Bekæmpelse af desinformation om coronavirusudbruddet

Arkiveret indhold
Websiderne i dette afsnit opdateres ikke længere. Indholdet kan være forældet og bør kun anvendes til orientering om tidligere forhold.

Misinformation om coronavirusset trives i bedste velgående. Det er vigtigt, at du kun får din information fra troværdige kilder.

Vi anbefaler, at du følger de offentlige sundhedsmyndigheders råd og søger oplysning på disse organisationers websites: ECDC (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme) og WHO (Verdenssundhedsorganisationen). Det er også en hjælp, hvis du undlader at dele uverificeret information fra tvivlsomme kilder.

Bekæmpelse af misinformation er en fælles indsats, der involverer alle EU-institutioner. EU samarbejder tæt med en række sociale medier og opfordrer dem til at anbefale troværdige kilder og dirigere brugerne hen til deres sider, at nedgradere indhold, der er blevet faktatjekket og har vist sig at være falsk eller vildledende, og at fjerne ulovligt indhold og indhold, der kan føre til fysiske skader.

Kommissionen og den højtstående repræsentant, Josep Borrell, beskriver i en fælles meddelelse EU's intensiverede indsats for at bekæmpe både bevidst og utilsigtet misinformation og udenlandske forsøg på at opnå indflydelse.

Kampen mod bevidst og ubevidst misinformation om coronavirusudbruddet redder liv. Kommissionen anvender alle tilgængelige værktøjer og finansierer forskning for at understøtte denne kamp.

Bekæmpelse af misinformation om coronavirusudbruddet

Fakta og fiktion om vacciner

Er du usikker på, om nogle af de historier, du har læst, er sande? Her er kendsgerningerne:

