Fremme af vores europæiske levevis

Indfrielse af vores løfter

I en stadig mere uforudsigelig verden gjorde vi det til en prioritet at beskytte vores borgere og sikre vores fælles sikkerhed. I lyset af de konstant skiftende og nye trusler valgte vi en holistisk tilgang til sikkerhed og arbejdede på værktøjer til at beskytte europæerne. Vi beskyttede og sikrede vores ydre grænser, så de fungerer godt, og overvågede en sikker og vellykket udvidelse af Schengenområdet. Og efter Ruslands uberettigede angrebskrig mod Ukraine intensiverede vi vores forsvarskapaciteter og styrkede vores partnerskab med NATO. 

Da europæerne udviser stigende bekymring over spørgsmålet om migration og asyl, fokuserede vi også på at udvikle et fælles system til forvaltning af migration. Dette arbejde resulterede i pagten om migration og asyl, hvor ingen medlemsstat overlades til alene at håndtere presset fra migration, og asyl håndteres på en værdig og bæredygtig måde. Vi udnyttede også migrationens positive potentiale ved at lancere talentpartnerskaber med centrale partnerlande.  

Efterhånden som covid-19 blev overvundet, forpligtede vi os til at forberede EU bedre på at håndtere folkesundhedskriser i fremtiden. For at opnå dette er vi begyndt at opbygge den europæiske sundhedsunion, hvor alle EU-lande i fællesskab forbereder og reagerer på sundhedskriser. Den europæiske Union sørger for, at medicinske forsyninger er tilgængelige, til en overkommelig pris og innovative, og at EU-landene arbejder sammen om at forbedre forebyggelse, behandling og efterbehandling af alle former for sygdomme, herunder kræft. 

Indfriede løfter

Styring af migrationen 

• Vi vedtog pagten om migration og asyl i 2024, der etablerede et fælles system til bæredygtig forvaltning af migration med mekanismer til solidaritet mellem de medlemsstater, der står over for migrationsstigninger.
• Direktivet om det blå EU-kort trådte i kraft i november 2021 og gav højt kvalificerede arbejdstagere fra lande uden for EU mulighed for at drage fordel af hurtige indrejseprocedurer og bidrage til EU's økonomiske konkurrenceevne.
• Der blev udarbejdet talentpartnerskaber med centrale partnerlande, herunder Marokko, Tunesien, Egypten, Bangladesh og Pakistan.
• I 2023 foreslog vi en EU-talentpulje, der skal forbinde arbejdsgivere i EU med internationale jobsøgende.
• Det Europæiske Asylstøttekontor blev omdannet til et fuldgyldigt asylagentur: Den Europæiske Unions Asylagentur med flere værktøjer til at støtte medlemsstaterne i forvaltningen af asyl og modtagelse.
• Frontex' personale er blevet udsendt ved EU's ydre grænser, og dets stående korps vil nå op på 10,000 medlemmer i 2027.
• En global alliance til bekæmpelse af smugling af migranter (2023) og ajourført lovgivning styrkede indsatsen for at bekæmpe smugling med støtte fra Europol.   

Udvidelse af Schengenområdet: 

• Schengenområdet blev på vellykket vis udvidet til at omfatte Kroatien, Rumænien og Bulgarien, og dets forvaltning og regler blev ajourført.  

Bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet 

• Der er truffet konkrete foranstaltninger for bedre at forebygge og reagere på terrortrusler på grundlag af den dagsorden for bekæmpelse af terrorisme, der blev fremlagt i 2020.
• I februar 2021 trådte nye regler om styrket kontrol med lovligt ejede skydevåben og adgang til sprængstoffer i kraft.
• Vi lancerede en europæisk havnealliance for at øge havnenes modstandsdygtighed over for kriminel infiltration ved at styrke det arbejde, der udføres af toldmyndigheder, retshåndhævende myndigheder og offentlige og private aktører i havne i hele EU.
• I juli 2024 trådte reviderede regler til bekæmpelse af menneskehandel i kraft. Disse regler tilføjer tvangsægteskaber, ulovlig adoption og surrogatmoderskab som typer af udnyttelse. 

Politisamarbejde 

• Europols og Eurojusts mandater er blevet styrket sammen med nye ressourcer til at støtte det nationale politi i grænseoverskridende efterforskninger og få en hurtigere reaktion på organiseret kriminalitet og terrorisme. 

Styrkelse af kritisk infrastruktur og cyberrobusthed 

• Direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed trådte i kraft i 2023 og styrkede vores modstandsdygtighed over for naturkatastrofer, terrorangreb, sabotage og offentlige nødsituationer for kritiske enheder.
• NIS 2-direktivet udvider cybersikkerhedsreglerne til at omfatte nye sektorer såsom telekommunikationsudbydere, posttjenester, offentlig forvaltning og sundhedspleje.
• Forordningen om digital operationel modstandsdygtighed, der har været i kraft siden 2023, sikrer, at den finansielle sektor i Europa til enhver tid kan fungere i tilfælde af driftsforstyrrelser.
• Forordningen om cyberrobusthed, der blev vedtaget i 2023, forbedrer cybersikkerhedsniveauet for digitale produkter, fra babymonitorer, intelligente ure og computerspil til firewalls og routere.  

Bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn 

• I 2022 foreslog vi lovgivning for at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online, for at beskytte børn i den virkelige verden og onlineverdenen.  

Den europæiske sundhedsunion 

• Kommissionen oprettede sin egen Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) for at sikre, at EU og medlemsstaterne er parate til at reagere på grænseoverskridende sundhedstrusler.
• Vi oprettede en alliance for kritiske lægemidler for at kortlægge udfordringer og politiske løsninger på mangel på lægemidler, og i december 2023 fremlagde vi den første udgave af en EU-liste over kritiske lægemidler.
• I 2024 blev der opnået enighed om et europæisk sundhedsdataområde, der sætter mennesker i stand til at kontrollere og udnytte deres sundhedsdata i hele EU og fremmer et indre marked for digitale sundhedstjenester og -produkter.
• I 2021 lancerede vi den europæiske kræfthandlingsplan, som vil stille 4 mia. euro til rådighed til finansiering af bekæmpelse af kræft. 

Læs mere om, hvad Kommissionen har gjort for at forvalte migration ansvarligt og gøre Europa mere sikkert