Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
da
Europa-Kommissionen

Forbindelserne med Den Europæiske Ombudsmand.

Den Europæiske Ombudsmand kan modtage og behandle klager over formodede tilfælde af fejl eller forsømmelser begået af EU's institutioner og andre EU-organer.

Den Europæiske Ombudsmand og Kommissionen

Ombudsmanden indledte 348 undersøgelser i 2022 (sammenlignet med 338 undersøgelser i 2021), heraf 197 var vedrørende Kommissionen (sammenlignet med 210 i 2021).

Det er fortsat først og fremmest Kommissionen, der er genstand for Ombudsmandens undersøgelser, 57,1 % (sammenlignet med 56,8 % i 2021) som den institution, der har de mest direkte forbindelser med borgerne.

Hvert år tilslutter Kommissionen sig ca. tre fjerdedele af Den Europæiske Ombudsmands forslag (forslag til en løsning, forslag til forbedringer og henstillinger).

Ud af de 330 afsluttede undersøgelser i 2022 blev 152 sager afsluttet i institutionerne. Der blev opnået løsninger, der blev opnået delvise løsninger, forslag til forbedringer blev accepteret af institutionerne. Der blev ikke konstateret fejl eller forsømmelser i 122 sager, der var ikke behov for yderligere undersøgelser i 42 sager, og kun i 15 tilfælde blev der konstateret fejl eller forsømmelser (4,5 %).

I 2022 blev 152 sager (46,1 %) afgjort af institutionerne, eller der blev fundet løsninger. 122 sager (37 %) endte med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser. I 42 sager (12,7 %) var der ikke behov for yderligere undersøgelser. 15 undersøgelser endte med en konstatering af, at der forelå fejl eller forsømmelser. 4 (1,2 %) sager blev behandlet af en domstol. I 1 sag (0,3 %) blev løsningen afvist.

I 95,5 % af alle sager i 2022 konkluderes det i sidste ende, at der ikke er begået fejl eller forsømmelser, enten fordi der ikke er konstateret nogen tilfælde af fejl eller forsømmelser, eller fordi der opnås en tilfredsstillende løsning.

God forvaltning

Kommissionen bestræber sig på at sikre god forvaltning. Ombudsmanden undersøger alle klager grundigt og afslutter dem i langt de fleste tilfælde uden at have konstateret fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

I de fleste sager, hvor Ombudsmanden kommer med henstillinger eller forslag til en løsning eller forbedring, har Kommissionen taget hensyn til disse.

I nogle tilfælde kan Kommissionen dog ikke følge forslagene, enten af hensyn til den offentlige interesse, eller fordi den ikke er enig i dem. I så fald forklarer Kommissionen sine grunde til dette.

Seneste nyt

I sin seneste årsrapport fra december 2023 fremhævede Ombudsmanden nogle "stjernesager" vedrørende Kommissionen.

  • Ombudsmanden indledte en undersøgelse med henblik på at sikre, at Kommissionen sikrer en afbalanceret repræsentation af interesser i forbindelse med EU's fælles landbrugspolitik, og foreslog, at Kommissionen proaktivt offentliggør mere materiale om nationale planer for gennemførelse af #NewCap, og at #EuAgri mødes med flere repræsentanter for andre sektorer end landbruget.
  • Hun indledte en undersøgelse af, hvordan Kommissionen sikrer et gennemsigtigt samspil med tobaksindustrien inden for rammerne af WHO's konvention om bekæmpelse af tobaksrygning (skriftlige mødereferater, spørgsmål om aktindsigt).
  • Efter BlackRock-undersøgelsen bifalder hun Kommissionens forslag om at afvise tilbudsgivere, hvis de har en erhvervsmæssig interessekonflikt.
  • Med hensyn til sin undersøgelse af, hvordan Kommissionen håndterer "svingdørsproblematikken", anmodede hun Kommissionen om midlertidigt at forbyde job, hvis det ikke er muligt at kompensere for risici eller restriktioner ikke kan håndhæves og offentliggøre afgørelser om medarbejdernes nye job hurtigere.
  • Hun iværksatte en offentlig høring om gennemsigtighed i EU's beslutningstagning på miljøområdet (med opfølgende skridt i 2023).
  • I forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten spurgte hun Kommissionen, hvordan den vil sikre ansvarlighed i forbindelse med udgifterne til genopretningsfonden, således at offentligheden let kan se, hvilke projekter der finansieres, og om de lovede milepæle er nået. Ombudsmanden modtog også klager over afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende genopretningsplanerne i Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Danmark. I sine analyser understregede hun, at genopretnings- og resiliensfacilitetens betydning skal modsvares af høje gennemsigtighedsstandarder.
  • Hun offentliggjorde en række praktiske anbefalinger til EU-forvaltningen om registrering af arbejdsrelaterede tekst- og straksbeskeder. I anbefalingerne hedder det, at arbejdsrelaterede tekst- og straksbeskeder bør anerkendes som EU-dokumenter, at der bør indføres teknologiske løsninger for at gøre det let at genkende sådanne meddelelser, og at personalet bør have klare retningslinjer for, hvordan sådanne meddelelser bør registreres. Ombudsmanden anfører, at Kommissionen sagde, at den ville udstede yderligere vejledning om moderne kommunikationsværktøjer såsom tekstbeskeder.
  • I betragtning af det stigende antal forsinkelser i behandlingen af anmodninger om aktindsigt indledte hun en undersøgelse for at undersøge spørgsmålet. Det drejede sig om, hvor lang tid det tager Kommissionen at behandle anmodninger om aktindsigt.
  • Ombudsmanden kritiserede Kommissionens forsinkelse med hensyn til at oprette en overvågningsmekanisme for de kroatiske myndigheders grænseforvaltning. Hun anmodede Kommissionen om at fremlægge ajourførte oplysninger om, hvordan overvågningsmekanismen fungerer, og om den er uafhængig og effektiv. Hun anmodede også Kommissionen om senest i begyndelsen af 2023 at aflægge rapport om de skridt, den har taget for at styrke overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i kroatiske grænseoperationer, der modtager EU-midler.
  • Hun konstaterede, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad vurderede indvirkningen på menneskerettighederne i forbindelse med projekter med potentielle overvågningskapaciteter finansieret af Nødtrustfonden for Afrika. Hun anmodede om, at hvert enkelt projekt fremover skulle vurderes på grundlag af menneskerettighederne.
  • Der blev indgivet en anmodning om præciseringer vedrørende indvirkningen af kunstig intelligens på EU's forvaltning og offentlige forvaltninger i EU, om, hvordan Kommissionen stiller oplysninger til rådighed om møder mellem kommissærer og organisationer for selvstændige, hvordan Kommissionen sikrer overholdelse af menneskerettighederne i internationale handelsaftaler, og hvordan Kommissionen giver oplysninger til afviste bud i forbindelse med udbud og forslag.

Den Europæiske Ombudsmands pris for god forvaltning

Formålet med prisen er at anerkende initiativer, projekter og andre former for arbejde i forskellige afdelinger i EU's institutioner, agenturer, kontorer og andre organer, der har en synlig og direkte positiv indvirkning på menneskers liv i og uden for Europa. I alle udgaver af prisen var det Europa-Kommissionen, der opnåede flest priser.

Læs mere:

Retsgrundlag

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder:

  • Ved artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder defineres "retten til god forvaltning": "Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer."
  • Ved artikel 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsættes det, at "enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner."

Forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

Den Europæiske Ombudsmands beretninger:

Behandling af personoplysninger

Se også