Da det haster under den nuværende krise, tager EU alle de nødvendige skridt til at sikre, at vaccinerne mod covid-19 lever op til EU's høje sikkerhedsstandarder, er sikre og bliver tilgængelige for alle, som har behov for dem, så hurtigt som muligt.
Vaccination er en af de største succeser på folkesundhedsområdet. På verdensplan redder vacciner mindst 2-3 millioner menneskeliv hvert år og sparer mange flere mennesker for invaliderende og kroniske sygdomme. EU prøver at sikre, at vaccinerne mod covid-19 lever op til EU's høje sikkerhedsstandarder, er sikre og bliver tilgængelige for alle. Kommissionen har indgået forhåndskøbsaftaler en række med vaccineudviklere og sikret nok vacciner til at få alle EU-borgere vaccineret. Alle vacciner, der godkendes af Kommissionen, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har bedømt dem, kommer til at stå på websiden Sikre covid-19-vacciner til europæerne, hvor du også kan se, hvilke vacciner der i øjeblikket er ved at blive vurderet af EMA.
Vacciner beskytter mennesker mod skadelige sygdomme. Under hele coronapandemien har visse personer spredt uvidenskabelige antivaccinehistorier. Med deres falske påstande spiller de på folks frygt, og det medfører betydelig skade for folkesundheden. Misvisende informationer, teorier, der ikke er videnskabeligt dokumenteret, og uunderbyggede påstande om, at vacciner skulle ændre folks DNA eller forgifte dem, er skyld i vaccinationsskepsis og afskrækker mange fra at blive vaccineret.
En mobilisering uden fortilfælde af forskere giver lovende resultater. Coronavirusset er yderst farligt og påvirker vores levevis. Derfor har medicinske forskere i hele verden arbejdet fokuseret på at udvikle sikre og effektive vacciner, og det er lykkedes dem på rekordtid. Selv om det haster, skal vaccinekandidaterne alligevel vurderes meget nøje af Det Europæiske Lægemiddelagentur, så vi ved, at de er effektive, sikre og af høj kvalitet, inden borgerne får dem tilbudt. Takket være en enorm mobilisering af ressourcer og ekspertise i alle faser er udviklings-, vurderings- og godkendelsesprocesserne blevet fremskyndet.
Det digitale covidcertifikat gør det muligt for alle europæere at rejse sikkert i og uden for EU for at arbejde eller holde ferie.
Europa-Kommissionen har fremlagt et lovgivningsforslag om et digitalt EU-covidcertifikat, som dokumenterer, at indehaveren er blevet vaccineret mod covid-19, er testet negativ eller har haft covid-19 og er blevet rask igen. Formålet med certifikatet er at gøre det lettere for borgerne at rejse sikkert og frit i hele EU. Det indeholder kun det minimum af oplysninger, der er nødvendigt for at bekræfte indehaverens vaccinations-, test- eller restitutionsstatus. Certifikatet er gratis og gives som en QR-kode enten digitalt eller på papir.
QR-koden indeholder en digital signatur, der skal forhindre, at certifikatet bliver forfalsket. Når certifikatet kontrolleres, scannes QR-koden, og den digitale signatur verificeres. Europa-Kommissionen opretter en portal, der skal gøre det muligt at verificere alle certifikatsignaturer i hele EU. Certifikatindehaverens personoplysninger sendes ikke gennem portalen.
Der er mange forkerte opfattelser af EU's digitale covidcertifikat, som stammer fra alt fra konspirationsteorier til misinformation, der spiller på folks legitime bekymringer og spørgsmål. For eksempel påstås det, at certifikatet vil blive brugt til at begrænse rejser for personer, som ikke er vaccineret, men det er forkert. Et af hovedprincipperne i EU's digitale covidcertifikat er nemlig ikke-diskrimination – medlemslande, som kræver bevis for vaccination, skal acceptere et negativt testresultat eller en restitutionsattest på de samme betingelser som for det digitale covidcertifikat. Certifikatet betyder ikke yderligere rejserestriktioner eller forbud mod rejser – tværtimod gør det det kun gøre lettere at rejse inden for EU.
Fremfor alt er EU's digitale covidcertifikat en midlertidig foranstaltning. Kommissionen vil fjerne muligheden for at udstede certifikater, så snart Verdenssundhedsorganisationen har erklæret, at covid-19-pandemien er overstået.
Eventuelle bivirkninger ved vaccinerne er normalt meget milde og midlertidige.
Bivirkninger er ikke noget, der udelukkende vedrører vacciner. Fødevarer og andre lægemidler kan også forårsage bivirkninger. Nogle mere alvorlige end andre, men i de fleste tilfælde oplever vi ikke nogen. I de sjældne tilfælde, hvor der opleves bivirkninger, er de næsten altid ubetydelige, og de varer for det meste kun i kort tid. Dette gælder også for vacciner mod covid-19. De mest almindelige bivirkninger ved alle vaccinationer er mild og forbigående smerte eller hævelse på injektionsstedet, træthed, kuldegysninger, kvalme, opkastning og feber. Under 1 ud af 10 kan opleve udslæt eller rødme på injektionsstedet. Kløe på injektionsstedet forekommer endnu sjældnere: hos 1 ud af 100 personer. En fuldstændig liste over mulige bivirkninger findes for de vacciner, der er udviklet af BioNTech-Pfizer, Moderna, AstraZeneca og Janssen, og du kan også bede din læge om yderligere information.
Selv om ethvert formodet tilfælde af alvorlige bivirkninger som reaktion på en covid-19-vaccination skal tages alvorligt, skal du også passe på med at drage forhastede konklusioner. Selv om du får et symptom kort tid efter vaccinationen, betyder det ikke automatisk, at det skyldes vaccinationen. Symptomet kan skyldes noget andet, og det kan være, at det bare er et uheldigt sammenfald. Den eneste måde at finde ud af på med sikkerhed, om symptomet skyldes vaccinationen, er at vente til sundhedspersonalet omhyggeligt har undersøgt alle de vaccinerede og skilt de faktiske tilfælde af bivirkninger fra de symptomer, der ikke er forbundet med vaccinationen.
