel har projektet Co-Inform, der arbejder med værktøjer til at fremme kritisk tænkning og digitale færdigheder med det formål at opnå et mere velinformeret samfund, offentliggjort materiale på sin blog Misinformation and COVID-19. QUEST-projektet, der arbejder med kvalitet og effekt inden for videnskabelig og teknologisk kommunikation, har naturligvis haft fokus på forskellige aspekter af videnskabelig kvalitetskommunikation om coronaviruskrisen. TRESCA-projektet, der arbejder på at øge tilliden til videnskab og innovation ved at udvikle bedre kommunikation mellem forskere, journalister og politiske beslutningstagere, har også lavet analyser af, hvordan grundlæggende digitale sundhedspraksisser kan stoppe misinformation.
Formålet med det Horisont 2020-finansierede FANDANGO-projekt er at samle og tjekke forskellige typer nyhedsdata, medier, sociale medier og åbne data for at afsløre falske nyheder og sørge for mere effektiv kommunikation og verificeret indhold til alle europæiske borgere. Med det for øje vil FANDANGO nedbryde hindringerne for datainteroperabilitet ved at tilbyde ensartede teknikker og en integreret big data-platform, der skal gøre det lettere for de traditionelle medier at deltage i den nye "datanyhedsøkonomi" med udgangspunkt i øget åbenhed og ansvarlig forskning og innovation.
Det Europæiske Forskningsråd (EFR) støtter teoretiske undersøgelser som f.eks. Phil Howards. Han er direktør for Oxford Internet Institute og har modtaget et EFR-konsolideringstilskud til COMPROP-projektet med titlen "Computerpropaganda: Undersøgelse af virkningen af algoritmer og botter på den politiske diskurs i Europa". Den anvender de bedste metoder inden for samfundsvidenskab og datalogi til at finde mulige løsninger. Phil Howards forskning er blevet præsenteret på EFR's website og i serien ERCTalks. Sammen med sit team har han gennemført ugentlige briefinger om coronavirusmisinformation, og han blev for nylig interviewet om desinformation under coronaviruspandemien. Et andet eksempel er Jason Reciflers arbejde. Han er professor ved Exeter University og har modtaget et EFR-konsolideringstilskud til DEBUNKER-projektet "Fejlopfattelser inden for inden for politik, sundhed og videnskab: Årsager, konsekvenser og løsninger", der præsenteres i denne nyligt offentliggjorte artikel.
FARE-projektet fokuserer på at bekæmpe spredningen af falske nyheder ved at skabe en teoretisk ramme for forudsigelser, der kan afprøves. Projektet skal udvikle tværfaglig forskning, der fremmer vores forståelse af beslutningsprocesserne og de fejl, vi har begået med hensyn til falske nyheder, ved hjælp af eksperimentelle teknikker og databehandlingsteknikker (big data og kompleksitetssystemer).
Det Europæiske Forskningsråd støtter desuden proof of concept-projekter som GoodNews, som anvender en teknologi baseret på dyb læring til at afsløre falske nyheder. GoodNews har til formål at udvikle en algoritmebaseret teknologi til afsløring af falske nyheder på sociale medier ved hjælp af et nyt paradigme. I stedet for at bruge den traditionelle metode, hvor man analyserer nyhedsindholdet, vil projektet analysere nyhedsspredningsmønstrene på de sociale medier. Algoritmen i projektet bygger på en ny type geometrisk dyb læring-algoritmer, som er udviklet af LEMAN-projektet.
Det Europæiske Innovationsråd har stået for #EUvsVirus Hackathon, som det har organiseret i tæt samarbejde med EU-landene med det formål at bringe civilsamfundsaktører, innovatorer, partnere og investorer i hele Europa sammen, så de kunne udvikle innovative løsninger på coronarelaterede problemer. Deltagere, som fandt på løsninger i kategorien "Mitigating fake news spreading" blev inviteret til "Matchathon", som Det Europæiske Innovationsråd afholdt den 22. 25. maj 2020 for at skaffe penge. Derudover har Det Europæiske Innovationsråd også støttet virksomheder i deres udvikling af halvautomatiske systemer til afsløring af falske nyheder ved hjælp af bl.a. Truthcheck og Newtral.
En anden indkaldelse af projektforslag, der blev iværksat som reaktion på coronaviruspandemien under Horisont 2020 førte til undersøgelse af de adfærdsmæssige, samfundsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af reaktionen på virusudbruddet. Blandt de 5 udvalgte projekter behandler COVINFORM covid-19-relateret bevidst og utilsigtet misinformation. Projektet har til formål at identificere og vurdere initiativer til forebyggelse af bedvidst og utilsigtet misinformation, "falske nyheder" og konspirationsteorier samt formulere anbefalinger til at tackle dem. Det skal også analysere og bidrage til at forstå virkningen af misinformation via digital kommunikation på forskellige gruppers mentale sundhed og trivsel.
