Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen
alt=""
Sammen om hjælpen til Tyrkiet og Syrien

Donorkonference for at skaffe penge, mobilisere ressourcer og koordinere nødhjælp efter de ødelæggende jordskælv

Disse informationer findes også på: tyrkisk | türkçe | arabisk | العربية

En donorkonference, der skal skaffe penge

I dag er det en rigtig god dag for den internationale solidaritet. Sammen med vores partnere har vi skaffet i alt 7 mia. euro til støtte for befolkningen i Tyrkiet og Syrien efter de ødelæggende jordskælv. Mere end halvdelen af pengene kommer fra Team Europe. Vi har vist verden, at vi støtter mennesker i nød. Og vi står altid sammen med vores partnere.

Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen

Målet med mødet var: at omsætte vores medfølelse og solidaritet til handling og at sikre en stærk, effektiv og koordineret indsats for at hjælpe de mennesker, der er ramt af de ødelæggende jordskælv. Som repræsentant for det svenske EU-formandskab er jeg taknemmelig for det gode samarbejde med Kommissionen om tilrettelæggelsen af dagens konference og meget imponeret over de betydelige resultater, vi har opnået i dag, og samtidig fuldt ud klar over det vigtige arbejde, der ligger foran os.

Ulf Kristersson, Sveriges statsminister

Samlede donationer

alt=""
7 mia. euro

blev skaffet i alt

Det samlede tilsagn fra denne internationale donorkonference beløber sig til 7 mia. euro, heraf 6,05 mia. euro i gavebistand og lån til Tyrkiet og 911 mio. euro i gavebistand til Syrien. Europa-Kommissionen og EU-landene samt Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling tegner sig med 3,6 mia. euro for mere end 50 % af de samlede Team Europe-donationer. Europarådets Udviklingsbank har også ydet et vigtigt bidrag på 500 mio. euro i lån og yderligere 3 mio. euro i gavebistand.

Midlerne til Tyrkiet vil blive anvendt til at dække humanitære behov og til genopbygningen af de berørte regioner. Den foreløbige skadesvurdering i Tyrkiet viser et meget stort behov på over 100 mia. US-dollar til genopretning af store skader på offentlig infrastruktur og beboelsesejendomme. Genopbygningsindsatsen skal sikre, at der tages hensyn til alle internationale standarder for byggeri i seismiske regioner og til prioriteterne i den tyrkiske grønne pagt. Midlerne til Syrien vil blive anvendt til at opfylde humanitære behov og støtte tidlig genopretning og opbygning af modstandsdygtighed.

* Team Europe omfatter EU, EU's medlemslande – herunder deres forvaltningsorganer og offentlige udviklingsbanker – samt Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD).

Tilsagn fra lande og organisationer

Tilskud til befolkningen i Syrien og Tyrkiet

Lån ydet af internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer til genopbygningen i Tyrkiet

Ud over gavebistand har multilaterale udviklingsbanker og en bilateral donor givet tilsagn om 4,3 mia. euro i lån til genopbygning i Tyrkiet. Vilkårene for disse lån er endnu ikke aftalt.

En samlet indsats fra EU's side

EU har fra starten aktivt støttet Tyrkiet og Syrien, i og med at EU's civilbeskyttelsesmekanisme blev aktiveret umiddelbart efter jordskælvene. 

21
EU-lande plus Albanien, Montenegro, Norge og Serbien
har mobiliseret bistand til Syrien og Tyrkiet
32
eftersøgnings- og redningshold
i Tyrkiet
6
lægehold, herunder 5 felthospitaler
har indtil nu behandlet mere end 15.000 mennesker i Tyrkiet

Desuden har EU mobiliseret sin strategiske rescEU-reserve og leveret 500 midlertidige indkvarteringsenheder, 2.000 telte og 8.000 senge til Tyrkiet fra sine nødlagre, som Sverige og Rumænien står for. 

I alt har EU givet humanitær bistand for næsten 8,6 mio. euro, som er gået til at afhjælpe befolkningens umiddelbare behov i Tyrkiet, og der er straks blevet mobiliseret ca. 10 mio. euro til at håndtere de umiddelbare konsekvenser af jordskælvet i Syrien.

Dokumenter

  • 24. MARTS 2023
Pledging Statement of the International Donors’ Conference for the people in Türkiye and Syria
  • 20. MARTS 2023
Faktablad: EU-støtte til befolkningen i Tyrkiet og Syrien efter jordskælvene
  • 16. MARTS 2023
Agenda: International Donors’ Conference
  • 20. MARTS 2023
List of participants from the Donors' Conference
  • 15. MARTS 2023
Media advisory: Donors' Conference

Seneste nyt