Covid-19-pandemien var et stort chok for den europæiske og den globale økonomi. Covid-19-krisen var en udfordring for europæisk økonomi og for EU-borgernes eksistensgrundlag. Under denne sundhedskrise var det afgørende at beskytte de vigtigste sektorer i vores økonomi, virksomheder og arbejdstagere.
Kommissionen traf øjeblikkelige foranstaltninger for at afbøde pandemiens økonomiske konsekvenser, både ved at tillade en stærk indsats fra EU-landene og gennem økonomiske nødforanstaltninger og -initiativer, der skulle hjælpe arbejdstagere og arbejdsgivere og støtte økonomien under krisen. Samtidig med at Kommissionen håndterede de øjeblikkelige behov, reagerede den på det økonomiske chok med en hidtil uset genopretningsplan med investeringer og reformer – NextGenerationEU – som blev vedtaget sammen med det flerårige EU-budget for 2021-2027.
Beskyttelse af virksomheder og job
Kommissionen indførte foranstaltninger og instrumenter til beskyttelse af job og arbejdstagere, der blev påvirket af covid-19-pandemien.
Det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) for at bevare arbejdstagernes indkomst og holde virksomhederne kørende.
Siden 2020 har det ydet støtte til ca. 31,5 millioner ansatte og mere end 2,5 mio. virksomheder i 19 støttemodtagende EU-lande.
EU-tiltag for at booste ungdomsbeskæftigelsen og styrke unge som drivkraft i en digital og grøn økonomi.
Det er allerede blevet til en styrket ungdomsgaranti, en moderniseret europæisk ramme for erhvervsuddannelse og praktik og et fornyet skub til lærlingepladser. Siden 2014 har ungdomsgarantiordningen hjulpet mere end 36 millioner unge med at få tilbudt job, fortsat uddannelse, lærlingepladser og/eller praktikophold.
Søjleprincipper bliver til konkrete initiativer til gavn for borgerne.
Planen omfatter overordnede mål som EU skal nå senest i 2030, især skal mindst 78 % af befolkningen i alderen 20-64 år være i beskæftigelse, 60 % af alle voksne skal deltage i uddannelse eller træning hvert år, og antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, skal sænkes med mindst 15 millioner.
Beskyttelse af små og mellemstore virksomheder
De økonomiske konsekvenser af coronaviruskrisen på den europæiske økonomi varierede på tværs af industrier og virksomheder.
For at støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er) -– rygraden i EU's økonomi — sammensatte Kommissionen sammen med EIB-Gruppen en omfattende pakke støttet af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). For eksempel blev 714 mio. euro fra EFSI omdirigeret til Cosmes lånegarantifacilitet. Dette gjorde det muligt for Den Europæiske Investeringsfond (EIF) at give bankerne incitamenter til at yde likviditet til de SMV'er, der blev påvirket af coronaviruskrisen. Der blev givet mere fleksibilitet til facilitetens brugere, og garantisatsen blev forhøjet fra 50 til 80 %.
I slutningen af december 2022 havde støtten hjulpet til at yde likviditet til mere end 180.000 små og mellemstore virksomheder i hele Europa ved at give de lokale banker incitamenter til at yde mere end 10 mia. euro i likviditetsfinansiering under covid-foranstaltningen Cosme.
Støtte til regioner og lokalsamfund gennem samhørighed og investering
Nationale, regionale og lokale samfund stod i forreste linje mod pandemien og dens konsekvenser. Kommissionen ændrede reglerne for samhørighedspolitikken på få uger for at give EU-landene yderligere fleksibilitet, likviditet og forenkling gennem de to investeringsinitiativer gennem de to investeringsinitiativer som reaktion på coronavirusudbruddet, investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII) og investeringsinitiativer som reaktion på coronavirusset plus (CRII+). EU-landene kunne omfordele ubrugte midler fra samhørighedspolitikken til de sektorer, der havde mest brug for dem – sundhedspleje, erhvervsstøtte og beskyttelse af sårbare grupper. Værdien af disse foranstaltninger nåede op på 13 mia. euro alene i de første seks måneder og steg til de 24 mia. euro den er i dag. Foranstaltningerne var med til at holde virksomhederne i live under nedlukningerne, sørgede for, at hospitalerne havde det nødvendige udstyr og sikrede, at mennesker i sårbare situationer modtog al den medicinske og sociale støtte, de havde brug for.
