Interessekonflikter

Kommissionen tager undgåelse af interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen EU-budgettet meget alvorligt. Situationer, der involverer interessekonflikter (også hvad der kan opfattes sådan), kan opstå når som helst. Det er helt essentielt, at de enten forebygges eller håndteres korrekt, når de forekommer. Det er vigtigt for, at såvel den offentlige sektor som de personer, der træffer beslutninger om forvaltningen af EU's midler, kan bevare deres omdømme og blive anset for at være upartiske. Og det er afgørende for retsstatsprincippets troværdighed som en af EU's grundlæggende værdier. Det er en væsentlig del af god regeringsførelse og forsvarlig økonomisk forvaltning at have fastlagt detaljerede politikker og regler for at undgå og kunne håndtere interessekonflikter og opfattede interessekonflikter.

Hvad er reglerne for at undgå interessekonflikter ved gennemførelsen af EU-budgettet?

De reviderede regler, EU Financial Regulationsom trådte i kraft den 2. august 2018, har forbedret de eksisterende tiltag til beskyttelse EU's finansielle interesser. Et godt eksempel er styrkelsen af reglerne om interessekonflikter (artikel 61 i finansforordningen fra 2018). Disse regler gælder nu – ud over for direkte og indirekte forvaltning – udtrykkeligt også for medlemslandenes myndigheder og enhver person, der anvender EU-midler under delt forvaltning.

Kommissionen har udsendt en vejledning, som har til formål at øge bevidstheden om reglerne om undgåelse af interessekonflikter, så de bliver anvendt og fortolket på en ensartet måde. Vejledningen indeholder også praktiske eksempler, forslag og anbefalinger, der skal give EU-institutionerne og medlemslandenes myndigheder vejledning i og værktøjer til at undgå interessekonflikter.

Vejledningen er en del af Kommissionens indsats for yderligere at beskytte EU's finansielle interesser. Vejledningen hænger desuden nøje sammen med forordningen om retsstatsprincippet, der fastslår, at hvis offentlige myndigheder ikke formår at undgå interessekonflikter, kan det være tegn på overtrædelser af retsstatsprincippet. Endelig er vejledningen et supplement til en effektiv opfølgning på, hvordan genopretnings- og resiliensplanerne gennemføres, og til landenes indsats for at overholde EU-budgettet i forbindelse med direkte, indirekte og fælles forvaltning.