Beskyttelse af demokratiet

Pakken om forsvar af demokratiet, som blev fremlagt den 12. december 2023, indeholder

• en meddelelse med en evaluering af det arbejde, der er udført under handlingsplanen for europæisk demokrati
• et lovgivningsforslag om fælles standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed for interesserepræsentationsaktiviteter, der har til formål at påvirke beslutningsprocessen i EU, og som gennemføres på vegne af tredjelande
• en henstilling om fremme af frie, robuste og retfærdige valg
• en henstilling om fremme af inddragelse og effektiv deltagelse af borgere og civilsamfundsorganisationer i udformningen af politik.

De fælles standarder for gennemsigtighed har til formål at

• beskytte EU's demokrati
• fremme tillid til samfundsinstitutionerne
• beskytte en åben offentlig debat mod skjult indblanding.

Formålet er at gennemføre ovenstående, samtidig med at der sikres fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og demokratiske værdier gennem forholdsmæssige politiske indgreb. For at understøtte pakken offentliggjorde Kommissionen også resultaterne af en supplerende Eurobarometerundersøgelse om demokrati.

I 2020 vedtog Kommissionen handlingsplanen for europæisk demokrati for at skabe mere modstandsdygtige demokratier i hele EU ved at

• fremme frie og retfærdige valg
• styrke mediefriheden
• bekæmpe desinformation.

Meningsfuld og aktiv borgerinddragelse og et aktivt civilsamfund var også tværgående prioriteter i planen. I 2023 forud for det næste valg til Europa-Parlamentet har Kommissionen gennemgået gennemførelsen af handlingsplanen og identificeret en række områder, hvor EU kan være proaktiv over for eksisterende og skiftende udfordringer.

I bilaget kan du se, hvordan handlingsplanen for demokrati er blevet fornyet

Hvis vi skal sikre vores europæiske demokrati, kræver det en målrettet indsats for at beskytte vores valgprocesser. Det betyder, at vi skal bevare frie og retfærdige valg, fastholde en åben demokratisk debat og tilpasse vores beskyttelsesindsats til en ny digital virkelighed.

De vigtigste tiltag på dette område omfatter

• lovgivning, der sikrer større gennemsigtighed, hvad angår sponsoreret politisk indhold ("politisk reklame"),sammen med støtteforanstaltninger og vejledning til de politiske partier og EU-landene
• revisionen af forordningen om finansiering af europæiske politiske partier
• en ny fælles operationel mekanisme for robuste valgprocesser gennem det europæiske valgsamarbejdsnetværk. Formålet er at opbygge kapacitet i medlemslandene til at imødegå risici i forbindelse med valg, især desinformation og cyberrelaterede trusler, i tæt samarbejde med NIS-samarbejdsgruppen (sikkerhed i informationssystemer).

Mediefrihed og mediepluralisme er afgørende for vores demokratier og er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder. Frie og pluralistiske medier er afgørende for muligheden for at stille magthaverne til ansvar og hjælpe borgerne med at træffe beslutninger på et velinformeret grundlag. Ved at give offentligheden pålidelige oplysninger spiller uafhængige medier en vigtig rolle i bekæmpelsen af desinformation og manipulation af den demokratiske debat. Forbedring af journalisters sikkerhed ved at beskytte dem mod misbrug af retssager og generel forbedring af mediepluralismen har været topprioriteter for EU's indsats på dette område:

• Den europæiske forordning om mediefrihed er et nyt regelsæt til beskyttelse af mediepluralisme og -uafhængighed i EU, som trådte i kraft i maj 2024. Forordningen skal sikre, at både offentlige og private medier lettere kan drives på tværs af grænserne i EU's indre marked uden unødigt pres og under hensyntagen til den digitale omstilling på medieområdet. Den indfører også et bedre samarbejde mellem mediemyndighederne ved hjælp af et nyt europæisk råd for medietjenester. De nye regler vil gælde fuldt ud fra den 8. august 2025.
• I 2022 foreslog Europa-Kommissionen nye initiativer til forbedring af beskyttelsen af journalister og menneskerettighedsforkæmpere mod misbrug af retssager. Direktivet, der trådte i kraft i maj 2024, omfatter bekæmpelse af urimelige retssager mod offentligt engagement i civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger. Det giver dommere mulighed for hurtigt at afvise åbenbart grundløse sagsanlæg mod journalister og menneskerettighedsforkæmpere. Det fastsætter også en række retsgarantier og retsmidler, blandt andet om skadeserstatning og afskrækkende sanktioner over for urimelige retssager. Samtidig vedtog Kommissionen også en supplerende henstilling for at tilskynde medlemslandene til også at tilpasse deres regler til lovgivningsforslaget for så vidt angår nationale sager og alle typer retssager, ikke kun på det civilretlige område. I henstillingen opfordres medlemslandene også til at træffe en række andre foranstaltninger, bl.a. inden for uddannelse og oplysning, med henblik på at bekæmpe SLAPP. 
• I 2021 udstedte Kommissionen en henstilling om at styrke journalisters og andre mediefolks sikkerhed. Henstillingen opfordrer bl.a. til at oprette uafhængige nationale støttetjenester, herunder telefoniske hjælpetjenester, juridisk rådgivning, psykologisk støtte og krisecentre for journalister og mediefolk, der er udsat for trusler. Den opfordrer også til øget beskyttelse af journalister under demonstrationer, større onlinesikkerhed og særlig støtte til kvindelige journalister. 