Hvis du mener, at du oplever bivirkninger efter at have fået en vaccine mod covid-19, skal du fortælle det til din læge.
Patienter, der deltager i kliniske forsøg med vacciner mod covid-19 er repræsentative for de befolkningsgrupper, som vil få vaccinerne, hvis de godkendes.
EU's høje standarder for sikkerhed og effektivitet kræver, at enhver ny vaccine som f.eks. vacciner mod covid-19, gennemgår strenge kliniske forsøg. Producenten skal derefter indsende dataene fra disse kliniske forsøg til Det Europæiske Lægemiddelagentur, som derefter gennemgår dataene og beslutter, om det vil anbefale vaccinen til Europa-Kommissionen. En af de faktorer, som EMA undersøger, er den patientgruppe, der testes i de kliniske forsøg. For at det med forsøgene kan verificeres, om en vaccine mod covid-19 er sikker og effektiv, skal deltagerne i forsøgene være repræsentative for de befolkningsgrupper, der vil blive vaccineret med vaccinen, hvis den godkendes. Derfor har en meget forskelligartet gruppe af personer deltaget i de kliniske forsøg (forskellige etniske grupper, forskellige aldersgrupper og forskellige køn). Blandt deltagerne var der også repræsentanter for højrisikogrupper, og resultaterne viste, at sikkerheden og effektiviteten var høj i alle grupper.
Der er desværre blevet spredt en masse misinformation om formodede bivirkninger for gravide kvinder. Det er korrekt, at dataene om brugen af covid-19-vacciner under graviditet er meget begrænsede, fordi gravide sjældent deltager i studier, da graviditet påvirker gravide kvinders immunsystem. Men studier af dyr har vist, at der ikke var nogen skadelige virkninger under graviditeten, og eksperterne forudser da heller ingen alvorlige bivirkninger. Alligevel bør beslutningen om at vaccinere en gravid kvinde træffes i tæt samråd med en sundhedsperson, hvor fordele og risici vejes op mod hinanden. Vaccineproducenterne vil fortsat nøje overvåge de vaccinerede for at sikre vaccinens langsigtede effektivitet og sikkerhed.
- Læs mere om EU's forordning om kliniske forsøg
- Læs om patienterne i de kliniske forsøg i referatet fra EMA's offentlige stakeholdermøde om sikre og effektive covid-19-vacciner
- Få mere at vide om EMA's vejledning om covid-19 til lægemiddeludviklere og andre stakeholdere
- Læs informationerne om deltagerne i det kliniske forsøg i forbindelse med de vacciner, der er udviklet af BioNTech-Pfizer, Moderna, AstraZeneca og Janssen.
Den naturlige immunitet over for covid-19, man opnår efter at være blevet smittet, er midlertidig, og derfor skal tidligere smittede stadig vaccineres efter at have talt med deres læge.
Den tilgængelige videnskabelige evidens viser, den naturlige immunitet efter bekræftet smitte ikke varer særlig længe – de fleste eksperter skønner, at personer, der har haft covid-19, har naturlig immunitet i ca. seks til otte måneder. Vær derfor skeptisk, hvis du læser uunderbyggede påstande om naturlig immunitet mod covid-19 efter et sygdomsforløb, og fortsæt med at følge reglerne for at beskytte dig selv mod at blive smittet igen: hold afstand til andre, bær mundbind, og vask hænderne hyppigt. Hvis du for nylig er blevet rask igen efter covid-19, skal du tale med din læge eller de lokale sundhedsmyndigheder om, hvornår du skal vaccineres.
Vaccinationerne gennemføres så hurtigt, som den globale produktionskapacitet tillader.
Vaccinationshastigheden i de enkelte EU-lande afhænger af mange faktorer, og en af disse er vaccineproduktionen og distributionen fra producenterne til landene. Fordi Kommissionen vidste dette, tilbød den tidligt i pandemien finansiel støtte til en række vaccineudviklere, så de kunne øge deres produktionskapacitet til gengæld for en forpligtelse til at levere milliarder af vaccinedoser. Kommissionen har godkendt kontrakter med flere forskellige vaccineproducenter og bestilt 2,3 mia. doser af fremtidige vacciner for at maksimere chancerne for at få den eller de bedste vacciner. EU har købt vacciner, så hurtigt som vaccineproducenterne havde dem klar til levering.
De første doser blev leveret til EU-landene forud for de europæiske vaccinationsdage den 27.-29. december 2020, men distributionen af vaccinerne har siden da været af afhængig af nationale og regionale organisationer, og hvor parate de er.
Sundhedspolitikken er EU-landenes eget ansvar. Europa-Kommissionen koordinerer indsatsen på tværs af grænserne og yder støtte.
I disse krisetider støtter Kommissionen medlemslandene og hjælper med at koordinere samarbejdet. Ved at forbedre koordineringen, styrke de medicinske og videnskabelige agenturer og iværksætte initiativer som lægemiddelstrategien for Europa forbereder Kommissionen EU på fremtidige grænseoverskridende sundhedskriser. På sundhedsområdet vil den primære kompetence altid ligge hos medlemslandene, som er ansvarlige for deres egne politikker.
- Læs mere om EU's sundhedsunion
- Læs om kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene
Covid-19-vacciner testes meget grundigt i flere omgange og underkastes fagfællevurdering, inden de godkendes.
Godkendelsesprocessen for vacciner er både omhyggelig og gennemsigtig. Covid-19-vacciner skal gennemgå kliniske forsøg i tre faser og leve op til høje standarder, før Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) giver en positiv videnskabelig anbefaling, og Europa-Kommissionen derefter tillader, at de benyttes - ligesom det gælder for enhver anden vaccine. Medicinalvirksomhederne gennemfører disse kliniske forsøg i overensstemmelse med de standarder, som EMA har fastsat for at kontrollere virkningen af de testede lægemidler og beskytte forsøgspersonerne. Derudover bliver alle kliniske forsøg registreret i databasen EUClinical Trials (EudraCT), hvor der ligger offentligt tilgængelig information om kliniske forsøg. Processen er gennemsigtig, fordi enhver har adgang til dataene.
