Vacciner beskytter mennesker og samfund mod dødelige sygdomme. De har fuldstændigt udryddet kopper og praktisk taget fået andre sygdomme til at forsvinde, f.eks. polio.
Hvordan virker vacciner?
Vaccination bidrager til at opbygge vores immunforsvar over for almindelige sygdomme, som vi kan komme i kontakt med. I de fleste tilfælde kan vaccination forhindre, at vi får sygdommen.
I visse tilfælde kan man stadig få sygdommen efter at være blevet vaccineret, men symptomerne er mildere, og man bliver hurtigere rask.
Nogle af de sygdomme, som vacciner beskytter imod
- hepatitis B
- humant papillomavirus-infektion (HPV)
- influenza
- mæslinger, fåresyge og røde hunde
- polio
- stivkrampe
- tuberkulose
Bedre for alle
En vaccineret person har mindre risiko for at smitte andre med en smitsom sygdom, så hvis man bliver vaccineret, kan man altså hjælpe med at beskytte dem, der ikke selv kan blive vaccineret. Dette omfatter:
- spædbørn
- børn
- ældre
- mennesker med svagt immunforsvar som f.eks. kræftpatienter
Disse grupper nyder godt af, at andre bliver vaccineret, fordi sygdommen således ikke kan spredes i samfundet.
Det kræver en lang række vacciner at skabe denne gruppeimmunitet. Når et stort antal personer er blevet vaccineret, stoppes smittekæderne. F.eks. skal 95 % af befolkningen ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) vaccineres mod mæslinger for undgå yderligere spredning i samfundet.
Mindskelse af byrden for mennesker
Ved at sørge for, at flere mennesker er raske, bidrager vaccination til at mindske den sociale og psykologiske belastning for mennesker og byrden for sygehuse og sundhedssystemer. Dette betyder, at der kan anvendes ressourcer til at bekæmpe andre sygdomme som f.eks. kræft eller Alzheimers sygdom.
Hvordan virker covid-19-vacciner?
Vacciner virker ved at forberede en persons immunforsvar (kroppens naturlige forsvar) på at genkende og forsvare sig selv mod en specifik sygdom.
Opbygning af immunitet
Størstedelen af forskning i covid-19-vacciner omfatter generering af løsninger til alle eller dele af et protein, der er særligt for den virus, der forårsager covid-19. Når en person får vaccinen, vil denne udløse en immunreaktion. Ved de fleste covid-19-vacciner skal der anvendes to doser for at opbygge immunitet.
Hvis personen senere smittes med virusset, genkender immunsystemet virusset. Systemet er nu klar til at angribe virusset.
Denne type vaccine indeholder dele af "instrukser" fra det virus, der forårsager covid-19. Dette gør det muligt for kroppens egne celler at producere et protein, der er særligt for virusset.
Personens immunforsvar anerkender, at dette særlige protein ikke bør være i kroppen, og reagerer ved at producere et naturligt forsvar mod covid-19-infektionen.
Denne type vaccine indeholder dele af et protein, der er særligt for virusset.
Disse er tilstrækkelige til, at personens immunforsvar anerkender, at dette særlige protein ikke bør være i kroppen, og reagerer ved at producere et naturligt forsvar mod covid-19-infektionen.
Denne type vaccine anvender en anden harmløs virus til at give "instrukser" fra det virus, der forårsager covid-19.
Dette gør det muligt for kroppens egne celler at producere et protein, der er særligt for covid-19-virusset.
Personens immunforsvar anerkender, at dette særlige protein ikke bør være i kroppen, og reagerer ved at producere et naturligt forsvar mod covid-19-infektionen.
Valneva er en europæisk bioteknologivirksomhed, der udvikler en vaccine med inaktiveret virus fremstillet af det levende virus ved kemisk inaktivering.
Dette er en traditionel vaccineteknologi, der har været anvendt i 60-70 år, med etablerede metoder og et højt sikkerhedsniveau.
De fleste influenzavacciner og mange børnevacciner anvender denne teknologi.
Hvis den vaccinerede person senere udsættes for covid-19-virusset, kan det naturlige forsvar genkende proteinet i covid-19. Kroppens forsvar er klar til at dræbe virusset og forhindre, at det trænger ind i cellerne eller spredes yderligere.
Yderligere oplysninger om covid-19-vaccination
For yderligere oplysninger om vaccinationsprogrammet i dit land, se ECDC's vaccineplanlægningsværktøj og besøg de officielle websteder om vaccination for landene i Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
Eksempler på effektive vacciner
Takket være vaccination er kopper blevet fuldstændig udryddet. Det var en gang en almindelig sygdom, der slog en tredjedel af de mennesker, som fik den, ihjel. Det sidste naturlige tilfælde af kopper var i 1977, og sygdommen blev udryddet i 1980.
Polio er en smitsom sygdom, som mest rammer børn. En person ud af 200 udvikler uhelbredelig lammelse efter at have fået sygdommen. Der blev udviklet en vaccine i 1955, som blev indført i stor skala. Fra 2020 har der kun været enkelte tilfælde af polio i Pakistan og Afghanistan.
Mæslinger blev opdaget i 1954, og der blev indført en vaccine i 1963. Takket være vaccination faldt dødstallet for mæslinger i hele verden med 73 % mellem 2000 og 2018. 23 millioner dødsfald blev undgået. Nord-, Syd- og Mellemamerika har ikke haft nogen tilfælde af mæslinger siden 2002. Der er dog stadig udbrud af mæslinger i flere europæiske lande, fordi vaccinedækningen ikke er tilstrækkelig i visse områder.