Krisen i Mellemøsten

EU er fast besluttet på at tackle de komplekse kriser i Mellemøsten, herunder den seneste udvikling i Iran, og handler på flere fronter, lige fra evakuering af borgere og levering af humanitær bistand til diplomatisk engagement, for at nedtrappe og forebygge yderligere konflikter.

Konflikten i Iran

EU har utvetydigt fordømt Irans vilkårlige angreb. EU har siden den 28. februar 2026 været i konstant kontakt med ledere i hele Mellemøsten og Europa og har udvist solidaritet med lande, der er angrebet af Iran, og støttet det iranske folks demokratiske forhåbninger.

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, samt den højtstående repræsentant/næstformand Kaja Kallas har slået fast, at EU fortsat vil arbejde for regional stabilitet, og har indtrængende opfordret til

• øjeblikkelig nedtrapning og størst mulig tilbageholdenhed
• beskyttelse af civile og civil infrastruktur
• fuld overholdelse af FN-pagten.

EU's holdning blev gentaget i Det Europæiske Råds konklusioner af 19. marts 2026, hvor alle 27 ledere fordømte Irans angreb, krævede en øjeblikkelig våbenhvile og opfordrede til at stoppe angrebene på energi- og vandinfrastruktur.

Formand Ursula von der Leyen og formand António Costa hilste sammen med andre ledere våbenhvilen på to uger velkommen og opfordrede indtrængende de to parter til at forhandle om en hurtig og varig afslutning på krigen. 

Maritime sikkerheds- og energiforanstaltninger

EU har to flådeoperationer, der skal sikre søfartsruterne i Det Indiske Ocean og Det Røde Hav: EUNAVFOR Atalanta og EUNAVFOR Aspides.

Vi har i dag ikke noget umiddelbart problem med forsyningssikkerheden. EU har et velforberedt og modstandsdygtigt energisystem med foranstaltninger til at diversificere forsyningen, opbygge reserver og forbedre konnektiviteten. 

Men vi er fortsat udsat for globale prisudsving. Derfor har Europa-Kommissionen foreslået midlertidige og målrettede foranstaltninger for at yde øjeblikkelig hjælp og samtidig sikre strukturreformer af elprisernes centrale komponenter. Det omfatter bl.a. at udvide statsstøtten, forbedre neteffektiviteten, sænke elafgifterne i forhold til fossile brændstoffer og modernisere emissionshandelssystemet.

EU's reaktion på den israelsk-palæstinensiske konflikt

Hamas' voldelige og vilkårlige angreb i hele Israel den 7. oktober 2023 blev fordømt af EU, der bekræftede solidariteten med Israel og understregede landets ret til selvforsvar inden for rammerne af den humanitære folkeret. EU gentog behovet for til enhver tid at beskytte civile og udtrykte bekymring over de humanitære konsekvenser i Gaza som følge af israelske militære operationer og adgangsbegrænsninger.

EU så med tilfredshed på våbenhvilen fra oktober 2025 og løsladelsen af gidsler og opfordrede alle parter til fuldt ud at gennemføre den, herunder Israels tilbagetrækning fra Gaza og uhindret humanitær adgang. EU opfordrede indtrængende internationale interessenter til at styrke indsatsen for en tostatsløsning, hvor Israel og en palæstinensisk stat kan leve side om side i fred inden for sikre og anerkendte grænser. EU beklagede den fortsatte katastrofale humanitære situation i Gaza og opfordrede Israel til at tillade øjeblikkelig, uhindret adgang og vedholdende distribution af humanitær bistand i stor skala.

EU's humanitære bistand til det palæstinensiske folk

EU har været den største internationale donor til det palæstinensiske folk i mere end to årtier og har ydet over 1,25 mia. euro i humanitær bistand. Dette omfatter mere end 550 mio. euro siden oktober 2023. En del af denne bistand er blevet leveret gennem EU's humanitære luftbro, hvor 81 flyvninger siden da har transporteret over 5 400 ton vigtige forsyninger.

Gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen yder EU også bistand via Cyperns maritime korridor. Der er oprettet et EU-logistikknudepunkt i Cypern for at kanalisere bistand fra EU's medlemsstater til Gaza. Siden april 2024 er 451 patienter og 1 240 slægtninge blevet evakueret til EU med henblik på lægebehandling.