Udviklingen af covid-19-vacciner gennemføres meget hurtigere end normalt, fordi der udføres parallelle kliniske forsøg med flere frivillige end sædvanligt, og fordi forskerne har fået tildelt flere ressourcer. Processen blev desuden effektiviseret, ved at vaccineudviklerne fik mulighed for løbende at indsende deres forsøgsresultater til EMA i hele forsknings- og udviklingsfasen. Normalt bliver kliniske forsøgsdata først indsendt til gennemgang, efter at forsknings- og udviklingsfasen er afsluttet. Med den aktuelle fremgangsmåde har EMA brug for mindre tid til at afgive sin udtalelse om vaccinen, når udvikleren har ansøgt om markedsføringstilladelse, fordi størstedelen af vurderingen allerede har fundet sted. Der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten for at skaffe vacciner i en fart.
Covid-19-vacciner lærer ligesom alle andre vacciner dit immunsystem, hvordan det beskytter sig mod det virus, du bliver vacccineret imod.
Vacciner virker ved at indføre en lille, død mængde af det skadelige virus i kroppen, så den kan skabe immunitet over for det, uden at man bliver syg af det. Dermed bliver vi beskyttet mod fremtidig smitte med det rigtige, levende virus.
Cellerne i kroppen læser genkoden – vores DNA – og skaber midlertidige genetiske instrukser – i form af RNA – som fortæller kroppen, hvordan den skal producere de proteiner, de skal bruge for at vokse og reparere. Når proteinerne er dannet, bliver RNA'et nedbrudt. Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna kan identificere det specifikke protein (det såkaldte spike-protein), som gør, at coronavirusset kan inficere sunde celler hos mennesker. Disse vacciner giver cellerne et modificeret RNA – mRNA – som instruerer dem i at producere dette spike-protein, men ikke resten af virusset. Kroppen har derefter en immunrespons på spike-proteinet, hvilket kan tage lang tid, efter at kroppen først er blevet eksponeret for det. Gennem denne proces lærer kroppen, hvordan den skal identificere proteinet efter vaccinationen samt huske og producere de antistoffer, den skal bruge for at eliminere proteinet meget hurtigere i fremtiden, hvis den bliver udsat for rigtig smitte.
Der er ingen dokumentation for, at denne proces kan skade vores egne celler.
Medicinalvirksomhederne er ansvarlige for bivirkninger af de vacciner, som EU har købt af dem som led i sin vaccinestrategi.
Produktansvaret påhviler altid den virksomhed, som har markedsføringstilladelsen. Firmaer har ansvaret for deres produkters sikkerhed og har specifikke forpligtelser. De har bl.a. pligt til at følge en fuldstændig risikoovervågningsplan og indberette og følge op på eventuelle bivirkninger. Det er korrekt, at EU har tilpasset nogle af reglerne for vacciner for at fremskynde leverancerne af sikre og effektive vacciner. Men reglerne om sikkerhedsstandarder er lige så strenge, som de altid har været, og direktivet om produktansvar gælder stadig. Med andre ord er det simpelthen forkert, når det hævdes, at de kontrakter, Kommissionen har indgået, skulle fritage vaccineproducenterne for deres ansvar for eventuelle bivirkninger.
Sikkerheden og effektiviteten af de godkendte covid-19-vacciner vil blive nøje overvåget via EU's ordning for overvågning af lægemidler. Først når der er gået tilstrækkelig tid, kan man sige, i hvor høj grad en ny vaccine virker på lang sigt. I mange tilfælde vil folk gå ud fra, at det er vaccinen, der er skyld i en uventet reaktion eller tilstand, fordi den er indtruffet efter en vaccination. Nyligt godkendte vacciner mod covid-19 vil løbende blive overvåget, for at vi kan få en bedre forståelse af, om formodede bivirkninger faktisk er forårsaget af vaccinen, eller om der ikke er nogen sammenhæng. Overvågningen skal også vise, om vaccinerne er effektive på lang sigt. Vaccineproducenterne vil fortsat være ansvarlige for deres produkter, og de skal overvåge de den langsigtede effekt af deres vacciner, længe efter vaccinationen.
Hvis der er nok pålidelig dokumentation af, at en covid-19-vaccine opfylder EU's høje standarder for sikkerhed og effektivitet, vil EU anbefale brugen af den, uanset hvem der har produceret den.
Bevidst misinformation fra Kreml-venligt hold indeholder påstande om, at EU underminerer andre landes bestræbelser på at udvikle vacciner. Hvis man vil markedsføre vacciner på EU's indre marked forudsætter det, at man lever op til de høje europæiske standarder, som er fastlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur. Det Europæiske Lægemiddelagentur har indledt en løbende gennemgang af den russiske Sputnik V-vaccine mod covid-19, og dets anbefaling vil afgøre, hvorvidt Kommissionen godkender vaccinen til anvendelse i EU.
Dertil kommer, at der er en lang historik med Kreml-støttede misinformationskampagner i og uden for Europa, som er dokumenteret af EUvsDisinfo. For eksempel har Kreml-venlige aktører promoveret Sputnik V-vaccinen i Latinamerika og samtidig forsøgt at undergrave udbredelsen af andre vacciner.
Faktisk er det sådan, at EU er villig til at godkende brugen af vacciner fra hele verden – de skal bare overholde de høje europæiske standarder for sikkerhed og effektivitet, som Det Europæiske Lægemiddelagentur har fastsat.

