Sådan sikrer vi gennemførelsen af sanktionerne Det er vigtigt med effektiv og omhyggelig gennemførelse af sanktioner for at sikre, at de overholdes. Dette er primært EU-landenes ansvar. Kommissionen arbejder tæt sammen med dem i dette arbejde gennem:jævnlige møder i en ekspertgruppe om gennemførelse af sanktioner, som gør det muligt for Kommissionen at nå ud til alle de relevante myndigheder i medlemslandene"Freeze and Seize"-taskforcen, som Kommissionen oprettede i marts 2022, og som sikrer en bedre koordinering af indefrysningen af aktiver mod russiske og belarusiske enkeltpersoner og enhederen gruppe på højt plan under ledelse af kommissær Mairead McGuinness, som gør det muligt for myndighederne i alle 27 medlemslande at udveksle oplysninger – sammen med repræsentanter fra EU's industri og erhvervslivmøder med interessenter afholdt af Kommissionen efter behov, som giver vejledning, og hvor gennemførelsen af sanktioner kan drøftes med aktørerne.EU koordinerer sine sanktioner med andre større internationale allierede og partnere, f.eks. USA, UK, Sydkorea, Schweiz, Japan, Australien, Canada, New Zealand og Norge, så hvert land anvender de mest effektive foranstaltninger baseret på deres økonomi. Sådan forebygger vi omgåelse af sanktionerne Det er ulovligt at omgå EU's sanktioner. Kommissionen overvåger dette ved at:mobilisere sine handels- og toldtjenester for at spore omdirigeringen af handelsstrømmene fra visse tredjelande, der fungerer som mulige indgange til Ruslandrække ud til tredjelande for at nå til enighed om en fælles vurdering, sammenligne data og drøfte afhjælpende foranstaltninger, hvor det er relevantindsamle oplysninger om omgåelsesmønstre fra den private sektor samt anbefalinger til, hvordan omgåelse kan forebygges.Som led i den 11. sanktionspakke, der blev vedtaget den 23. juni 2023, indførte EU et nyt instrument for at forhindre, at sanktionerne bliver omgået gennem tredjelande. Instrumentet skal fokusere på specifikke højrisikovarer, der bevisligt når frem til Rusland via tredjelande, selv om de er omfattet af EU's sanktioner. Instrumentet sætter EU i stand til at forbyde eksport af disse varer til de lande, der anvender dem til at omgå vores sanktioner, og også til at forbyde levering af tilknyttede tjenesteydelser.Listen over produkter og teknologier, der er omfattet af denne foranstaltning, vil kun blive udvidet, hvis der ikke kan findes nogen anden løsning. Dette indebærer et tæt samarbejde og en tæt dialog med hvert af de berørte tredjelande. Vi vil altid give myndighederne mulighed for at reagere på EU's konklusioner. Det er derfor en sidste udvej.Flere andre tiltag har gjort det muligt for os at slå yderligere ned på omgåelsen af sanktioner: Transitforbud for produkter med dobbelt anvendelse og avanceret teknologiVi har indført et transitforbud via russisk territorium for produkter med dobbelt anvendelse, avanceret teknologi, skydevåben og luftfartsrelaterede materialer. Dette betyder, at varer ikke længere kan transporteres gennem Ruslands territorium, når de eksporteres til tredjelande.Vi har også gjort det obligatorisk for erhvervsdrivende kontraktligt at forbyde reeksport af disse følsomme varer til Rusland.I den 18. sanktionspakke indførte vi en særlig bredtfavnende bestemmelse, der skal hjælpe medlemsstaterne med at standse og undersøge mistænkelige forsendelser af avancerede teknologiske produkter.Transitforbud for økonomisk kritiske varerVi har indført et transitforbud via russisk territorium for visse økonomisk kritiske varer. Dette betyder, at disse varer ikke længere kan transporteres gennem Ruslands territorium, når de eksporteres til tredjelande. Anmeldelse overførsel af midler uden for EUVi har indført en ny sanktion, der vil kræve, at EU-enheder anmelder visse overførsler af midler uden for EU fra EU-enheder, som for mere end 40 %'s vedkommende ejes direkte eller indirekte af russere eller enheder, der er etableret i Rusland.Indberetningsforpligtelser for den russiske centralbanks aktiverKommissionen vil sammen med medlemslandene udarbejde en oversigt over alle den russiske centralbanks indefrosne aktiver i EU for at vide, hvor de befinder sig, og hvor meget de er værd. Det er særligt vigtigt med hensyn til den mulige anvendelse af offentlige russiske aktiver til at finansiere genopbygningen af Ukraine.Medlemslandene har til Kommissionen meldt om mere end 200 mia. euro i immobiliserede aktiver fra den russiske centralbank under den 10. sanktionspakke. Skærpelse af indberetning om indefrysning af aktiverFor første gang kræver EU, at de personer, der er opført på listen, aktivt oplyser den nationale kompetente myndighed om alle deres aktiver inden for EU's jurisdiktion. Dette vil bidrage til at sikre, at aktiver spores og indefryses langt mere effektivt. Manglende overholdelse af denne forpligtelse – dvs. manglende indberetning fra de personer, der er opført på listen – vil blive behandlet som en overtrædelse af EU's sanktionslovgivning med de konsekvenser, der følger af det enkelte medlemslands nationale lovgivning, herunder strafferetligt.Dette er en reaktion på de stadig mere komplekse forsøg på at omgå