Vi skal forsvare europæisk fred

Vi yder hjælp og støtte til mennesker i Ukraine

For første gang i historien og blot få dage efter starten på den russiske invasion, iværksatte EU den 4. marts 2022 direktivet om midlertidig beskyttelse. Ukrainske flygtninge fik rettigheder i EU, herunder opholdstilladelser, adgang til arbejdsmarkedet, boliger, sundhedspleje og, hvad der er helt afgørende, uddannelsesmuligheder for børn. 

Folk i EU-landene har åbnet deres hjem og deres hjerter for millioner af ukrainske krigsflygtninge og således givet midlertid beskyttelse til omkring 4 mio. mennesker. 

I tal

Takket være EU og andre donorer

Støtte til krigens flygtninge

Med CARE-initiativerne (samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa og pakken om fleksibel bistand til territorier) er der indført omfattende fleksibilitet i samhørighedspolitikken, hvilket har gjort det muligt at omfordele op til 17 mia. euro af de ikketildelte midler for 2014-2020 til støtte for mennesker, der flygter fra den russiske invasion.

EU-civilbeskyttelsesmekanismen

Gennem aktivering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen har EU på effektiv vis kanaliseret støtte til Ukraine fra samtlige 27 EU-lande såvel som Island, Nordmakedonien, Norge, Serbien og Tyrkiet. 

Vi skal udnytte EU's økonomiske og finansielle styrke fuldt ud

Solidaritetsbanerne mellem EU og Ukraine har muliggjort eksporten af en svimlende mængde på 49 mio. ton ukrainske landbrugsprodukter. Banerne sikrer ikke kun eksport af landbrugsvarer men også import af vigtige fornødenheder. Den samlede handelsværdi af varer, der er transporteret via solidaritetsbanerne, ligger på skønsmæssigt 99 mia. euro. 

I februar 2023 blev der indgående en skelsættende aftale mellem Kommissionen og Ukraine, som betyder, at Ukraine associeres med programmet for det indre marked som led i bestræbelsen på at øge markedsadgangen, skabe et smidigt erhvervsklima og stimulere langsigtet og bæredygtig vækst.

Opretholdelse af kritiske infrastrukturer

Nuklear sikkerhed

Eftersom Rusland fortsætter med at udsætte nukleare anlæg for fare, har EU leveret mere end 54,8 mio. euro i materiel bistand relateret til nuklear sikkerhed fra rescEU-beredskabslageret, bl.a. til at reparere udstyr og genopbygge laboratorier.

Energi

Som reaktion på Ruslands provokerende angreb på Ukraines energiinfrastruktur blev der hurtigt truffet nødforanstaltninger. Allerede tidligt i krigen tog EU et afgørende skridt for at stabilisere Ukraines og Moldovas elnet ved at synkronisere dem med det kontinentale europæiske net.

Telekommunikation

Kommissionen forhandlede med succes en aftale på plads med teleoperatører i EU og Ukraine for at lade ukrainske flygtninge anvende deres mobiltelefoner med minimale eller ingen roamingudgifter i en periode på tre måneder. Ud over at gøre roaming økonomisk overkommeligt distribuerede EU 2,5 mio. simkort til ukrainere på flugt og etablerede wi-fi-hotspots ved grænser og tilflugtssteder.

Vi hjælper Ukraine til at forsvare sig selv

Den europæiske fredsfacilitet har med sin finansiering på 5,6 mia. euro muliggjort levering af tanks, helikoptere, luftforsvarssystemer, misiler og ammunition.

Via EU's militære bistandsmission til gavn for Ukraine er der blevet uddannet over 25 000 ukrainske soldater. Vi er støt på vej mod vores mål om at have færdiguddannet 30 000 ukrainske soldater inden årets udgang.

I juli 2023 trådte forordningen om støtte til produktion af ammunition (ASAP) i kraft. Med denne forordning vil der blive indført specifikke, målrettede tiltag, der skal booste produktionen og føre til en sikker forsyning af ammunition i Europa.

