Nye bestemmelser imødekommer et presserende behov
Den ikkebæredygtige udnyttelse af naturressourcerne, særlig forringelsen og forureningen af jordbundene, er en væsentlig årsag til klima- og biodiversitetskrisen i EU. Dette har allerede kostet tusindvis af liv og milliarder af euro.
Tørke, naturbrande, vandknaphed og oversvømmelsesrisici er i hastig vækst og berører allerede på tragisk vis tre fjerdedele af de europæiske lande.
Tab af høstudbytte som følge af forringet miljø, forurening, tørke, hedebølger, oversvømmelser og nye skadegørere medfører omkostninger for landbrugere og fiskere. Men det er også dyrt for borgerne, da det øger fødevarepriserne.
Europa-Kommissionen har indført foranstaltninger, hvis langsigtede økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige fordele sikrer en bæredygtig udnyttelse af EU's naturressourcer.
Jordbund er en vigtig, levende naturressource, som er afgørende for miljøet, økonomien og samfundet. Det er en ikkevedvarende naturressource, hvor hundredtusindvis af arter interagerer og arbejder sammen. Jordbunden leverer et væld af økosystemtjenester, som vi er afhængige af for at forebygge katastrofer, afbøde klimaændringer og garantere fødevaresikkerhed.
Med det nye direktiv om jordbundsovervågning sætter EU kursen mod en sund jordbund i 2050 ved at:
- indføre krav til EU-landene om at overvåge og vurdere jordbundens sundhed
- hjælpe landbrugere og jordforvaltere med at forbedre jordbundens sundhed og modstandsdygtighed
- finde en løsning for gamle forurenede områder
- forbedre kendskabet til jordbundens sundhed
Nye teknologier kan hjælpe med at fremme modstandsdygtigheden for både landbrug og skovområder og beskytte høsten mod virkningerne af klimaændringer, tab af biodiversitet og miljøforringelse. Nye genomteknikker er innovative værktøjer, som hjælper med at øge vores fødevaresystems bæredygtighed og modstandsdygtighed.
De giver os mulighed for at udvikle forbedrede plantesorter, som er klimarobuste, modstandsdygtige over for skadegørere, kræver mindre gødning og pesticider, og kan sikre højere udbytter. Dette bidrager til at halvere brugen af og risikoen ved kemiske pesticider og mindske EU's afhængighed af landbrugsimport.
Hvad er nye genomteknikker?
Det er teknikker, der kan bidrage til at avle nye plantesorter hurtigere og med større præcision end klassiske forædlingsteknikker såsom frøudvælgelse eller krydsning. Nye genomteknikker kan producere en bred vifte af planteprodukter. Disse planter har måske kun små ændringer, der også kan forekomme i naturen eller gennem klassisk avl, eller de kan have mere komplekse ændringer.
De nye regler fra juni 2026 sikrer et højt beskyttelsesniveau for sundhed og miljø og bidrager samtidig til bæredygtighed inden for en lang række plantearter og skaber muligheder for forskning og innovation.
Med reglerne:
- fastlægges der to kategorier af planter fremstillet ved hjælp af nye genomteknikker: planter, der ligner planter med naturligt forekommende variationer, og planter med mere komplekse ændringer
- mindskes den administrative byrde for opdrættere og landbrugere
- sikres et højt beskyttelsesniveau for sundhed og miljø
- muliggøres solid overvågning af de økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger af produkter, der er frembragt ved hjælp af nye genomteknikker
Forbedring af planteformeringsmateriale og forstligt formeringsmateriale
Den europæiske frøsektor er den største eksportør på verdensmarkedet for frø.
Planteformeringsmateriale anvendes til reproduktion af andre planter (frø, stiklinger, rødder og rodknolde osv.). Forstligt formeringsmateriale (FRM) er derimod frø, planter og dele af træarter, som bruges til at skabe nye skove og til plantning af træer. Det er vigtigt, at lovgivningen følger med udviklingen på det videnskabelige område.
De nye regler, der blev vedtaget i juni 2026, skal:
- sikre kvaliteten og tilgængeligheden af FRM
- vedligeholde sunde skove og sikre, at det rette træ plantes på det rette sted til det rette formål
- opbygge en bæredygtig og innovativ FRM-sektor, der støtter biodiversiteten og hjælper med at imødegå fremtidige udfordringer
- sikre kvaliteten og sundheden af FRM
Yderligere oplysninger om planteformeringsmateriale og forstligt formeringsmateriale
Mindskelse af madspild og tekstilaffald
Reduktion af mad- og tekstilaffald kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne og yderligere reducere drivhusgasemissionerne fra disse sektorer.
Håndtering af madspild
EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til at halvere det globale madspild pr. indbygger på detail- og forbrugerniveau inden 2030. For at fremskynde EU's fremskridt kræver de nye EU-regler, der blev indført i september 2025, at EU-landene reducerer madspild:
- med 10 % inden for forarbejdning og fremstilling
- med 30 % pr. capita i detailhandelen, restauranter, cateringvirksomheder og husstande.
Håndtering af madspild sparer fødevarer til konsum, hjælper virksomheder og forbrugere med at spare penge og mindsker de miljømæssige virkninger af fødevareproduktion og -forbrug.
Bæredygtige og cirkulære tekstiler
Det europæiske tekstilforbrug har den fjerdestørste indvirkning på miljøet og klimaændringer — efter fødevarer, boliger og mobilitet. Dette forbrug er også et af de tre største belastninger af vand- og arealanvendelsen og de fem største med hensyn til anvendelse af råstoffer og drivhusgasemissioner i EU.
For at håndtere tekstilaffald gør nye regler fra september 2025 producenterne ansvarlige for tekstilprodukters fulde livscyklus og støtter en bæredygtig håndtering af tekstilaffald i hele EU ved at:
- indføre obligatoriske og harmoniserede ordninger for udvidet producentansvar for tekstiler i alle EU-lande, hvor producenterne dækker omkostningerne ved håndtering af tekstilaffald
- indføre en ensartet sondring mellem affald og brugte tekstiler – landene skal sikre, at særskilt indsamlede tekstiler sorteres for at forhindre, at affald fejlagtigt mærkes som genanvendeligt.
Ved at øge tilgængeligheden af brugte tekstiler kan man skabe lokale arbejdspladser og spare penge for forbrugerne i og uden for EU, samtidig med at tekstilproduktionens indvirkning på naturressourcerne mindskes.
Denne side blev sidst opdateret den 8 juli 2026