Fakta og fiktion om covid-19

Er du usikker på, om nogle af de historier, du har læst, er sande? Her er kendsgerningerne:

De fleste forskere og politiske beslutningstagere er enige om, at nedlukninger redder liv, men også at det ikke er en holdbar løsning på pandemien på længere sigt.
For EU og medlemslandene kommer menneskers helbred og levebrød altid i første række. I løbet af pandemien har de fleste lande i Europa været tvunget til at indføre midlertidig nedlukning for at klare det store antal nye coronatilfælde. Det er i alles interesse at gøre disse nedlukninger så kortvarige som muligt, men det kan kun lade sig gøre, hvis de har den ønskede virkning, nemlig en markant reduktion af antallet af nye smittetilfælde. Hvis vi skal stoppe spredningen af coronavirusset, er det uhyre vigtigt, at folk er gode til at følge retningslinjerne om f.eks. at holde afstand og bære mundbind.
Beslutningstagerne og forskerne er klar over, at nedlukninger er dyre og ikke duer på lang sigt, fordi de i uforholdsmæssigt høj grad påvirker de fattige, familier med små børn og arbejdstagere, der ikke kan arbejde hjemmefra. Og de er en stor belastning for samfundsøkonomien og skadelige for folks psykiske helbred og trivsel. Men midlertidige nedlukninger er nødvendige i nogle situationer for at give sundhedsvæsenet tid til at få situationen under kontrol, så det undgår at bryde sammen.
Da coronavirusset spreder sig via små dråber og på længere afstand via aerosoler – især på steder hvor ventilationen er dårlig – er det at mindske kontakten mellem mennesker den mest virksomme måde at bryde smittekæderne på. Hvis vi lod coronavirusset sprede sig ukontrolleret, ville det til sidst belaste sygehusene så meget, at det ville føre til højere dødelighed.
Du skal være på vagt over for enhver på internettet, som hævder at have fundet en "mirakelkur"
Hvis du følger råd fra ukendte eller upålidelige kilder, kan det bringe dit helbred i fare. Husk, at de vacciner, som Kommissionen godkender, står på en liste på den særlige webside Sikre covid-19-vacciner. Vaccinerne på listen er blevet godkendt efter en omhyggelig vurdering foretaget af Det Europæiske Lægemiddelagentur, som i øjeblikket også er ved at gennemgå vacciner fra andre medicinalfirmaer. Du skal være skeptisk over for enhver, der påstår at have en coronavirusbehandling, som ikke er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, eller som ikke er anbefalet af sundhedsmyndighederne i dit land. Hvis du normalt ikke ville have tillid til det, skal du heller ikke have tillid til det nu!
Tænk dig om, før du deler information, som du ser på sociale medier, om behandling af covid-19, og sørg for at krydstjekke med information fra pålidelige kilder om den seneste udvikling. Et eksempel på det er debatten om hydroxychloroquin (et lægemiddel til at forebygge og behandle malaria), som har fået megen opmærksomhed, selv om dokumentationen fra kontrollerede undersøgelser indtil videre viser, at dette lægemiddel ikke virker mod coronavirusset. Tag ikke selv dette lægemiddel eller nogen anden "mirakelkur". Du kan holde dig opdateret om alle potentielle covid-19-behandlinger og -lægemidler på Det Europæiske Lægemiddelagenturs websted.
Coronavirusset kan kun smitte fra én person til en anden ved hjælp af småbitte dråber, der spredes når folk hoster, nyser og ånder. Det kan ikke spredes gennem mobilnetværk.
En meget udbredt myte, der spredes vidt omkring på nettet, er, at udrulningen af 5G-netværket er skyld i coronaviruspandemien. Dette er usandt. Konspirationsteorier, som laver en falsk sammenkobling mellem 5G og coronaviruspandemien, er muligvis opstået, fordi begge dele er relativt nye og usynlige for det menneskelige øje. 5G er simpelthen bare den næste generation af mobilnet og kan ligesom de nuværende 4G-net ikke interagere med et virus. 5G benytter radiobølger til at forbinde forskellige enheder og er ikke en formidler af virusset – det kan nemlig kun overleve i små dråber. Endnu et stærkt modbevis mod denne myte er, at der er tilfælde af coronavirus overalt i verden, mens 5G-netværk endnu ikke er udrullet overalt. I mange lande, hvor der endnu ikke findes 5G-netværk, er der konstateret store udbrud af covid-19. Der er ganske enkelt ingen sammenhæng mellem coronavirusset og 5G-netværket.
Beskyttelse af mennesker er det vigtigste for EU, og det er grunden til, at EU's grænseværdier for eksponering bygger på tilgangen "det er bedst at være på den sikre side". Faktisk er EU's grænse for den eksponering, som almindelige mennesker må udsættes for, også med hensyn til 5G, 50 gange lavere end den, der (ifølge den videnskabelige dokumentation) kan påvirke menneskers sundhed. Alle 5G-anlæg skal opfylde disse utroligt høje standarder, inden de må tages i drift. Hvis man ikke kunne anvende 5G uden fare for menneskers sundhed og trivsel i Europa, ville EU ikke have anbefalet, at teknologien blev anvendt, og medlemslandene ville have forbudt den.
EU har en koordineret plan for Europas genopretning, som både hjælper mennesker og virksomheder og har fokus på sundhedsproblemerne.
EU har sat ind på at genstarte den økonomiske aktivitet og opbygge et mere retfærdigt, grønnere og mere digitalt Europa. Genopretningsplanen med et samlet budget på 1,85 billioner euro vil hjælpe Europa med at komme på fode igen efter krisen og støtte mange europæiske sektorer, når de kommer ud af nedlukningen. Dette omfatter store programmer som NextGenerationEU, som vil sikre, at opsvinget bliver bæredygtigt, inkluderende og fair for alle – også for folk i landdistrikterne og for dem, der er blevet hårdt ramt af krisen. NextGenerationEU, som blev oprettet med midler fra alle medlemslandene, vil øge den økonomiske aktivitet i hele EU. Det er en betingelse for at modtage midler, at landet gennemfører økonomiske reformer, men EU pålægger ikke landet økonomiske stramninger.
EU er også opsat på at sikre, at borgerne fortsat kan rejse i Europa uden at komme i fare for at blive smittet med virusset. Re-open EU er det website, der oprindeligt blev lanceret for at hjælpe europæerne med at rejse under coronaviruspandemien. Den er nu blevet omdannet til en samlet platform for den seneste information om sundhedstiltagene, restriktionerne og rejsemulighederne i hele EU. EU og medlemslandene sætter folks sundhed og trivsel højest.
Der er ingen sammensværgelse bag den globale indsats for at standse pandemien – kun forskere, der forsøger at udvikle vacciner til alle.
