Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen

Foranstaltninger vedrørende finansielle tjenesteydelser og forretningsservice

Disse informationer findes også på: ukrainsk | українська | russisk | русский

  • alt=""
    FAKTA

    Sanktionerne omfatter 70 % af det russiske banksystems aktiver

Foranstaltninger rettet mod den russiske banksektor

Indskrænkningen af Ruslands adgang til EU's kapitalmarkeder, øger låne- og transaktionsomkostningerne for de enheder, der er pålagt sanktioner, og udhuler gradvist Ruslands industrigrundlag.

Foranstaltningerne omfatter:

  • et forbud mod enhver form for udlån og køb af værdipapirer udstedt af visse russiske banker og regeringen (herunder centralbanken)
  • et forbud mod alle transaktioner med visse russiske statsejede virksomheder på tværs af forskellige sektorer, der udgør Kremls militærindustrielle kompleks
  • et forbud mod eksport af pengesedler og salg af omsættelige værdipapirer i alle officielle EU-valutaer
  • et forbud mod, at EU-kreditvurderingsbureauer vurderer Rusland og russiske virksomheder og leverer kreditvurderingstjenester til russiske kunder
  • et forbud mod levering af tjenester vedrørende kryptoaktiver af høj værdi til Rusland og alle kryptoaktiv-wallets, uanset beløbet
  • et forbud mod erhvervsrelaterede tjenesteydelser – direkte eller indirekte – som regnskabsføring, revision, lovpligtig revision, bogholderi og skatterådgivning, IT-konsulentydelser, juridisk rådgivning, arkitekt- og ingeniørvirksomhed, ledelsesrådgivning, PR, markeds- og opinionsundersøgelser, teknisk afprøvning og analyse, reklametjenester samt vurderingstjenester
  • et forbud mod rådgivning af velhavende russere om finansiel planlægning og truster og forbud mod deres store indskud i EU's banker
  • et forbud mod, at russiske statsborgere deltager i styrende organer i EU-landenes kritiske infrastruktur
  • et forbud mod transaktioner med banker og udbydere af kryptoaktiver i Rusland og tredjelande, der støtter Ruslands forsvarsindustrielle base
  • et forbud mod transaktioner med banker og udbydere af kryptoaktiver, der deltager i omgåelsen af olieprisloftet ved at lette transaktioner med de fartøjer, der er opført på listen over Ruslands skyggeflåde
  • et forbud mod transaktioner med banker i tredjelande og udbydere af kryptoaktiver, der bidrager til at omgå sanktioner, støtter Ruslands angrebskrig mod Ukraine eller er forbundet med Ruslands finansielle betalingstjeneste
  • et forbud mod transaktioner via kryptovalutaer, herunder stablecoins, og offshore-valutahandel, der anvendes til at omgå sanktioner Dette omfatter et forbud mod at anvende kryptovalutaen RUBx, en rubelstøttet stablecoin, samt den digitale rubel, en digital valuta, som Ruslands centralbank er ved at udvikle.
  • et totalt sektorspecifikt forbud mod at foretage udvekslinger med russiske udbydere af kryptoaktivtjenester samt decentraliserede platforme, der muliggør kryptohandel
  • et forbud mod levering af visse former for banksoftware til den russiske regering og russiske virksomheder
  • et forbud mod russiske betalingskort og hurtige betalingssystemer (Mir og SBP).
  • et forbud mod transaktioner med agenter i Rusland og andre tredjelande, der tilbyder at varetage internationale transaktioner fra Rusland for at omgå EU's sanktioner 

EU har indefrosset en række russiske bankers aktiver og pålagt dem finansieringsforbud. EU blokerer Ruslands valutareserver i EU ved at

Tiltag, der skal beskytte EU's finansielle sektor

Rusland benytter retssager og gengældelsesforanstaltninger til at beslaglægge aktiver tilhørende EU's værdipapircentraler. For at modvirke dette har EU indført:

  • En undtagelse, der gør det muligt for værdipapircentralerne i EU at anmode medlemslandenes kompetente myndigheder om at frigive kontantbeholdninger, så de kan anvende dem til at opfylde deres retlige forpligtelser over for deres kunder
  • En klausul om intet ansvar for værdipapircentraler i EU, hvilket betyder, at de ikke er forpligtet til at betale renter eller nogen anden form for kompensation til Ruslands centralbank ud over de renter, der skal betales i henhold til kontrakten.

Foranstaltninger til beskyttelse af virksomheder i EU

Foranstaltningerne omfatter: 

  • forbud i EU mod anerkendelse eller fuldbyrdelse af visse specifikke afgørelser afsagt af russiske domstole, der giver dem enekompetence i tvister mellem russiske virksomheder og virksomheder i EU. Dette beskytter EU-virksomheder mod anerkendelse af ulovligt tilkendte skadeserstatninger i Rusland.
  • indførelse af undtagelser, der gør det muligt for virksomheder i EU at desinvestere i Rusland  
  • mulighed for, at EU-landenes domstole kan pålægge russere, der indleder urimelige retssager mod EU-virksomheder ved russiske domstole, bøder
  • mulighed for, at EU-virksomheder kan kræve erstatning i tilfælde af fuldbyrdelse af urimelige domme i andre tredjelande end Rusland
  • indførelse af et transaktionsforbud mod russiske konkurrenter, der drager fordel af Den Russiske Føderations regerings de facto ulovlige ekspropriationer af EU-aktører
  • indførelse af et transaktionsforbud mod russere, der uden samtykke stjæler og anvender intellektuelle ejendomsrettigheder, som tilhører EU-erhvervsdrivende i Rusland 

Denne side blev sidst opdateret den 23 april 2026