Gå til hovedindholdet

Oversigt over Kommissionens reaktion på coronavirusudbruddet

Om Kommissionens reaktion på coronavirusudbruddet

EU-Kommissionen arbejder på alle fronter for at begrænse spredningen af coronavirus, støtte de nationale sundhedssystemer og modvirke pandemiens socioøkonomiske indvirkninger med hidtil usete foranstaltninger på både nationalt plan og EU-plan.

Europa-Kommissionens reaktion på coronavirusudbruddet

Eksempler på, hvordan Kommissionen har bidraget til at håndtere krisen:

Graphic of the commission's response

Tidslinje for EU's indsats

skaffe sikre og effektive vacciner til Europa og resten af verden

Kommissionens vaccinestrategi har til formål at:

Manufacturing icon

hjælpe medicinalvirksomheder med at øge deres produktionskapacitet og -hastighed

Contract icon

sikre tilstrækkelige forsyninger til medlemslandene gennem forhåndsaftaler med vaccineproducenter

Medical suitcase icon

udnytte fleksibiliteten i vores regler til at fremskynde udviklingen, godkendelsen og tilgængeligheden af vacciner

Vi skal skaffe vaccinedoser og støtte vaccinationen i EU-landene

Kommissionen har opbygget et bredt udbud af vacciner til EU-borgerne til rimelige priser. Den har indgået kontrakter med 8 lovende vaccineudviklere og dermed sikret en pulje på op til 4,2 milliarder doser:

Siden december 2020 har Kommissionen udstedt seks betingede markedsføringstilladelser for covid-19-vacciner: til BioNTech/Pfizer (21. december 2020), Moderna (6. januar 2021), Astra Zeneca (29. januar 2021), Johnson & Johnson (11. marts 2021), Novavax (20. december 2020) og Valneva (24. juni 2022). 

Leverancerne af vaccinedoser til EU-landene er steget støt siden december 2020. Vaccinationerne tog fart i hele EU, og i midten af 2022 var 86 % af den voksne befolkning i EU færdigvaccineret. 

Efterhånden som der er opstået nye varianter af coronavirusset, har Kommissionen mobiliseret midler til forskning af hastende karakter og er fortsat med at indgå forhåndsaftaler om indkøb af boostervacciner og tilpasning af vaccinerne til nye varianter.

Kommissionen har desuden iværksat et nyt fælles indkøb af medicinsk udstyr til vaccination. Kommissionen har desuden foreslået, at hospitaler og læger ikke skal betale moms af vacciner og testkits.

Vi skal forudse de nye virusvarianter

Europa-Kommissionen har oprettet Myndigheden for Kriseberedskab og ‑indsats på Sundhedsområdet (HERA) for at forebygge, opdage og hurtigt sætte ind over for sundhedskriser. 
 
HERA er et fælles ressourcecenter og operationelt kontrolcenter for EU-landene og EU-institutionerne med det formål at gøre EU bedre forberedt på grænseoverskridende sundhedstrusler. 

A doctor inspects a vaccine dose

På den ene side skal HERA foregribe trusler og potentielle sundhedskriser gennem indsamling af efterretninger og opbygning af det nødvendige beredskab. På den anden side skal HERA sikre, at der i tilfælde af en sundhedskrise udvikles, fremstilles og distribueres lægemidler, vacciner og andre medicinske modforanstaltninger (eksempelvis handsker og mundbind), hvilket der ofte var mangel på i den indledende fase af indsatsen mod coronavirusset.

HERA er en hovedhjørnesten i den europæiske sundhedsunion og omfatter en ny sundhedsberedskabs- og resiliensmission for hele EU, som kommissionsformand Ursula von der Leyen bebudede i sin tale om Unionens tilstand i 2021. HERA udfylder et hul i EU's indsats og beredskab på sundhedsområdet.

Ursula von der Leyen meddelte desuden, at beredskabs- og resiliensmissionen for hele EU får tildelt 50 mia. euro via Team Europe.

Vi skal opskalere produktionen

Den 4. februar 2021 oprettede Kommissionen en taskforce, der skulle bidrage til at øge produktionskapaciteten for covid-19-vacciner i EU – og fungere som et centralt kontaktpunkt for producenter med behov for støtte. Derudover skulle taskforcen identificere og afhjælpe flaskehalse i produktionskapaciteten og forsyningskæderne.