Hvis du hører eller læser om en teori om en syndebuk, der har ansvaret for alle vores problemer, skal du nok tænke dig om en ekstra gang, før du tror på den. Generelt er konspirationsteorier tillokkende, fordi de giver forsimplede og nemme svar på komplekse spørgsmål. De har typisk et forudsigeligt format og fokuserer på en klar og let genkendelig "fjende". De følger en stereotyp, forudsigelig skabelon, som gentages i forskellige varianter, hvor der fokuseres på forskellige aktører. Lad dig ikke lokke til at tro på disse overforenklede og forkerte forklaringer på denne komplekse sundhedskrise.
En af disse teorier hævder – uden overhovedet at kunne fremvise nogle troværdige beviser – at Bill Gates skulle være ophavsmand til coronavirusset som led i en ondsindet plan. Dette er naturligvis ikke sandt. Bill and Melinda Gates Foundation har i årevis bekæmpet farlige sygdomme som polio rundt om i verden. For at medvirke til at bekæmpe coronavirusset har denne fond doneret 125 millioner dollars til den fælles internationale indsats for at udvikle og udrulle coronavirusdiagnosticering, -behandling og -vacciner. Fonden har også aktivt bidraget til og støttet maraton-donorarrangementet Coronavirus Global Responseder blev skudt i gang af Europa-Kommissionen, den 4. maj.. Dette event har ført til tilsagn om 15,9 milliarder euro fra donorer, som skal gå til at udvikle og indføre diagnosticering, og behandling af og vaccination mod coronavirus for alle mennesker. Enhver coronavaccine skal naturligvis gennemgå strenge kliniske forsøg, før den godkendes.
EU har nogle af verdens stærkeste regler for beskyttelse af persondata og privatlivets fred. Covid-19-pandemien ændrer ikke ved dette.
Digital teknologi kan beskytte og redde liv. Frivillig brug af apps til opsporing af og advarsel om coronavirusset kan f.eks. spille en central rolle i alle faser af krisen og især nu, hvor antallet af nye tilfælde stiger igen, kan de supplere andre tiltag som f.eks. flere test. Disse apps kan hjælpe med at standse spredningen af virusset ved at bryde smittekæden og advare brugere, som har været tæt på en person, der er smittet. Apps, der kan spore, om man har været i kontakt med coronasmittede, skal være valgfrie, gennemsigtige og sikre, fungere på tværs af landegrænser og respektere borgernes privatliv fuldt ud.
For at sørge for, at kontaktopsporingsappsene bliver velfungerende, er Kommissionen vært for en såkaldt interoperabilitetsportal, det vil sige den digitale infrastruktur, som er nødvendig for at sikre, at serverne, hvor de nationale apps ligger, kan kommunikere indbyrdes. Denne løsning, der omfatter langt størstedelen af de opsporingsapps, som bruges i EU, vil sikre, at både forretningsrejsende og turister kan rejse sikkert gennem Europa, selv om pandemien stadig raser.
Mundbind er med til at holde dig rask, de er helt sikre, og de skal anvendes og bortskaffes korrekt efter brug.
Vi ønsker alle at beskytte os mod coronavirusset, og mundbind kan, hvis de bruges korrekt, være med til at beskytte vores helbred under denne pandemi. De kan i høj grad begrænse spredningen af virusset – især i lukkede rum. Hvis du bliver smittet, er det ikke sikkert, du får nogen symptomer, og i så fald kan et mundbind beskytte andre mod at blive smittet af dig.
Mundbind er et supplement til andre forebyggende vaner som at vaske hænder og holde afstand og kan ikke i sig selv garantere fuld beskyttelse. De skal bæres og fjernes korrekt. Korrekt brug af mundbind kan ikke føre til tilstande som f.eks. iltmangel (hypoxi) eller kuldioxidforgiftning (hyperkapni). EU sikrer, at mundbind, der distribueres gennem EU's støttemekanismer, er af tilstrækkelig god kvalitet, da de bliver testet inden levering.
Coronavirusset kan smitte alle og føre til, at de får komplikationer, selv om de tilhører en lavrisikogruppe.
Hver generation af europæere har oplevet en stor udfordring eller trussel – vores generations udfordring er covid-19. Coronavirusset er en så alvorlig trussel, fordi den er så smittefarlig. Alle kan blive smittet, og det kan føre til alvorlige komplikationer, selv hos folk der er unge og sunde.
EU har reageret ved at sætte borgernes sundhed og levebrød først. Vi arbejder tæt sammen med medlemslandene om at koordinere og udveksle information og bruger alle de værktøjer, vi har til rådighed, til at bremse smittespredningen og finde løsninger. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvordan pandemien vil udvikle sig, men vi skal være forberedt på enhver mulighed.
Både unge og ældre er i fare, hvis de ikke følger de officielle råd. Vi ved desuden stadig ikke, hvad langtidsvirkningerne af virusset er. Den videnskabelige forskning er stadig i gang, og vi har simpelthen ikke nok viden om virusset til at vurdere, hvor meget det kan skade. Det, vi ved, er, at hvem som helst kan blive smittet med det.
Alle har en vigtig rolle i bekæmpelsen af virusset. Vask dine hænder grundigt, undgå at røre dit ansigt og hold afstand til andre i det offentlige rum og isolér dig, hvis du får symptomer.
Nedlukningerne i EU er midlertidige, og de udgør ingen trussel mod demokratiet eller de europæiske værdier.
Det redder liv at holde afstand og følge de regler, der skal bremse covid-19, og det stopper spredningen af coronavirusset. Tiltagene er baseret på den seneste videnskabelige dokumentation og viden, som beslutningstagerne i de enkelte EU-lande har til rådighed. Både de nationale regeringer og Kommissionen er klar over, hvilke psykiske og økonomiske konsekvenser nedlukningerne har for befolkningen, og er opsat på at få virusset under kontrol og genåbne EU så hurtigt som muligt.
Grundlæggende europæiske værdier som fri bevægelighed og ytringsfrihed er en integreret del af EU og vores europæiske levevis og er i denne krisetid vigtigere end nogensinde før. Nedlukningerne betyder ikke, at vi afviser eller går på kompromis med disse værdier, men de er nødvendige for at håndtere den hurtige stigning i antallet af nye tilfælde af covid-19, som vi har set i løbet af pandemien. Hver gang antallet af nye tilfælde falder til et acceptabelt niveau, bliver de midlertidige restriktioner ophævet, og europæerne kan genoptage deres normale tilværelse. Restriktionerne indføres kun af medlemslandene som reaktion på ekstremt alvorlige situationer. EU er fast besluttet på at sikre, at de grundlæggende værdier respekteres i hele Unionen, både nu i denne svære tid og efterfølgende.
Det er nødvendigt med flere undersøgelser for at bekræfte covid-19-pandemiens opståen
