Har du nogensinde set en politisk reklame i en avis eller på et websted uden at være klar over, at den var fra et politisk parti eller en udenlandsk enhed? Det er bare ét eksempel på, hvad vi i stigende grad konfronteres med i informationsalderen. Fra den 10. oktober gælder der nye EU-regler, som skal gøre det lettere at navigere rundt i og forstå den komplekse politiske arena online og offline og sikre større gennemsigtighed. Reglerne gør det let at genkende politiske reklamer og gennemskue, hvem der betaler for dem, om reklamerne er målrettet os, og hvordan de blev det. Det betyder, at vi bedre kan udøve vores demokratiske rettigheder på et velinformeret grundlag. De nye regler sikrer også, at politiske reklamer fuldt ud respekterer retten til privatlivets fred, og at menings- og ytringsfriheden beskyttes. Fra nu af er det sådan i EU: at betalte og/eller målrettede politiske reklamer skal være mærket som sådanne og indeholde nogle vigtige oplysninger, bl.a. om, hvem der er sponsor, hvilket valg eller hvilken folkeafstemning de er knyttet til, hvor meget der er betalt, og hvilke målretningsteknikker der eventuelt er benyttetat der vil være strengere betingelser for at målrette politiske reklamer. Oplysninger, der er indhentet fra en person, må kun anvendes, hvis vedkommende har givet udtrykkeligt og særskilt samtykke til, at de må anvendes til politisk reklame. Visse kategorier af personoplysninger, f.eks. oplysninger om politisk overbevisning og racemæssig eller etnisk oprindelse, må ikke anvendes til profileringat der for at forhindre udenlandsk indblanding ikke må benyttes reklamer, som betales af sponsorer fra tredjelande, i tre måneder op til et valg eller en folkeafstemning. De nye regler gælder ikke holdninger, der udtrykkes i personlig egenskab, eller redaktionelt indhold. Forordningen regulerer ikke indholdet af politiske reklamer.Europa-Kommissionen har udstedt retningslinjer om, hvordan de, der berøres af reglerne, kan gennemføre dem effektivt. Dette omfatter sponsorer, reklametjenester, der tilbyder politiske reklamer, og udgivere af politiske reklamer. Disse regler for politisk reklame supplerer andre initiativer, som EU har iværksat for at beskytte vores demokrati og fremme frie og retfærdige valg. Kommissionen fremlagde i 2020 en handlingsplan for europæisk demokrati for at give borgerne mere indflydelse, styrke mediefriheden og opbygge mere modstandsdygtige demokratier i hele EU. I slutningen af 2025 vil Kommissionen vedtage det europæiske demokratiskjold, som er en strategisk ramme, der skal beskytte, styrke og fremme demokratiet i Unionen. Yderligere oplysninger Demokrati og valgret Pressemeddelelse om retningslinjer til støtte for gennemførelsen af forordningen om gennemsigtighed i politisk reklame Beskyttelse af vores demokrati og opretholdelse af vores værdier Portal om politisk reklame Detaljer Publikationsdato10. oktober 2025ForfatterGeneraldirektoratet for Kommunikation