En økonomi, der tjener alle

Vi indfrier vores løfter

Vi har sigtet mod at fremme moderniseringen, digitaliseringen og dekarboniseringen for at gøre vores økonomi konkurrencedygtig og klar til det 21. århundrede. På denne måde kan vi opbygge en økonomi, der tjener mennesker og virksomheder. Dette vil bringe velstand samtidig med, at den sociale retfærdighed aldrig lades i stikken. 

Hjørnestenen i vores økonomiske politik har været NextGenerationEU, den genopretningsplan på 800 mia. euro efter pandemien, der investerer i bl.a. havvindmølleparker, eltog, førsteklasses digitale offentlige tjenester og hospitaler i verdensklasse. Vi har opfordret virksomhederne til at gennemføre hårdt tiltrængte reformer gennem statsstøtteforanstaltninger og har gjort vores handelspolitik mere bæredygtig og beslutsom. 

Vi har støttet små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i Europas økonomi, for at styrke deres konkurrenceevne. Det var helt afgørende, at vi også har fokuseret på vores menneskelige kapital – på vores arbejdstageres færdigheder og trivsel – og lancerede en pagt for færdigheder for at give arbejdstagerne den uddannelse, de har brug for for at matche virksomhedernes behov. Derudover fastsatte vi regler for at sikre lige løn og forbedre mindstelønnen. 

Det er vores Union, der driver Europas velstand.  

Indfriede løfter

Økonomisk genopretning og modernisering 

• NextGenerationEU, der blev lanceret i maj 2020, har ydet over 800 mia. euro til investeringer i strategiske reformer og projekter, der skal gøre vores økonomier grønnere, mere digitale, konkurrencedygtige og modstandsdygtige. 

Handel og økonomisk sikkerhed 

• Vi nåede til enighed om et rekordstort antal handelsaftaler (42 præferenceaftaler med 74 lande) og indførte 180 handelsbeskyttelsesforanstaltninger ved udgangen af 2023, som beskytter næsten 500 000 europæiske arbejdspladser.
• Vi har gjort hidtil uset brug af de muligheder, som vores handelspolitiske værktøjer giver, hvilket har gjort det muligt for os at høste fordelene ved økonomisk åbenhed og samtidig håndtere risiciene i en stadig mere polariseret verden.
• I den første europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi nogensinde blev der peget på nye risici for vores økonomiske sikkerhed, som er opstået som følge af stigende geopolitiske spændinger og geoøkonomisk fragmentering. 

Økonomisk styring 

• I februar 2024 blev der opnået enighed om den mest omfattende reform af reglerne for økonomisk styring siden finanskrisen. 

Statsstøtte 

• I marts 2023 blev der vedtaget midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser for statsstøtte, som godkendte statsstøtteforanstaltninger på næsten 13 mia. euro for at fremskynde finansieringen af produktion af ren teknologi.
• Ni vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse blev godkendt med deltagelse af 22 medlemsstater på de strategiske områder batterier, mikroelektronik, brint og cloud computing. 

Færdigheder, arbejdstagerrettigheder og social beskyttelse 

• Vi har oprettet pagten for færdigheder for at give arbejdstagerne den uddannelse, de har brug for for at matche virksomhedernes behov.
• Vi har foreslået regler for at forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejde, en arbejdsform, der i 2021 fik over 28 millioner mennesker i arbejde. 
• Vi har fastsat regler om løngennemsigtighed for at føre det grundlæggende princip om "samme løn for samme arbejde" ud i livet, uanset om man er kvinde eller mand.
• Vi har indført en børnegaranti, så sårbare familier har råd til børnepasning, og mødre og fædre er i stand til både at arbejde og have en familie.
• Direktivet om kvinder i bestyrelser blev vedtaget, som fastsætter et mål om, at 40 % af de menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber skal være kvinder. 

Bæredygtig finansiering 

• EU's klassificeringsforordning – et klassificeringssystem for bæredygtige økonomiske aktiviteter – er blevet udviklet til at omfatte ca. 150 økonomiske aktiviteter, der dækker ca. to tredjedele af drivhusgasemissionerne i Europa.
• Standarden for grønne obligationer trådte i kraft i december 2023 og sikrede, at investorerne kan stole på, at deres investeringer er bæredygtige.
• Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, der trådte i kraft i begyndelsen af 2023, og giver investorerne adgang til de oplysninger, som de har brug for for at forstå indvirkningen på bæredygtigheden fra de virksomheder, som de investerer i. 

Digital finans 

• Takket være  forordningen om markeder for kryptoaktiver reguleres kryptoaktiver og deres tjenesteudbydere underkastes tilsyn siden juni 2023. 
• Forordningen om digital operationel modstandsdygtighed, der har været i kraft siden 2023, sikrer cybersikkerheden i den finansielle sektor i Europa og sikre, at den til enhver tid kan fungere i tilfælde af driftsforstyrrelser.
• Kommissionen fremlagde nye regler for straksbetalinger i euro, som blev vedtaget af medlovgiverne i februar 2024. 
• Vi vedtog forslag til en mulig fremtidig digital euro og beskyttelse af kontanter som lovligt betalingsmiddel. 

Global beskatning 

• Vi arbejdede sammen med medlemsstaterne om at sikre vedtagelsen af direktivet om indførelse af en effektiv minimumsskattesats for multinationale selskaber.
• Vi foreslog "Business in Europe: Framework for Income Taxation" (BEFIT), som vil gøre livet lettere for såvel virksomhederne som skattemyndighederne, idet der indføres et nyt fælles sæt regler for fastsættelse af virksomhedskoncerners beskatningsgrundlag.
• Vi foreslog, at der oprettes et hovedkontorsbaseret beskatningssystem for SMV'er for at gøre det lettere for SMV'er at beregne og betale skat, når de virker på tværs af grænserne i det indre marked. 

Toldunion 

• Kommissionen har fremlagt den mest ambitiøse og omfattende reform af EU's toldunion siden oprettelsen heraf i 1968. 

 Læs mere om disse resultater