Blandt sine vigtigste resultater har taskforcen fundet og medvirket til at fjerne flaskehalse i vaccineproduktionen i EU, kortlagt EU's vaccineproduktionskapacitet i hele forsyningskæden og fremmet partnerskaber gennem matchmaking-arrangementer for produktion af vacciner og behandlinger. Den har også til formål at sikre tilstrækkelig langsigtet produktionskapacitet i Europa og støtte globale bestræbelser på at få adgang til og dele vacciner.

Vi skal finansiere forskning

Kommissionen har siden januar 2020 under Horisont 2020-programmet investeret over 660 mio. euro i udviklingen af vacciner, nye behandlingsformer, diagnosticering og medicinske systemer, der kan forhindre spredning af coronavirusset og redde liv.

Kommissionen har tilbudt CureVac, en meget innovativ europæisk vaccineudvikler, økonomisk støtte i form af et lån på 75 mio. euro fra Den Europæiske Investeringsbank.

Den Europæiske Investeringsbank har også underskrevet en finansieringsaftale på 100 mio. euro med immunterapivirksomheden BioNTech SE, som skal udvikle et vaccineprogram. EIB's finansiering støttes af både Horisont 2020 og investeringsplanen for Europa.

Vi skal sikre en global indsats

En global pandemi kræver en global løsning. Derfor arbejder Kommissionen på at sikre adgang til covid-19-vacciner for alle, også befolkningerne i lav- og mellemindkomstlande.

Donormaratonet mod coronavirus indsamlede i 2020 penge til at sikre adgang til behandling for coronavirus, test og vacciner for alle. Det startede i maj 2020 og kulminerede med et globalt donortopmøde og en koncert i juni samme år.

16 milliarder euro i tilsagn fra donorer i hele verden

Dette omfatter et tilsagn på 1,4 mia. euro fra Kommissionen

Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank er stærke tilhængere af COVAX, som er en verdensomspændende facilitet, der skal sikre fair og universel adgang til covid-19-vacciner.
    
Sammen med EU-medlemslandene har Team Europe indtil videre givet tilsagn om mere end 3 mia. euro til COVAX, hvilket gør EU til en af COVAX' største bidragydere.

Økonomiske foranstaltninger

EU's ledere er blevet enige om en genopretningspakke på 2,018 billioner euro (i løbende priser), som omfatter en kombination af EU-budgettet for 2021-2027 og NextGenerationEU. Ifølge aftalen vil Kommissionen kunne låne op til ca. 800 mia. euro (i løbende priser) på markederne.

Den 15. juni 2021 tilvejebragte Europa-Kommissionen i sin første NextGenerationEU-transaktion 20 mia. euro via en tiårig obligation, der forfalder den 4. juli 2031, til finansiering af Europas genopretning efter coronaviruskrisen og dens konsekvenser. Sammen med andre transaktioner i juni og juli har Kommissionen i alt tilvejebragt 45 mia. euro via NextGenerationEU. Midlerne vil nu blive anvendt til de første betalinger under NextGenerationEU, genopretnings- og resiliensfaciliteten og forskellige EU-budgetprogrammer. De første udbetaling under NextGenerationEU fandt sted i slutningen af juni og blev gennemført via REACT-EU-programmet. 

Ved udgangen af august havde Kommissionen vurderet og godkendt 19 af de indsendte nationale genopretnings- og resiliensplaner. De første rater til en samlet værdi af mere end 49 mia. euro er pr. 21. september blevet fordelt mellem Belgien, Cypern, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg og Portugal.

I 2020 vedtog Kommissionen andre støtteforanstaltninger som f.eks.:

paper with a list

økonomiske foranstaltninger, der supplerer Den Europæiske Centralbanks program for kriseopkøb til 1.850 mia. euro ud over det program til 120 mia. euro, der tidligere er blevet vedtaget.

icon aid rules

midlertidige statsstøtteregler, der tillader regeringerne at stille likviditet til rådighed for økonomien for at hjælpe borgerne og redde arbejdspladser i EU.

hand and building

udløsning af "undtagelsesklausulen", der giver maksimal fleksibilitet i vores budgetregler. Det skal hjælpe EU-landene med at støtte sundhedsvæsenet og virksomhederne og sikre arbejdspladser under krisen.

