Et Europa klar til den digitale tidsalder

Vi indfrier vores løfter

Digital teknologi ændrer vores liv. I 2019 lancerede EU en digital strategi for at forbedre vilkårene for mennesker og virksomheder mht. den nye generation af teknologier og samtidig hjælpe EU med at nå sit mål om et klimaneutralt Europa senest i 2050. 

Strategien beskriver, hvordan dette årti kan blive Europas "digitale årti".  Der tilskyndes til innovation inden for digital teknologi for at holde os konkurrencedygtige, men der etableres også metoder til at minimere de negative risici. Europas digitale suverænitet styrkes, og der blev fastsat standarder med et klart fokus på data, teknologi og infrastruktur. 

EU har investeret milliarder i udbredelsen af fiberoptik og 5G i hele Europa, forbundet landdistrikterne og sikret hundredtusindvis af arbejdstagere de nødvendige færdigheder til den digitale fremtid. I de seneste år har Europa opnået mere for borgere og virksomheder på det digitale område end nogensinde før.   

Indfriede løfter

Borgernes og virksomhedernes rettigheder online 

• Forordningen om digitale tjenester pålægger de største platforme større ansvar for at fjerne ulovligt indhold såsom hadtale og desinformation samt ansvar for at tackle risici vedrørende børn og valg
• Inden udgangen af 2026 vil den digitale ID-tegnebog gøre det muligt for alle europæere at have en sikker digital identitet, der beskytter personoplysninger og fungerer i alle medlemsstater
• Forordningen om digitale markeder giver virksomhederne mulighed for at udfordre digitale "gatekeepere" ved at sikre retfærdige, åbne og åbne digitale markeder. 

 Kunstig intelligens 

• Vi har fremlagt den innovationsvenlige forordning om kunstig intelligens, der skal bidrage til at sikre, at AI-systemer, der anvendes i EU, er sikre, gennemsigtige, etiske, upartiske og under menneskelig kontrol.
• Vi har fastsat et mål om at investere mere end 1 mia. EUR om året i forskning og innovation inden for kunstig intelligens med det formål at tiltrække flere investeringer i kunstig intelligens hvert år i løbet af dette årti. 

 Data 

• Dataforordningen, som vil finde anvendelse fra september 2025, tilskynder til deling af data for dem, der genererer data, og gør vores cloudmarkeder mere konkurrencedygtige. Forordning om datastyrings ikrafttræden bidrager til at øge tilliden til dataformidlere og styrker datadelingsmekanismerne. 

 Cybersikkerhed 

• Forordningen om cyberrobusthed er blevet vedtaget. Den fastsætter høje cybersikkerhedsstandarder for alle forbundne enheder, der sælges i EU, fra babymonitorer, intelligente ure og computerspil til firewalls og routere 
• EU's forordning om cybersolidaritet, der blev vedtaget i 2024, vil forbedre reaktionen på cybertrusler i hele EU. 

 Industri 

• Gennem forordningen om europæiske mikrochips sigter EU mod at styrke sin konkurrenceevne og fordoble sin andel af det globale marked for halvledere til 20 % senest i 2030. Forordningen har allerede udløst offentlige og private investeringsplaner til en værdi af over 80 mia. EUR. 

Rummet 

• Vi har foreslået en plan for et rumbaseret sikkert kommunikationssystem i EU, der bl.a. kan støtte edgecomputing, tingenes internet, selvkørende biler, e-sundhed, intelligent arbejde og uddannelse, konnektivitet til flyvningen og til søs samt intelligent landbrug. 

Forbedring af digitale færdigheder  

• Kommissionen har iværksat programmer som akademiet for cybersikkerhedskompetencer og platformen for digitale færdigheder og job for at bidrage til at øge antallet af færdiguddannede inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og uddanne personer, der arbejder på digitale områder 
• Der findes også over 200 europæiske digitale innovationsknudepunkter spredt ud i hele EU. Disse knudepunkter hjælper virksomheder og offentlige organisationer med at tackle digitale udfordringer og forbedre deres konkurrenceevne. 

 Læs mere om disse resultater