Gå til hovedindholdet

Komitologi

EU-reglerne giver i visse tilfælde EU-Kommissionen ret til at vedtage gennemførelsesretsakter, der sørger for, at en bestemt lov gennemføres på samme måde i alle EU-lande. Komitologi dækker over en række procedurer, herunder møder i repræsentative udvalg, der giver EU-landene indflydelse på gennemførelsesretsakterne.

Hvornår anvendes det?

Komitologi anvendes, når Kommissionen har fået tildelt gennemførelsesbeføjelser i en lovtekst. Den samme lov fastsætter også, at Kommissionen skal bistås af et udvalg, når den fastlægger bestemmelserne i den gennemførelsesretsakt, der følger efter.

Komitologi er ikke obligatorisk for alle gennemførelsesretsakter – Kommissionen kan vedtage visse af dem uden først at høre et udvalg (f.eks. når den tildeler tilskud under en vis størrelse).

Gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter

Hvordan fungerer det?

Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, gælder én af følgende procedurer:

  • undersøgelsesproceduren – bruges især ved generelle foranstaltninger og særlige foranstaltninger, der kan få vigtige konsekvenser (f.eks. for skatteanliggender eller landbrugspolitikken)
  • rådgivningsproceduren – bruges normalt ved alle andre gennemførelsesretsakter.

Begge procedurer kræver en formel udtalelse fra et udvalg. Udvalget består af repræsentanter fra alle EU-lande, som typisk ved afstemning vedtager en udtalelse om den fremgangsmåde, Kommissionen har foreslået.

Afhængigt af proceduren kan udvalgets udtalelse være mere eller mindre bindende for Kommissionen.

Undersøgelsesproceduren

  • hvis et kvalificeret flertal (55 % af EU-landene og mindst 65 % af EU's samlede befolkning) stemmer for den foreslåede gennemførelsesretsakt, skal Kommissionen vedtage den
  • hvis et kvalificeret flertal stemmer mod den foreslåede retsakt, må Kommissionen ikke vedtage den
  • hvis der hverken er kvalificeret flertal for eller mod den foreslåede retsakt, kan Kommissionen enten vedtage den eller fremsætte en ny udgave med ændringer

Rådgivningsproceduren 

  • Kommissionen beslutter selv, om den vil vedtage den foreslåede retsakt, men skal "tage størst muligt hensyn" til udvalgets udtalelse, inden den træffer sin afgørelse.

Hvordan arbejder udvalgene?

Komitologiudvalgene nedsættes af lovgiveren (Rådet og EU-Parlamentet eller Rådet alene). De består af én repræsentant fra hvert EU-land og har en tjenestemand fra Kommissionen som formand.

Hvert udvalg fastsætter sin egen forretningsorden på grundlag af standardforretningsordenen for udvalg.

Kommissionens afdelinger forelægger udkast til gennemførelsesretsakter for de ansvarlige udvalg for at få deres udtalelse.

De fleste udvalg mødes flere gange om året i en af Kommissionens bygninger (normalt i Bruxelles).

Før hvert møde sender Kommissionen en mødeindkaldelse, en dagsorden og udkastet til en gennemførelsesretsakt til de nationale myndigheder. Efter mødet offentliggør Kommissionen udvalgets afstemningsresultater og et kortfattet referat i komitologiregistret.

Kommissionen offentliggør en årsrapport om komitologiudvalgenes arbejde, der fortæller detaljeret om deres arbejde på hvert politikområde.

Find et udvalg

Appeludvalget

Hvis Kommissionen er forhindret i at gennemføre en foreslået gennemførelsesretsakt (særligt hvis komitologiudvalget har stemt imod), kan den forelægge sagen for appeludvalget.

Appeludvalget fungerer på samme måde som de andre komitologiudvalg: det består af EU-landenes repræsentanter, men med en højere grad af repræsentation. Det har Kommissionen i formandssædet og følger samme afstemningsregler.

Derved får EU-landene mulighed for at tage en drøftelse til.

Hvis appeludvalget stemmer imod Kommissionens foreslåede gennemførelsesretsakt, skal Kommissionen rette sig efter denne afgørelse.

Appeludvalgets forretningsorden 

Rådets og Parlamentets tilsyn

Ud over EU-landenes kontrol gennem komitologiudvalgene er Kommissionens gennemførelsesbeføjelser også underlagt supplerende kontrol i Rådet og Parlamentet, som har:

  • ret til information – alle foreslåede tiltag fra Kommissionen, der drøftes i udvalgene, videregives samtidig til Parlamentet og Rådet
  • ret til indsigelse – hvor Kommissionens tiltag vedrører en lovgivningsmæssig retsakt, som vedtages gennem den almindelige lovgivningsprocedure, kan Parlamentet og/eller Rådet gøre indsigelse mod den foreslåede gennemførelsesretsakt, hvis den overskrider de beføjelser, Kommissionen har fået ifølge den oprindelige retsakt. Kommissionen er så forpligtet til at gennemgå sin foreslåede retsakt i lyset af denne indsigelse og afgøre, om den vil opretholde, ændre eller tilbagetrække forslaget.

Komitologiregistret

Komitologiregistret indeholder en liste over alle komitologiudvalg samt baggrundsinformation og dokumenter om arbejdet i de enkelte udvalg.

Documents

14. FEBRUAR 2017
Commission proposal amending the Comitology Regulation