Beskyttelse af Europas demokratier mod truslerne og de skadelige virkninger af desinformation, informationsmanipulation og indblanding, især fra udenlandske aktører, har de senere år været en strategisk prioritet for EU. Demokratier verden over er ramt af en intensivering af desinformation og udenlandsk indblanding, som potentielt kan destabilisere deres demokratiske institutioner og forværre den samfundsmæssige splittelse, hvilket undergraver borgernes tillid. Dette forværres yderligere af digitaliseringen, hvilket gør det muligt at udbrede desinformation med en hidtil uset hastighed og effektivitet.

EU har med handlingsplanen for europæisk demokrati intensiveret sine bestræbelser på at reagere på denne trussel, både i og uden for EU. Den bygger på eksisterende EU-arbejde og er fast forankret i europæiske værdier og principper. Den beskytter ytringsfriheden og borgernes ret til at tilgå lovligt indhold.

De vigtigste tiltag på dette område omfatter

• styrket samarbejde, som bygger på eksisterende netværk for at koordinere EU-tiltag som svar på en bølge af desinformationskampagner
• en forstærket EU-værktøjskasse til bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding
• sikring af, at onlineplatformene tager mere ansvar for at forebygge spredning af desinformation gennem en styrket adfærdskodeks om desinformation, som fastsætter et sæt regler, der skal reguleres i fællesskab med platformene, i overensstemmelse med forordningen om digitale tjenester.

Sikring af større ansvarlighed hos onlineplatforme

Efter den vejledning, som Kommissionen vedtog i 2021 om, hvordan EU's eksisterende adfærdskodeks om desinformation kunne styrkes, blev der i juni 2022 underskrevet en ny adfærdskodeks, som samlede både store og specialiserede onlineplatforme, onlinereklamebranchen, forskning og civilsamfundet samt faktatjekkere. Kodeksen indeholder en bred vifte af forpligtelser, lige fra demonetarisering til gennemsigtighed og adgang til data. En vigtig del af kodeksen er en solid overvågningsramme og et åbenhedscenter for at sikre øget gennemsigtighed og ansvarlighed.

Den indeholder også en ramme for fælles regulering i overensstemmelse med forordningen om digitale tjenester, som forpligter meget store onlineplatforme og søgemaskiner til at vurdere de systemiske risici, som deres tjenester kan udgøre for samfundet, bl.a. risikoen for at deres tjenester misbruges til desinformationskampagner.

Stærke forbindelser mellem mennesker og de demokratiske institutioner, der repræsenterer dem, er et bærende princip i demokratisk modstandsdygtighed. Oprettelsen af et civilt råderum for borgernes og civilsamfundsorganisationernes engagement og deltagelse i de politiske beslutningsprocesser spiller en vigtig rolle i sikringen af vores demokratiers modstandsdygtighed, både under og efter valg.

Dette var en tværgående prioritet i handlingsplanen for europæisk demokrati. Konferencen om Europas fremtid gav os vigtige erfaringer med, hvordan man kan styrke borgernes engagement, hvilket førte til en ny fase med borgerdeltagelse med EU-borgerpaneler, der nu er en del af Europa-Kommissionens politiske beslutningsproces.

Kommissionen mobiliserer fortsat målrettet finansiering fra en lang række tilgængelige EU-programmer for at støtte for foranstaltningerne og målene i handlingsplanen for europæisk demokrati.

Som eksempler på disse finansieringsstrømme kan nævnes 

• fremme af valgintegritet, støtte til borgerdeltagelse, inddragelse af civilsamfundet og tillid til demokratiet gennem finansiering fra programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, Et Kreativt Europa, Erasmus+, Horisont Europa og Samhørighedsfonden
• øget finansiering til nyhedsmedieorganisationer i og uden for EU gennem finansiering fra Et Kreativt Europa, Et Digitalt Europa og programmet for menneskerettigheder og demokrati under et globalt Europa
• bekæmpelse af desinformation med henblik på at fremme mediekompetencer og hjælpe borgerne med at genkende desinformation gennem finansiering fra Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps.

For at gøre det nemmere at navigere gennem de forskellige programmer har Kommissionen oprettet en let tilgængelig portal, der fungerer som en fælles portal for EU-midler, og som giver mulighed for at finde bl.a. demokratirelaterede finansieringsmuligheder.

Beslægtede initiativer