Via de sidste indkaldelser af projektforslag under Horisont 2020 var der 3 projekter vedrørende forandringerne af det europæiske medielandskab, der igangsatte aktiviteter i begyndelsen af 2021. Kravene til projekterne, som var fastlagt inden coronaviruspandemien, var bl.a. at de skulle undersøge mediernes rolle, bl.a. de sociale mediers, med hensyn til sprog, nyhedsproduktion og nyere fænomener som falske nyheder. Projekterne vil derfor, selv om de ikke er direkte pandemirelaterede, bidrage til bekæmpelsen af misinformation gennem en analyse af mediernes afgørende sociokulturelle og politiske rolle og deres effekt på udviklingen af det europæiske politiske og kulturelle rum.
Andre værktøjer
Platformen Epidemics Intelligence from Open Sources (EIOS), som er et samarbejde mellem WHO og Det Fælles Forskningscenter (JRC), er blevet udviklet for hurtigt kunne at identificere potentielle trusler mod folkesundheden ved hjælp af informationer fra medierne. Den hjalp WHO med at opdage de første tegn på coronavirusudbruddet i Wuhan i slutningen af december sidste år og er siden blevet brugt til at spore spredningen af sygdommen globalt. Den er baseret på JRC's europæiske medieovervågningssystem for medicinsk information (MEDISYS), der dagligt indsamler op til 120.000 artikler med relation til coronaviruspandemien.
I de fleste falske nyheder bruges et sprog, der bevidst vækker frygt, spiller på følelserne og skaber ængstelse. Det Fælles Forskningscenter har udviklet et maskinlæringsprogram kaldet Misinfo Classifier, der skal finde mønstre i sproget, især "skinger" sprogbrug, og finde ud af, om der er tale om falske nyheder eller ej. Værktøjet anvendes allerede af Kommissionen og Europa-Parlamentet og vil blive stillet til rådighed for anerkendte faktatjekkerorganisationer.
Social Rumour er en anden software, som anvendes af Kommissionen og Europa-Parlamentet. Den finder frem til konti på Twitter, der linker til kendte uvederhæftige kilder. Derefter overvåger den andre links på disse konti for at finde frem til nye historier, der breder sig på de sociale medier. Social Rumour vil også blive stillet til rådighed for anerkendte faktatjekkerorganisationer.
Det Europæiske Observatorium for Digitale Medier (EDMO) er et projekt, der støtter de uafhængige grupper, der arbejder for at bekæmpe misinformation. EDMO vil gøre det muligt at oprette et grænseoverskridende og tværfagligt fællesskab af uafhængige faktatjekkere og forskere, som vil samarbejde med relevante interessenter om at opdage, analysere og afsløre potentielle misinformationstrusler. EDMO vil i samarbejde med en række onlineplatforme etablere en sikker ramme, som er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, og som gør det muligt for forskere at få adgang til onlineplatformes data. EDMO vil desuden stå for teknisk støtte og rådgivning til ERGA om overvågning af onlineplatformes politikker i henhold til adfærdskodeksen om desinformation og/eller fremtidige lovgivningsmæssige rammer. EDMO har været har kørt siden den 1. juni 2020. Det udvalgte konsortium ledes af Det Europæiske Universitetsinstitut.
Kommissionen offentliggjorde for nylig resultatet af en indkaldelse af forslag om at yde tilskud på i alt 11 mio. euro til etablering af 8 regionale EDMO-centre i forskellige EU-lande og sikre, at de kan fungere sammen med den centrale infrastruktur. Centrene har været i gang siden sommeren 2021 og omfatter Irland, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland, Polen, Slovakiet, Spanien og Sverige samt Norge som medlem af EØS.
Kommende projektindkaldelser og projekter
I Horisont Europa, det næste rammeprogram for forskning og innovation, vil de første arbejdsprogrammer mobilisere ca. 60 mio. euro til forskning i bekæmpelse af misinformation generelt og med visse specifikke undersøgelser af pandemirelateret misinformation. Forskningsklynge 2: "Kultur, kreativitet og et inklusivt samfund", vil omfatte emner, der er relevante for forskningen i misinformation, for den stigende betydning, som et stærkt og uafhængigt medielandskab får, og for kampen mod falske nyheder i tiden efter pandemien. Blandt de emner, der er planlagt for 2021-2022, kan nævnes forskning i:
- den politiske rolle, som både de gamle og nye medier spiller, og mulighederne for at fastholde høje journalistiske standarder og støtte demokratiet gennem kvalitetsmedier
- de sociale mediers og andre nye mediers indflydelse på både den enkeltes og samfundets adfærd, holdninger og værdier
- pandemirelateret misinformation og mekanismer til håndtering af den i forbindelse med politik og forvaltning efter covid-19
Forskningsklynge 3: "Civilsikkerhed for samfundet" og 4: "Det digitale område, industri og rummet" vil også finansiere forskning dels i bekæmpelse af misinformation og falske nyheder og opbygning af tillid i den digitale verden, dels i kunstig intelligens til bekæmpelse af misinformation.