NextGenerationEU styrkede samhørighedspolitikken med yderligere 50 mia. euro gennem det nyoprettede REACT-EU, som skulle bruges på genopretningen efter pandemien med særlig vægt på grønne og digitale prioriteter. REACT-EU bidrog til at genstarte virksomheder, fremme videnskabelig forskning og udvikling og yde tilgængelig uddannelse og jobstøtte til dem, der havde behov for det. Inden for de første tre måneder havde Kommissionen allerede godkendt over 80 % af de disponible midler for 2021.
Langsigtede initiativer til støtte for genopretningen
Sideløbende med indførelsen af foranstaltninger til at afbøde pandemiens økonomiske konsekvenser foreslog Kommissionen NextGenerationEU-pakken – EU's plan om at komme stærkere og mere modstandsdygtigt videre fra covid-19-krisen.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt instrument, som udgør kernen i NextGenerationEU. Via faciliteten skaffer Kommissionen penge ved at låne på kapitalmarkederne – dvs. udstede obligationer på vegne af EU. Disse penge bliver derefter brugt af medlemslandene til at gennemføre ambitiøse reformer og investeringer, der
-
gør deres økonomier og samfund mere bæredygtige og modstandsdygtige og bedre forberedt på den grønne og den digitale omstilling i overensstemmelse med EU's prioriteter
-
giver løsninger på de udfordringer, der er udpeget i de landespecifikke henstillinger som led i det europæiske semester, som er rammen for koordinering af de økonomiske og sociale politikker.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten er også central for gennemførelsen af REPowerEU-planen, Kommissionens investeringsplan, der skal afhjælpe de socioøkonomiske problemer og forstyrrelser på det globale energimarked som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
Både det flerårige EU-budget og NextGenerationEU understøttet af genopretnings- og resiliensfaciliteten blev vedtaget i december 2020. I august 2023 var der i alt blevet udbetalt 153 mia. euro ud af de 723 mia. euro (i 2022-priser), som var til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten.
De projekter, der er blevet finansieret gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, giver konkrete resultater for medlemslandenes og lokalsamfundenes økonomier på en lang række områder, bl.a. grøn og digital omstilling, social og territorial samhørighed, bæredygtig og inklusiv vækst, modstandsdygtighed og politikker for den næste generation. Der kan ses eksempler på projekter i alle medlemslandene på genopretnings- og resiliensfacilitetens website.
Den 19. marts 2020 vedtog Kommissionen de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte under covid-19-pandemien, så medlemslandene fuldt ud kunne udnytte den fleksibilitet, der er indbygget i statsstøttereglerne, til at støtte økonomien i forbindelse med coronavirusudbruddet. De midlertidige rammebestemmelser gjorde det muligt for medlemslandene at yde nødvendig og forholdsmæssig støtte til ellers levedygtige virksomheder, der endte i fare på grund af pandemien. Siden vedtagelsen har Kommissionen godkendt over 1020 nationale ordninger under de midlertidige rammebestemmelser, hvilket anslås til at udgøre 3 bio. euro i godkendt statsstøtte. I maj 2022 blev det meddelt, at de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte under covid-19-pandemien med visse undtagelser ikke ville blive forlænget efter den 30. juni 2022. Disse undtagelser er investerings- og solvensstøtteforanstaltninger, som vil gælde indtil den 31. december 2023.
Fleksibilitet i henhold til EU's budgetregler
Den 20. marts 2020 aktiverede Europa-Kommissionen for første gang nogensinde den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten som led i sin strategi for en hurtig og kraftfuld reaktion på coronaviruskrisen. Den generelle undtagelsesklausul gav medlemslandene mulighed for at fravige de almindelige betingelser, der ellers normalt gælder under den europæiske finanspolitiske ramme, og træffe foranstaltninger til at håndtere krisen på passende vis.
Den generelle undtagelsesklausul vil blive deaktiveret ved udgangen af 2023. I Kommissionens meddelelse om forårspakken under det europæiske semester fra maj 2022 blev det nævnt, at betingelserne for at deaktivere den generelle undtagelsesklausul vil blive anset for at være opfyldt fra 2024. Den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst fra november 2022 bekræftede dette, idet det blev bemærket, at den europæiske økonomi er kommet ud af en økonomisk nedgangsperiode. Økonomien er nået tilbage på niveauet før pandemien og har nu klaret sig igennem den kritiske fase med det energiprischok, der skyldes Ruslands angrebskrig mod Ukraine, selv om situationen stadig er meget usikker.