Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

I 2022 blev InvestEU indført som Den Europæiske Unions nye langsigtede investeringsprogram. InvestEU har afløst EFSI med udgangspunkt i de positive erfaringer, der blev opnået med sidstnævnte.

Mål

EFSI havde til formål at afhjælpe investeringskløften i EU ved at mobilisere privat finansiering til strategiske investeringer, som markedet ikke kunne finansiere alene.

Fonden fokuserede på investeringer i infrastruktur og innovation samt finansiering til små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

Hovedelementer

EU tilvejebragte 26 mia. EUR i finansiering gennem en budgetgaranti og Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) egne midler (7,5 mia. EUR). Fonden blev oprettet inden for rammerne af EIB-Gruppens eksisterende strukturer, så den med udgangspunkt i EIB's erfaringer hurtigt kunne opstarte sine aktiviteter.

EFSI havde to hovedfokusområder: infrastruktur og innovation (forvaltet af EIB) og SMV'er (forvaltet af EIB og EIF).

Ved udgangen af 2020 havde EFSI opnået en betydelig succes og overgået det oprindelige mål om at mobilisere 500 mia. EUR i investeringer, hvilket vidnede om EU's tilsagn om at sætte skub i realøkonomien og fremme bæredygtig vækst. Nøglen til denne succes var EFSI's ekstraordinære multiplikatoreffekt – hver euro, som EFSI investerede, frigjorde 15 EUR i investeringer i hele EU, hvilket igen understregede fondens evne til at tiltrække betydelige midler fra den private sektor.

EFSI fastholdt sit momentum, idet de undertegnede transaktioner ved udgangen af 2022 udgjorde 87 mia. EUR. Disse investeringer mobiliserede skønsmæssigt 503 mia. EUR, hvilket viste, at EFSI fortsat spillede en vigtig rolle med hensyn til at tiltrække betydelige investeringer til centrale projekter. EFSI støttede initiativer, der stod over for markedssvigt eller mindre gunstige investeringsbetingelser, og sikrede derved den nødvendige finansiering til vigtige projekter. EFSI bidrog dermed til EU's mål om at øge den økonomiske modstandsdygtighed og styrke væksten. 

Tidslinje for EFSI

• Den 28. maj 2015 nåede EU-lovgiverne frem til en politisk aftale om EFSI-forordningen. Kun fire en halv måned tidligere, den 13. januar, havde Kommissionen vedtaget lovgivningsforslaget
• Den 13. december 2017 blev EFSI med EFSI 2.0-forordningen forlænget frem til udgangen af 2020, og finansieringen blev forhøjet fra 21 mia. EUR til 33,5 mia. EUR
• Den 16. december 2022 offentliggjorde Kommissionen den endelige evaluering af EFSI (SWD(2022) 443 final). 

Projekter, der var berettigede til finansiering inden for rammerne af EFSI:

• Projekter der havde stor samfundsmæssig og økonomisk værdi, og som bidrog til EU's politiske mål
• Projekter, der kunne tiltrække privat kapital ved at afhjælpe markedssvigt
• Projekter, der supplerede de eksisterende EIB- og EU-finansieringsmuligheder
• Økonomisk og teknisk levedygtige projekter
• Projekter, der var i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler
• Som eksempler på vigtige vækstfremmende områder, som EFSI var rettet mod, kan nævnes:
  • Infrastruktur (transport, energi, det digitale område, miljø, byplanlægning og sociale tjenester)
  • Uddannelse, sundhed, FoU, IKT, innovation
  • Vedvarende energi og energieffektivitet
  • Støtte til SMV'er og midcapselskaber.

Læs mere:

• Besøg EIB's websted
• Kontakt infodeskeib [dot] org (infodesk[at]eib[dot]org)