Suspension af EU's visumlempelsesaftale med Rusland Den 9. september 2022 vedtog Rådet fuldstændigt at suspendere EU's visumlempelsesaftale med Rusland. Den fuldstændige suspension påvirker alle kategorier af rejsende, der kommer til EU på et kortvarigt ophold. Det betyder, atrussiske statsborgere ikke længere har privilegeret adgang til EU og vil stå over for en længerevarende, dyrere og vanskeligere visumansøgningsprocedureEU-landene har vide beføjelser til at foretage skøn i behandlingen af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold fra russiske statsborgere og kan sikre strengere kontrol med russiske statsborgere, der ønsker at rejse til EUEU fortsat vil være åbent for visse kategorier af russiske visumansøgere, der rejser med væsentlige formål, herunder familiemedlemmer til EU-borgere, journalister, systemkritikere og civilsamfundsrepræsentanterrussiske rejsedokumenter, der er udstedt i russiskbesatte områder i Ukraine eller i udbryderområder i Georgien, eller som er udstedt til personer, der bor dér, ikke vil blive accepteret som gyldige rejsedokumenter til opnåelse af visum eller passage af Schengenområdets grænser. Strengere visumregler for russiske statsborgere I november 2025 vedtog Kommissionen strengere visumregler for russiske statsborgere i lyset af de øgede sikkerhedsrisici som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, herunder anvendelse af migration som våben, sabotagehandlinger og potentielt misbrug af visa.Efter denne afgørelse kan russiske statsborgere ikke længere få visum til flere indrejser. Det betyder, at russiske statsborgere skal ansøge om et nyt visum, hver gang de planlægger at rejse til EU, hvilket giver mulighed for nøje og hyppig kontrol af ansøgerne for at afbøde eventuelle sikkerhedsrisici. En omfattende tilgang til sanktionerSanktioner mod enkeltpersoner, virksomheder og organisationerForbud mod import og eksportSanktioner vedrørende finansielle tjenesteydelser og forretningsserviceSanktioner på energiområdetSanktioner på transportområdetSanktioner mod varer med dobbelt anvendelseInddrivelse og konfiskation af aktiverSådan gør vi sanktioner effektive Denne side blev sidst opdateret den 12 februar 2026