Folder with papers

screening af udenlandske direkte investeringer. Kommissionen har udstedt retningslinjer for at hjælpe medlemslandene med at beskytte kritisk vigtige europæiske aktiver og teknologier under den nuværende krise.

A clipboard with a checklist on it
Økonomisk vejledning til medlemslandene

Forårspakken i forbindelse med det europæiske semester udstikker retningslinjerne for den økonomiske politik for alle EU-landene i med hensyn til håndtering af konsekvenserne af pandemien. Henstillingerne fokuserer på at afbøde konsekvenserne af krisen på kort sigt og på at skabe vækst på lang sigt i overensstemmelse med vores grønne og vores digitale mål.

Social Europe - The European Pillar of Social Rights
Mobilisering af midler fra EU-budgettet og Den Europæiske Investeringsbank for at redde arbejdspladser og støtte virksomheder, der er ramt af krisen

Kommissionens SURE-initiativ om midlertidig støtte til at mindske risikoen for arbejdsløshed i en nødsituation skal hjælpe folk med at bevare deres job under krisen. SURE-støtten udgøres af sociale obligationer for at sikre, at hver enkelt euro har en klar social indvirkning. Nitten lande har modtaget over 94 mia. euro i støtte via SURE.

Kommissionen har desuden fremlagt retningslinjer for at sikre beskyttelsen af sæsonarbejdere i EU under coronaviruspandemien. De vejleder nationale myndigheder, arbejdstilsyn og arbejdsmarkedets parter om, hvordan sæsonarbejderes rettigheder, sundhed og sikkerhed garanteres, og om, hvordan de sikrer, at sæsonarbejdere kender deres rettigheder.

Office space
Ekstra økonomisk støtte til små og mellemstore virksomheder
  • EIB-Gruppen investerer yderligere 20 mia. euro i små og mellemstore virksomheder.
  • Kommissionen er sammen med EIB-gruppen i gang med at mobilisere 8 mia. euro for at hjælpe mindst 100.000 virksomheder
Coronavirus - Delivery of medical equipment from RescEU Reserve in Italy
Investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset

Kommissionen har fremlagt et investeringsinitiativ for at give medlemslandene likviditet her og nu. Det finansieres med ubrugte midler fra samhørighedspolitikken og omfatter:

Support to agriculture
For at støtte landbrugerne og landbrugssektoren har Kommissionen

Folkesundhed

Første skridt i retning af en europæisk sundhedsunion

Den 11. november 2020 lagde Kommissionen fundamentet til en europæisk sundhedsunion, som har to indsatsområder:

  • En stærkere ramme for sundhedssikkerhed, som indebærer:
    • Harmoniserede beredskabs- og indsatsplaner på alle planer – i EU, nationalt og regionalt. Disse planer vil regelmæssigt blive stresstestet og revideret af Kommissionen og EU-agenturerne.

    • Et EU-nødsystem, som vil udløse øget koordinering og hurtig indsats for at udvikle, lagre og skaffe det udstyr, der er nødvendigt for at håndtere krisen.

  • Mere robuste EU-agenturer:
    • Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme vil overvåge den epidemiologiske situation på grundlag af fælles data.

    • Det Europæiske Lægemiddelagenturs mandat vil omfatte sikkerheden af lægemidler og medicinsk udstyr, risikoen for mangler og kliniske forsøg med lægemidler.

    • Der vil blive oprettet en ny beredskabsmyndighed på sundhedsområdet (HERA).

Medicinsk vejledning til EU-landene 

Kommissionens panel bestående af syv uafhængige epidemiologer og virologer fremlægger videnskabeligt baserede retningslinjer og rådgiver om

  • beredskabsforanstaltninger, der gælder for alle EU-lande
  • mangler i den kliniske ledelse
  • prioritering af sundhedsydelser, civilbeskyttelse og andre ressourcer
  • politiske tiltag vedrørende langtidsvirkningerne af coronavirusudbruddet

På grundlag af videnskabelig rådgivning fra dette panel og fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har Kommissionen taget følgende skridt:

  1. 19. marts 2020

    Anbefalinger om smitteforebyggende adfærd, bl.a. at holde afstand til andre.

