Information og kapitler om de enkelte lande
Årsrapporten om retsstatsprincippet 2021, inklusive de 27 kapitler om de enkelte lande, beskriver såvel positive som negative udviklinger i medlemslandene på fire centrale områder for retsstatsprincippet: retssystemet, rammerne for bekæmpelse af korruption, mediepluralismen og andre institutionelle spørgsmål i relation til magtdelingen. Dette års rapport konsoliderer den øvelse, der blev indledt med rapporten fra 2020, samtidig med at Kommissionens vurdering uddybes og analysen af konsekvenserne af og udfordringerne ved covid-19-pandemien videreudvikles. Kapitlerne om de enkelte lande, som er baseret på en kvalitativ vurdering foretaget af Kommissionen, analyserer nye udviklinger siden den første rapport og opfølgningen på de udfordringer og udviklinger, som blev identificeret i 2020-rapporten.
Rapporten er en del af EU's bredere indsats for at fremme og forsvare sine grundlæggende værdier. Dette arbejde omfatter den europæiske handlingsplan for demokrati og den fornyede strategi for gennemførelsen af chartret om grundlæggende rettigheder, samt målrettede strategier for fremskridt hen imod en Union med ligestilling. Et andet relateret aspekt er overvågning af anvendelsen af EU-retten og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder under chartret, herunder gennem anvendelse af traktatbrudsprocedurer.
2021 Rule of law report - Communication and country chapters
Metode
Vurderingen i de 27 kapitler om de enkelte lande er udarbejdet i overensstemmelse med den metode, som er aftalt med medlemslandene, Kapitlerne har ikke til formål at give en udtømmende beskrivelse af retsstatssituationen i hvert enkelt medlemsland, men at præsentere de væsentlige udviklingstendenser. Vurderingen henviser til EU-retlige forpligtelser, herunder dem, der følger af Domstolens retspraksis. Desuden udgør Europarådets anbefalinger og udtalelser en nyttig referenceramme for relevante standarder og bedste praksis.
Årsrapporten om retsstatsprincippet er resultatet af et tæt samarbejde med medlemslandene og trækker på mange forskellige kilder. Alle medlemslandene deltog i processen ved at yde skriftlige bidrag og i forbindelse med de særlige landebesøg, der fandt sted fra marts til maj. Som led i disse landebesøg afholdt Kommissionen over 400 virtuelle møder med nationale myndigheder, uafhængige organer og interessenter, herunder repræsentanter for civilsamfundet. En målrettet høring af interessenter gav desuden mange værdifulde tværeuropæiske og landespecifikke bidrag. Europarådet bidrog også med en oversigt over sine seneste udtalelser og rapporter om EU's medlemslande. Inden vedtagelsen af denne rapport har medlemslandene fået mulighed for at fremlægge faktuelle opdateringer til deres respektive kapitler.
Netværket af nationale kontaktpunkter for retsstatsprincippet, som blev etableret i 2020 i forbindelse med oprettelsen af mekanismen, har fortsat fungeret som en løbende kommunikationskanal med medlemslandene med henblik på udarbejdelse af rapporten samt udveksling af bedste praksis.
2021 Rule of law report - methodology
Bidrag fra medlemslandene
Alle medlemslandene blev opfordret til at fremlægge oplysninger om væsentlige udviklinger, navnlig siden vedtagelsen af den første årlige retsstatsrapport. Oplysningerne blev opdelt i de fire aspekter af retsstatsproblematikken, der er omfattet i rapporten - retssystemet, rammerne for bekæmpelse af korruption, mediepluralismen og andre institutionelle spørgsmål i relation til magtdelingen - og blev fremlagt i et aftalt format. Det skriftlige input fra medlemslandene blev suppleret med drøftelser under landebesøgene og med oplysninger fra interessenter.
2021 Rule of law report - input from member states
Målrettet høring af interessenter
Som led i udarbejdelsen af årsrapporten om retsstatsprincippet 2021 har Kommissionen opfordret interessenterne til at bidrage skriftligt ved at deltage i en høring, der løb fra den 1. februar til den 8. marts 2021. Høringen gav over 200 tværeuropæiske og landespecifikke besvarelser fra en række EU-agenturer, europæiske netværk, nationale og europæiske civilsamfundsorganisationer og faglige organisationer samt andre europæiske og internationale aktører. De informationer, der er fremkommet ved denne høring, har bidraget til Kommissionens vurdering af udviklingen i medlemslandene.