Det er nu endnu vigtigere end nogensinde at arbejde sammen og udvise solidaritet med resten af verden, så vi i fællesskab kan bekæmpe coronavirusset. Bevidst misinformation og grundløse beskyldninger om sygdommens oprindelse kan nemt skade vigtige internationale støttenetværk og bringer derved liv i fare. EU støtter de internationale bestræbelser på at identificere pandemiens oprindelse som f.eks. WHO's globale undersøgelse af coronavirussets opståen.
Sygdommen covid-19 forårsages af en stamme af coronavirus (der i sig selv udgør en virustype) kaldet sars-CoV-2 og blev første gang indberettet til WHO den 31. december 2019 i Wuhan i Kina. Coronavirusser forårsager luftvejslidelser og kan overføres fra dyr til mennesker. Vi ved endnu ikke med absolut sikkerhed, hvor virusset stammer fra. Men WHO's globale undersøgelse af coronavirussets opståen fastslår, at det er muligt/overvejende sandsynligt, at covid-19 har sin oprindelse i direkte zoonotisk smitte. Omvendt anses det for ekstremt usandsynligt, at der skulle være sket en laboratorieulykke i Wuhans virologiske institut. Ikke desto mindre er det nødvendigt med flere undersøgelser for at bekræfte covid-19-pandemiens opståen, og det er vigtigt ikke at udelukke nogen mulige scenarier på forhånd.
Der skal stilles vigtige og nødvendige spørgsmål om indberetningen og håndteringen af udbruddet, men det hjælper ikke noget uden grund at give andre skylden for sygdommen – kun i fællesskab kan Europa og resten af verden bekæmpe virusset. Sundhed er et fælles ansvar for alle i verden. Hvis vi undlader eller forsinker udveksling af informationer af betydning for folkesundheden, kan det få alvorlige konsekvenser for hele verden.
EU vil samarbejde konstruktivt med nabolandene, men vi vil også til enhver tid arbejde på at afsløre skadelig misinformation og kilderne til den.
De, der spreder bevidst misinformation, hæmmer vores evne til at træffe gode beslutninger ved at oversvømme os med modstridende oplysninger, så vi bliver usikre på, hvad vi skal mene. Konsekvenserne kan være alvorlige – misinformation kan endda være en trussel mod menneskers sikkerhed, skade tilliden til regeringer og medier og underminere EU's globale rolle. Mennesker er særligt sårbare over for misinformation, når de er stressede og følelsesmæssigt påvirket, og visse personer bruger coronaviruspandemien til at slå til i en tid, hvor mange er ekstra sårbare.
Analytikerne i EUvsDisinfo har konstateret, at der bliver spredt falske informationer og påstande rundt om i verden for at skabe forvirring om og mistillid til Europas reaktion på coronavirusset. Udenlandske aktører, bl.a. visse tredjelande (navnlig Rusland og Kina), har iværksat målrettede påvirknings- og misinformationskampagner om coronavirusset i EU, dets nabolande og globalt i et forsøg på at undergrave den demokratiske debat og forværre den samfundsmæssige polarisering og samtidig forbedre deres eget image i forbindelse med virusudbruddet. Det bedste svar på det er at afsløre påstandene, identificere de ansvarlige og fortælle sandheden med det samme og mange gange. EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU-Udenrigstjenesten arbejder på at identificere misinformation om virusset og øge folks viden om udbredelsen af den.
Virusset interesserer sig ikke for, hvor du kommer fra, og det er ligeglad med din etniske oprindelse eller hvilket pas, du har.
I andre dele af verden forsøger nogle mennesker at give andre befolkningsgrupper skylden for coronavirusset ved at kalde det for det europæiske virus, det kinesiske virus, det britiske virus eller det amerikanske virus. Faktum er, at det er et virus, som overføres fra én smittet person til andre personer via dråber, når den syge nyser, hoster eller ånder ud, og det spredes ikke af nogen bestemt befolkning eller gruppe. Hvis du har læst, at virusset bevidst spredes af migranter eller bestemte etniske grupper, skal du vide, at der ikke er noget videnskabeligt grundlag for sådanne påstande. Covid-19 er derimod en global krise, der kræver global solidaritet.
EU har altid støttet medlemslandenes investeringer i folkesundhed.
EU støtter solide investeringer i folkesundhed, og EU's finanspolitiske regler har aldrig krævet nedskæringer på området. I Europa kommer borgerne og deres sundhed i første række, og de offentlige udgifter til sundhedspleje er steget i de fleste EU-lande i løbet af det seneste årti. Det er en politik, der præger EU og gør, at vi skiller os ud fra resten af verden. EU har for nylig iværksat en plan til støtte for medlemslandene under krisen og tilpasset reglerne, så de kan bruge flere penge på beredskabstjenester og fokusere på det, der er vigtigst – at beskytte mennesker.
Denne tilgang er der ikke noget nyt ved. Siden finanskrisens start i 2008 har EU iværksat flere initiativer for at yde finansiel støtte til alle medlemslandene og især til dem, der blev hårdest ramt af krisen, som Grækenland, Spanien og Italien. I lande som Grækenland led sundhedssystemerne ikke skade af disse reformer – tværtimod har EU's stabilitetsstøtteprogram hjulpet med at indføre sygesikring for alle og et sundhedssystem for alle. Ud over at støtte små virksomheder, forskning, innovation og klimarelaterede projekter har investeringsplanen bidraget til at finansiere et stort antal projekter i sundhedssektoren, f.eks. udviklingen af nye kræftbehandlingsformer og udvidelse og modernisering af hospitaler. Kommissionen har også fremlagt sundhedsprogrammet EU4Health for at styrke EU's indsats mod pandemier. Programmet forventes at få et budget på 5,1 milliarder euro, som skal gå til EU-lande, sundhedsorganisationer og NGO’er.
EU tager sig af de ting, det har ansvaret for, så regeringerne kan blive ved med at fokusere på deres egne prioriteter.
Retten til at vedtage love for de enkelte EU-lande og træffe beslutninger om bekæmpelse af coronavirusset hører udelukkende under landene selv. Europa-Kommissionen har ikke ret til at blande sig i national lovgivning og beslutninger om sundhed. EU kan derimod udarbejde europæiske coronapolitikker og koordinere tværeuropæiske initiativer, der går ud på at løse krisen i fællesskab med medlemslandene. Et eksempel på denne forskel er, at beslutningen om nedlukning og lukning af et lands grænser sker på nationalt plan, mens mobiliseringen af mere end 100 millioner euro til at finde en vaccine, nye behandlinger og diagnostiske test sker på EU-plan gennem EU's program for forskning og innovation, Horisont 2020. Disse penge kommer oven i Kommissionens tilsagn om 15,9 milliarder euro via maratondonorinitiativet Coronavirus Global Response, der blev lanceret af Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, den 4. maj.
- Læs mere om Kommissionens folkesundhedsindsats over for coronavirusset
- Læs mere om EU's strategi for vacciner mod coronavirusset

