Nødhjælpsinstrumentet (ESI) blev aktiveret i 2020 i den tidlige fase af covid-19-krisen. Formålet var at hjælpe EU-landene med at håndtere coronaviruspandemien. Det afhjælper behov, der bedst kan opfyldes på en strategisk og koordineret måde på europæisk plan indtil januar 2022.
Transport af nødvendige produkter, lægehold og patienter
En del af den samlede finansiering fra nødhjælpsinstrumentet blev tildelt mobilitetspakken, som ydede støtte til:
Fragt af medicinske artikler til de områder, hvor der var størst behov for dem, via finansiering af transporten af bistands- og nødhjælpsforsyninger til og mellem EU-landene.
Overførsel af patienter mellem EU-landene eller fra EU-lande til nabolande. På den måde kunne man udnytte overskydende kapacitet og aflaste sundhedstjenester, der risikerede at blive overbelastet. Det sikrede også behandling for så mange patienter som muligt.
Transport af sundhedspersonale og mobile lægehold mellem EU-landene og til EU fra nabolandene for at hjælpe mennesker, hvor der var mest brug for lægehjælp.
Denne ekstra finansieringsmulighed komr oven i den støtte, der allerede er til rådighed via EU-civilbeskyttelsesmekanismen, og det beskyttelsesudstyr, der leveres gennem rescEU.
Under aktiveringen af ESI gav Kommissionen mere end 164 mio. euro til forsendelse af medicinsk udstyr, vaccinationsrelateret udstyr og behandlinger samt 9 mio. euro til transport af lægehold og patientoverførsler.
Samlet set gik denne bistand til mere end 2.000 operationer ad luft-, land- og søvejen. Disse transporter omfattede livreddende personlige værnemidler og medicinsk udstyr til europæiske lande samt 515 sundhedsmedarbejdere og 135 patienter.
UV-robotter til desinfektion af hospitaler i hele Europa
Kommissionen stillede under covid-krisen 12 mio. euro til rådighed fra nødhjælpsinstrumentet til indkøb af 305 UV-desinfektionsrobotter. Robotterne kan hurtigt og sikkert desinficere en patientstue af standardstørrelse. Derved medvirker de til at lette presset på hospitalspersonalet og giver samtidig patienterne bedre beskyttelse mod infektion med patogener.
Uddannelse af sundhedspersonale i intensivbehandling
Kommissionen stillede under pandemien 2,5 mio. euro til rådighed til uddannelse af en tværfaglig pulje af sundhedspersonale, der skal støtte og hjælpe intensivafdelinger. Programmet løb i 8 måneder og gav mulighed for kurser til 17.000 læger og sygeplejersker på 700 hospitaler i hele EU. Det gav sundhedsmedarbejdere, der ikke regelmæssigt arbejder i intensivafdelinger, medicinske kompetencer inden for intensivbehandling. Det udvidede puljen af personale, der kan indsættes, hvis der på et tidspunkt bliver behov for en hurtig, midlertidig og betydelig opskalering af intensivafdelingernes kapacitet.
EU's digitale covidcertifikat
Forordningen om EU's digitale covidcertifikat indførtes den 1. juli 2021. Allerede den 17. marts 2021 fremlagde Europa-Kommissionen et forslag om indførelse af EU's digitale covidcertifikat, der skulle gøre det nemmere for borgerne at bevæge sig frit over EU's grænser på en sikker måde under pandemien. Den 27. september 2021 ydede Kommissionen tilskud til 20 EU-lande for i alt 95 mio. euro til indkøb af diagnostiske covid-19-test for at lette udstedelsen af det digitale covidcertifikat.
Certifikaterne skulle kunne bruges i alle lande
Kommissionen mobiliserede ca. 16 mio. euro via nødhjælpsinstrumentet til at oprette den nødvendige infrastruktur til udstedelse og verifikation af såkaldt interoperable certifikater, der viser, at indehaveren enten er vaccineret mod covid-19, er testet negativ for covid-19-test eller er blevet rask efter covid-19.
På grundlag af erfaringerne fra oprettelsen af European Federation Gateway Service (EFGS) til dataudveksling på tværs af grænserne mellem nationale kontaktopsporings- og advarselsmobilapplikationer udviklede Kommissionen EU-portalen. Dette blev den sikre digitale infrastruktur, der forbinder de nationale systemer, og som sørgede for pålidelig verifikation af interoperable certifikater i hele EU. Efter en vellykket pilotfase blev EU-portalen taget i brug den 1. juni 2021, hvilket gjorde det muligt at verificere certifikaterne på tværs af grænserne.
Sammenkobling af mobile kontaktopsporingsapplikationer på tværs af grænserne
Under pandemien indførte 22 EU- og EØS-lande nationale mobile kontaktopsporings- og advarselsapplikationer for at bryde kæden af coronavirusinfektioner og redde liv. Disse lande og Kommissionen arbejdede på at sikre, at applikationerne var interoperable på tværs af grænserne. 19 af de 22 lande var forbundet med European Federation Gateway Service (EFGS) og dermed forbundet med hinanden.
Der blev stillet ca. 10 mio. euro til rådighed under nødhjælpsinstrumentet til støtte for interoperabiliteten mellem mobile kontaktopsporings- og varslingsapplikationer. Heraf blev 7 mio. euro anvendt til at udvikle og udrulle EFGS – den EU-dækkende portal, der muliggjorde denne interoperabilitet. 3 mio. euro blev stillet til rådighed til at hjælpe medlemslandene med at tilpasse deres nationale applikationer og systemer, så de kunne forbindes til interoperabilitets-gatewaytjenesten.
Nyttige link
- Kommissionens reaktion på coronavirusset på folkesundhedsområdet.
- Spørgsmål og svar vedrørende nødhjælpsinstrumentet.
- Nødhjælpsinstrumentet: retsgrundlaget fra 2016 og aktiveringen i 2020.
- Kommissionens clearingcentral for medicinsk udstyr