  2. 8. april 2020

    Kommissionen udsteder retningslinjer, der skal øge udbuddet af lægemidler og gøre dem lettere at få adgang til. Den offentliggør desuden en vejledning i kartelbekæmpelse, der angiver, hvornår et begrænset samarbejde mellem virksomheder er tilladt, navnlig om kritisk vigtige lægemidler til hospitaler. Kommissionen opretter også en "clearingcentral for medicinsk udstyr", der skal gøre det lettere at få overblik over tilgængelige forsyninger af bl.a. testsæt og tilpasse dem til efterspørgslen i de forskellige lande.

  3. 15. april 2020

    Retningslinjer for testmetoder, som skal hjælpe EU-landene til at bruge deres testsæt korrekt, særligt når restriktionerne ophæves.

  4. 16. april 2020

    Vejledning om udviklingen af sporingsapps, der fuldt ud overholder EU's databeskyttelsesregler, i forbindelse med den gradvise ophævelse af restriktionerne.

  5. 16. juni 2020

    EU-landene bliver med støtte fra Kommissionen enige om tekniske retningslinjer, der skal garantere, at kommunikationen mellem forskellige kontaktopsporingsapps fungerer, og at man kan udveksle informationer mellem dem.

  6. 3. juli 2020

    Kommissionen udsteder en betinget markedsføringstilladelse for lægemidlet remdesivir, hvilket gør det til det første lægemiddel, der bliver godkendt på EU-plan til behandling af covid-19.

  7. 29. juli 2020

    Kommissionen underskriver en aftale på 63 millioner euro med medicinalvirksomheden Gilead, som sikrer forsyning af Veklury, som er handelsnavnet for remdesivir. EU-landene og Storbritannien får adgang til Veklury med koordinering og støtte fra Kommissionen.

  8. 19. oktober 2020

    Kommissionen har lanceret en såkaldt europæisk gateway – en tjeneste som skal forbinde EU-landenes corona-apps. Midt i december forventes 13 nationale apps at være forbundet med hinanden via denne gateway.

  9. 2. december 2020

    Strategien for at sikre befolkningen mod covid-19 igennem vinteren anbefaler fortsat årvågenhed og forsigtighed i 2021, indtil udrulningen af sikre og effektive vacciner finder sted.

Kommissionen har afsat 3 mia. euro fra EU's budget, som suppleres med 3 mia. euro fra medlemslandene, til finansiering af nødhjælpsinstrumentet og det fælles rescEU-beredskabslager af udstyr.

Personlige værnemidler

Kommissionen bidrager til at sikre, at der er nok personlige værnemidler, ved at

  • arbejde tæt sammen med medlemslandene om at vurdere beholdningen af personlige værnemidler i EU, produktionskapaciteten og de forventede behov
  • sikre overensstemmelsesvurdering og markedsovervågning for at øge forsyningen af personlige værnemidler, uden at det går ud over sundheds- og sikkerhedsstandarderne
  • føre drøftelser med industrien om, hvordan produktionslinjerne kan omlægges for at producere flere personlige værnemidler, og give producenterne vejledning om, hvordan produktionen af værnemidler, håndsprit og desinfektionsmidler kan øges.

Test

COVID-19 testing centre of the Belgian Red Cross in Etterbeek

Kommissionen vedtog en henstilling til medlemslandene om testningsstrategier, herunder anvendelse af hurtige antigentest.

100 mio. euro fra nødhjælpsinstrumentet er investeret i indkøb og levering af sådanne test i medlemslandene. Sideløbende med det har Kommissionen lanceret fælles indkøb for at hjælpe EU-landene med at få flere af disse test.

Derudover har Kommissionen givet 35,5 mio. EUR fra nødhjælpsinstrumentet til Det Internationale Røde Kors Forbund for at øge covid-19-testkapaciteten i EU, uddanne frivillige og beskytte de mest sårbare.

Grænser og fri bevægelighed

I løbet af pandemien er Kommissionen kommet med henstillinger, der skal sikre, at EU-landene koordinerer deres aktiviteter, så man på samme tid bremser spredningen af virusset og sikrer den frie bevægelighed for personer og varer, så økonomien holdes i gang.

Kommissionen foreslog de digitale covidcertifikater for at fremme sikker fri bevægelighed i EU under pandemien.

Forordningen om EU's digitale covidcertifikat trådte i kraft den 1. juli 2021. EU-borgere og personer med bopæl i EU vil nu kunne få udstedt og kontrolleret deres digitale covidcertifikater i hele EU. Certifikaterne er enten digitale eller i papirform og gratis, og de kan anvendes som bevis for vaccination, test eller helbredelse.