EU har styrket Ukraines cyberrobusthed med en investering på 10 mio. euro, som skal gå til udstyr, software og andre relaterede former for hjælp.

Ruslands stilles til ansvar

Den ukrainske anklagemyndighed er gået i gang med at undersøge de mere end 100 000 tilfælde af påståede krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der anses for at være de mest alvorlige krænkelser af folkeretten. EU er stærkt engageret i at støtte efterforskning og retsforfølgning af disse forbrydelser med udgangspunkt i den stigende mængde bevismateriale.

EU har afsat 7,5 mio. euro til at støtte Den Internationale Straffedomstols efterforskning af de krigsforbrydelser, Rusland har begået. Kommissionen har også støttet oprettelsen af Det Internationale Center for Retsforfølgning af Aggressionsforbrydelsen mod Ukraine. Centeret, der begyndte sit arbejde i juli 2023, bidrager til den igangværende og fremtidige efterforskning af aggressionsforbrydelser og til udveksling og analyse af det bevismateriale, der er indsamlet siden den russiske aggression begyndte.

Vi indfører sanktioner, der svækker Ruslands krigsmaskine

EU har vedtaget 11 effektive pakker med sanktioner mod Rusland

Disse sanktioner rammer hjertet af Ruslands økonomi og afskærer landet fra vigtige teknologier og markeder, ligesom de hæmmer Kremls evne til at finansiere og føre krigen. 

EU har også vedtaget en række sanktioner over for Belarus som reaktion på landets engagement i invasionen af Ukraine. Iran er ligeledes blevet pålagt sanktioner pga. landets fremstilling og levering af droner, der anvendes til at angribe Ukraine. EU har desuden vedtaget en streng klausul, der skal modvirke omgåelse, hvilket betyder, at det er forbudt for både EU-borgere og -virksomheder bevidst at undlade at overholde sanktionerne.

Vi hjælper med genopbygningen og støtter Ukraines vej mod EU

Ukraines fremtid ligger i Den Europæiske Union. Det første tilsagn om fremtidigt medlemskab af EU blev bekræftet ved det første møde mellem kommissærkollegiet og den ukrainske regering og på topmødet mellem EU og Ukraine i februar 2023. Ukraine har siden juni 2022 haft status af EU-kandidatland på den betingelse, at der gennemføres vigtige reformer. Landet har taget de første nødvendige reformskridt, der er fastsat i Kommissionens udtalelse om Ukraines ansøgning om medlemskab af EU. 

Til trods for den igangværende krig er EU allerede begyndt at støbe fundamentet til Ukraines genopbygning, og der er også iværksat en international indsats. 

Vi indleder en ny fase i foreningen af vores kontinent

De chokbølger, som Putins angrebskrig har sendt, nåede omgående ud til EU's seks partnerlande i Vestbalkan. Vi har udvidet de solidaritetsforanstaltninger, som vi har truffet inden for EU, til også at omfatte Vestbalkan. I december 2022 blev der afholdt et historisk topmøde mellem EU og Vestbalkan, og det var første gang et sådant møde blev afholdt i regionen. I juni 2023 præsenterede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, en ny vækstplan for Vestbalkan. 

EU's forsvarssamarbejde er også blevet forstærket. Ved en folkeafstemning den 1. juni 2022 støttede de danske vælgere Danmarks tilslutning til EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og bragte dermed Danmarks 30 år lange fravalg af EU's forsvarssamarbejde til ophør. 

Siden 2021 har Kommissionen iværksat og gennemført Den Europæiske Forsvarsfond. Indtil videre har en række projekter modtaget mere end 3 mia. euro – en investering i morgendagens forsvarsteknologier og -systemer. I 2023 vil forsvarsfonden tilføre yderligere 1,2 mia. euro til projekter på vigtige forsvarsområder som viden om situationen i rummet, bekæmpelse af hypersoniske missiler og udvikling af en prototype for en europæisk patruljeringskorvet. 

Dokumenter