Lad dig ikke narre af bots

Bots på internettet spreder misinformation om coronaviruskrisen i Europa.

Den massive stigning i misinformation på internettet og direkte falske nyheder om coronavirus gør det meget vanskeligt at se, hvad der er sandt, og hvad der er løgn. Nogle af de vildledende oplysninger, som spredes massivt af falske profiler på de sociale medier, bl.a. bots, der udfører automatiserede opgaver på internettet og sociale medier, kan potentielt være meget skadelige for dig og dine nærmeste. De, der planter falske nyheder, sørger for, at de opfattes som troværdige og derfor gode at dele, hvilket gør dem endnu farligere. Tænk dig om, før du deler indhold på de sociale medier. Husk, at du kun skal stole på information fra pålidelige og troværdige kilder – hvis du normalt ikke har tillid til informations- eller nyhedskilden, så lad være med tro på den eller dele indholdet!

EU arbejder sammen med en række onlineplatforme for at løse problemet med falske konti og bots – og mange af dem er allerede blevet fjernet. I disse krisetider betyder vores frygt og de øgede spændinger, at falske konti og bots nu er blevet farligere end nogensinde. Du kan se, om nyheder er falske ved at følge disse tre enkle trin:

Tjek kilden. Bliver du vildledt af falske kilder?
Tjek historien. Dækkes historien af mere end én nyhedskilde?
Tjek hensigten bag historien. Er historien blevet fremhævet af bots?

Indberet bevidst og utilsigtet misinformation til onlineplatformene

Falske og vildledende oplysninger, der cirkulerer på nettet, om vacciner mod covid-19 er en trussel mod vores mulighed for at få bugt med pandemien. Bevidst og utilsigtet misinformation om vacciner undergraver folks tillid til lægevidenskaben og sundhedsvæsenet. Derfor er det afgørende, at alle gør deres for at få styr på kendsgerningerne.

Du kan hjælpe med at dæmme op for spredningen af misinformation ved at indberette onlineindhold, som du mener er forkert eller misvisende. For at gøre det lettere for dig har WHO oprettet et website, der viser, hvordan man indberetter falsk eller vildledende indhold på de sociale medier.

Indberet bevidst og utilsigtet misinformation til de sociale medier

Sådan genkender du en konspirationsteori

Under coronapandemien har der været flere bølger af farlige konspirationsteorier, som primært spredes online. Disse teorier omfatter skadelige og usandsynlige forklaringer på virussets oprindelse, og hvem man kan beskylde for at stå bag spredningen. Som led i den samlede tilgang til at tackle de negative virkninger af konspirationsteorierne, offentliggør Europa-Kommissionen og UNESCO en række tilgængelige oplysende infografikker, der skal hjælpe borgerne med at identificere – og modarbejde – konspirationsteorier.

Læs mere

Pas på onlinesvindel

Vær på vagt over for onlinesvindel med produkter, som hævdes at kunne helbrede eller forebygge smitte med covid-19. Useriøse virksomheder kan reklamere for eller forsøge at sælge produkter, som f.eks. beskyttelsesmasker eller hånddesinficeringsmidler, som angiveligt kan forebygge eller helbrede covid-19, men disse produkter kan være falske, og du er måske udsat for et forsøg på svindel. Du kan finde råd, der kan hjælpe dig med at opdage og undgå potentiel svindel, her.

Den 2. marts 2021 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin årlige rapport om Safety Gate, som er EU's hurtige varslingssystem for farlige forbrugsgoder med henblik på, at farlige nonfoodprodukter fjernes fra markedet.

Safety Gate-dokumenter

Onlineressourcer og -værktøjer

Her er et udvalg af onlineressourcer og -værktøjer til brug for elever og lærere under covid-19-udbruddet.

Læs vores opslag på Medium om 5 nyttige ting at vide om corona.

Bekæmpelse af bevidst misinformation