Politikprogrammet for det digitale årti med konkrete mål og målsætninger for 2030 er retningsgivende for Europas digitale omstilling:
IKT-specialister: der skal være mindst 20 millioner personer med IKT-speciale, og de kønsbaserede forskelle skal udlignes
Grundlæggende digitale kompetencer skal udbredes til mindst 80 % af befolkningen
Udbredelse af digital teknologi: 75 % af alle EU's virksomheder skal bruge cloud, AI eller big data
Innovatorer: øget opskalering og finansiering skal fordoble antallet af enhjørninger i EU
Digitalisering af virksomhederne: over 90 % af alle SMV'er skal nå op på mindst et grundlæggende IT-niveau
Konnektivitet: Gigabit til alle
Avancerede halvledere: vi skal fordoble EU's andel af den globale produktion
Data samt edge- og cloudcomputing: Der skal være 10.000 klimaneutrale, særdeles sikre edge nodes
Brug af computere: den første computer med kvanteacceleration skal i brug
De vigtigste offentlige tjenester: De skal være 100 % online
E-sundhed: 100 % af alle borgere skal have adgang til deres patientjournaler
Digital identitet: 100 % af alle EU-borgere skal have adgang til digital ID
Vejen mod det digitale årti
Politikprogrammet for det digitale årti 2030 fastlægger en årlig cyklus for samarbejdet om at nå de fælles målsætninger og mål. Cyklussen er baseret på en årlig mekanisme for samarbejde mellem Kommissionen og medlemslandene.
Samarbejdsmekanismen består af:
- et struktureret, gennemsigtigt system med delt overvågning baseret på indekset for digitalisering af økonomi og samfund (DESI), som gør det muligt at måle fremskridtene hen mod de enkelte 2030-mål
- en årlig rapport, hvor Kommissionen evaluerer fremskridtene og kommer med anbefalinger til tiltag. Den første rapport om status over det digitale årti forventes vedtaget i september 2023.
- strategiske køreplaner for det digitale årti, der justeres hvert andet år, og hvor medlemslandene beskriver de indsatser for at nå 2030-målene, som de har vedtaget eller planlagt
- en mekanisme til støtte for gennemførelsen af multinationale projekter – det europæiske konsortium for digital infrastruktur
Kommissionen har udarbejdet beskrivelser af forløb på EU-plan. Beskrivelserne af de grundlæggende forløb angiver, hvordan EU vil gøre fremskridt i overensstemmelse med de nuværende tendenser, og beskrivelserne af de planlagte forløb skitserer den kurs, som de årlige fremskridt skal følge for at målene bliver nået senest i 2030. Forskellen mellem de anslåede tendenser og den ideelle vej vil gøre det muligt for Kommissionen at holde øje med mangler i den nødvendige indsats.
Kommissionen skal inden 2026 gennemgå målene for at gøre status over den teknologiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling.
Projekter med deltagelse af flere lande
For at nå de digitale mål vil Kommissionen fremskynde og lette iværksættelsen af projekter med deltagelse af flere lande, der er store projekter, som intet EU-land vil kunne føre ud i livet på egen hånd.
Disse projekter kan:
- kombinere investeringer via EU's budget, bl.a. fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, med investeringer fra medlemslandene og den private sektor
- udbedre alvorlige mangler på det digitale område i hele EU
- understøtte et internetforbundet og sikkert digitalt indre marked, hvor parterne har gavn af indbyrdes kompatible systemer
Kommissionen har udarbejdet en foreløbig liste over projekter med deltagelse af flere lande. Listen omfatter investeringsområder såsom datainfrastruktur, laveffektprocessorer, 5G-kommunikation, højtydende databehandling, sikker kvantekommunikationsinfrastruktur, offentlig administration, blockchain, digitale innovationscentre, digitale færdigheder og cypersikkerhed.
Den første statusrapport om projekter med deltagelse af flere lande blev offentliggjort i september 2023.
Digitale rettigheder og principper
Den 15. december 2022 underskrev Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper sammen med Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, og Tjekkiets premierminister Petr Fiala, som repræsenterer det daværende rådsformandskab.
Erklæringen, som Kommissionen foreslog i januar 2022, viser EU's engagement i en sikker og bæredygtig digital omstilling, der sætter mennesket i centrum, i overensstemmelse med EU's kerneværdier og grundlæggende rettigheder.
Digitale teknologier skal beskytte borgernes rettigheder, støtte demokratiet og sikre, at alle digitale aktører handler ansvarligt og sikkert. EU fremmer disse værdier i hele verden.
Folk skal kunne færdes i et fair onlinemiljø, være beskyttede mod ulovligt og skadeligt indhold og stå stærkt, når de interagerer med nye og fremspirende teknologier som kunstig intelligens.
Det digitale miljø bør være sikkert og trygt. Alle brugere, fra børn til ældre, skal have indflydelse og beskyttes.
Teknologien skal forene og ikke splitte mennesker. Alle skal have adgang til internettet, digitale offentlige tjenester, rimelige arbejdsvilkår og indlæring af digitale færdigheder.
Borgerne skal kunne deltage i den demokratiske proces på alle niveauer og have kontrol over deres egne data.
Digitalt udstyr skal fremme bæredygtighed og den grønne omstilling. Folk skal have kendskab til deres enheders miljøpåvirkning og energiforbrug.
De digitale rettigheder og principper, der er beskrevet i erklæringen, skal supplere eksisterende rettigheder som dem, der er forankret i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og i EU-lovgivningen om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred. De skal udgøre en referenceramme for borgerne om deres digitale rettigheder samt vejledning til EU's medlemslande og virksomheder, når de beskæftiger sig med nye teknologier. De har til formål at hjælpe alle i EU med at få mest muligt ud af den digitale omstilling.
Den første vurdering af gennemførelsen af de digitale principper findes i rapporten om status over det digitale årti fra 2023.
Kommissionen vil også gennemføre en årlig Eurobarometer-undersøgelse for at overvåge, hvordan medlemslandene følger op. Den første Eurobarometerundersøgelse blev offentliggjort i juni 2023.