sanktionsordningerne. Vi er nødt til at være et skridt forud for disse forsøg.Den 12. sanktionspakke indførte en strengere forpligtelse for EU-landene til proaktivt at spore aktiver tilhørende personer, der står på listen, for at forebygge og opdage overtrædelse eller omgåelse af sanktionerne.Opførelse på listerneEU har indført kriterier for opførelse på listerne, som gør det muligt at sanktionere personer, der letter omgåelse af sanktioner (f.eks. personer, der støtter driften af usikre olietankskibe, som indgår i Ruslands skyggeflåde).Derudover vil det være muligt at bibeholde afdøde personer på listen vedrørende indefrysning af aktiver for at sikre, at indefrysningen ikke potentielt undergraves.Kriminalisering af overtrædelse af EU's sanktionerSå længe Ruslands aggression over for Ukraine fortsætter, er det af afgørende betydning, at EU's sanktioner fuldt ud implementeres, og at en tilsidesættelse af dem ikke kan betale sig. Siden de nye EU-regler trådte i kraft i maj 2024, har de gjort det lettere at efterforske, retsforfølge og straffe overtrædelser af disse foranstaltninger i alle medlemslande.Diplomatiske kontakter med tredjelande (dvs. lande uden for EU)Kommissionen har oprettet den internationale særlige udsending for gennemførelsen af EU's sanktioner som ny rolle for at sikre fortsatte drøftelser på højt plan med tredjelande for at undgå unddragelse og omgåelse af de sanktioner, der er blevet pålagt Rusland siden landets krig mod Ukraine begyndte. David O'Sullivan, tidligere generalsekretær for Kommissionen og højtstående EU-diplomat, er blevet udnævnt til EU's sanktionsrepræsentant og tiltrådte denne rolle i januar 2023.Forhindring af at fælles højprioriterede varer når frem til RuslandEU's virksomheder skal udføre due diligence for at forhindre fælles højprioriterede fra i at komme ind i Rusland og for at sikre, at deres udenlandske datterselskaber, som handler med sådanne varer, gør det samme.Derudover har vi indført en "Ikke Rusland-klausul" for overførsel af intellektuelle ejendomsrettigheder for at forhindre, at industriel know-how, der overføres uden for EU, benyttes til at producere fælles højprioriterede varer, som er tiltænkt Rusland.Vi slår ned på Ruslands skyggeflådeFor at forhindre Rusland i at omgå sanktionerne og G7+-olieprisloftet er fartøjer fra Ruslands skyggeflåde underlagt et forbud mod adgang til havne og mod levering af tjenesteydelser. Indtil videre har EU sat 557 fartøjer på skyggeflådelisten.Vi har konstateret, at disse skibe er involveret i højrisikoskibsfart i forbindelse med transport af russisk olie og russiske olieprodukter, våbenleverancer, korntyveri eller hjælp til den russiske energisektor.Vores målrettede tilgang gør det dyrere for Rusland at anvende sådanne fartøjer, da de ikke længere er i stand til at drive forretning, som de plejer, i EU eller sammen med EU-operatører. Det reducerer også antallet af fartøjer i Ruslands skyggeflåde, der er i stand til at transportere russisk råolie. Oplysninger til interessenter For at sikre, at oplysninger er tilgængelige for interessenterne, har Kommissionen:udgivet hundredvis af ofte stillede spørgsmål om alle industrisektorer, der påvirkes af sanktionerne, f.eks. finans- og bankvæsen, handel og told, energi, landbrug, transport og offentlige medieindkøb og har udsendt specifikke retningslinjer om humanitære spørgsmål. Kommissionen har været i løbende dialog med interessenter fra industrien og samarbejder med de nationale kompetente myndigheder, som har kompetence til at gennemføre EU-sanktioner, udstede tilladelser og retsforfølge overtrædelserudgivet lettilgængelige oplysninger om de hidtil vedtagne pakker. EU's kort over sanktioner giver et brugervenligt billede af alle gældende sanktionsordninger, herunder personer der er omfattet af individuelle sanktioner. Den samlede liste over finansielle sanktioner omfatter alle personer, grupper og enheder, der er omfattet af EU's sanktioner om indefrysning af aktiver og forbuddet mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed, og er tilgængelig onlineoprettet et whistleblowerværktøj til anonym indberetning af overtrædelser af sanktioner. EU-sanktionerne kræver nu også af medlemslandene, at de kriminaliserer overtrædelse af sanktionerneoprettet et kontaktpunkt for humanitær bistand på EU-plan, som giver humanitære aktører praktiske oplysninger om anmodninger om humanitære undtagelser fra EU's sanktioneroprettet/skabt et centralt kontaktpunkt for at hjælpe myndigheder og aktører fra lande uden for EU med hensyn til anvendelsesområdet for og gennemførelsen af EU's sanktioner mod Rusland – især med spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed. Dette skal også sikre, at strømmen af landbrugsfødevarer og gødningsstoffer til deres lande ikke påvirkes. Sidst opdateret: 23. oktober 2025 En omfattende tilgang til sanktionerEnkeltpersoner, virksomheder og organisationerVisumsanktionerForbud mod import og eksportSanktioner vedrørende finansielle tjenesteydelser og forretningsserviceSanktioner på energiområdetSanktioner på transportområdetSanktioner mod varer med dobbelt anvendelseInddrivelse og konfiskation af aktiver