I 2020 gjorde Kommissionen følgende på området:

  • udstedte retningslinjer for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte folkesundheden og sikre adgangen til varer og vigtige tjenesteydelser
  • vedtog retningslinjer for at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed, navnlig inden for sundheds- og fødevaresektoren.
  • udarbejdede vejledninger om sundheds-, hjemtransport- og rejseordninger for krydstogtspassagerer og fragtskibsbesætninger.
  • fremlagde forslag om at sikre, at alle foranstaltninger truffet af medlemslandene, der begrænser den frie bevægelighed som følge af pandemien, koordineres og kommunikeres klart på EU-plan, om at alle EU-lande bruger de samme farvekoder for risikoområder og følger de samme regler. Kommissionen vil også arbejde sammen med medlemslandene om en fælles karantænepraksis.
  • udarbejdede en vejledning om rejsende, der fritages for de midlertidige rejsebegrænsninger
  • gik i gang med at udarbejde en testprotokol for luftfarten og en EU-kontaktopsporingsformular, som skal gøre det lettere at rejse sikkert.
reopen eu visual

Re-open EU gør det lettere for borgerne at planlægge sikre rejser og ferier i hele Europa. Re-open EU-appen blev lanceret i december 2020. Med den finder du realtidsoplysninger om

  • grænser
  • tilgængelige transportmidler
  • rejserestriktioner
  • folkesundhed og sikkerhedsforholdsregler
  • et Europakort med en tydelige farvekoder

Bekæmpelse af bevidst misinformation

Kommissionen er i tæt kontakt med de sociale medier om tiltag, der kan fremme autoritativt indhold, højne brugernes bevidsthed og begrænse misinformation om coronavirus og reklamer i den forbindelse.

Hidtil er over 700 tilfælde af misinformation om coronavirusset blevet afdækket, offentliggjort og opdateret på www.EUvsDisinfo.eu. På Kommissionens websted om bekæmpelse af misinformation kan du finde materiale til faktatjek og punktering af myter.

Kommissionen anvender alle de værktøjer, der er til rådighed, og finansierer forskning for at hjælpe med at bekæmpe coronavirusrelateret bevidst og utilsigtet misinformation.

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten arbejder tæt sammen med de andre EU-institutioner og medlemslandene, bl.a. via det hurtige varslingssystem, der blev oprettet i marts 2019. Derudover samarbejder Kommissionen også med internationale partnere fra G7 og NATO.

A woman wearing a mask uses her phone

Den 10. juni 2020 præsenterede Kommissionen en række initiativer, der skal optrappe bekæmpelsen af bevidst misinformation om coronaviruspandemien, bl.a. med styrkelse af den strategiske kommunikation, det offentlige diplomati både i EU's umiddelbare nabolande og resten af verden, og støtte til uafhængige medier og journalister.

Disse initiativer indgår i EU's fremtidige arbejde på at bekæmpe misinformation, og Kommissionen foreslog to nye tekster i december 2020. Den første er en europæisk handlingsplan for demokrati, som styrker EU's bekæmpelse af bevidst misinformation, sikrer den løbende tilpasning til de trusler og den manipulation, og der udbredes, og støtter de frie og uafhængige medier. Den anden er forordningen om digitale tjenester, som fastlægger regler, der skal føre til, at de sociale medier i højere grad kan stilles til ansvar, når de modererer indhold, viser reklamer og anvender algorimtmer.

Det månedlige overvågningsprogram, som blev oprettet i forbindelse med underskrivelsen af EU's adfærdskodeks for bekæmpelse af desinformation på nettet, giver nu også information om indsatsen over for bevidst og utilsigtet misinformation om vacciner. I marts 2021 foreslog Kommissionen at gøre kodeksen stærkere og mere stabil og fleksibel ved at gå et skridt videre og udvide den på flere områder.

Dokumenter

15. JUNI 2021
The EU response to the coronavirus crisis
English
(3.4 MB - PDF)
Download

28. OKTOBER 2020
Factsheet - EU Coronavirus Response
English
(5.95 KB - HTML)
Download

19. JUNI 2020
Factsheet - EU medical and health support
English
(5.95 KB - HTML)
Download