Gå til hovedindholdet

Det digitale samfund og informationssamfundet

5. temaområde for EU-strategien for børns rettigheder EU-tiltag, der skal sikre, at børn kan navigere sikkert i det digitale miljø og udnytte dets muligheder

EU strategy on the rights of the child - pillar 5

Børns rettigheder i det digitale miljø

Børn er digitalt indfødte. Hvis muligheden er der, og de har adgang til de nødvendige ressourcer, kan de let navigere på internettet, de sociale medier og andre digitale værktøjer. Onlineverdenen giver mange muligheder for læring, social interaktion, udvikling af færdigheder, leg og tilrettelæggelse af dagligdagen. Hjælpemidler og programmer hjælper børn med handicap med bl.a. at skabe kontakt til deres jævnaldrende og deltage i undervisning. Der er dog stadig udfordringer. Ikke alle børn har lige adgang til internettet, elektroniske værktøjer og enheder. Den digitale verden kan åbne op for trusler som f.eks. misbrug, cybermobning, hadefuldt sprog, skadeligt indhold og misinformation. Overdreven lang tid foran skærmen kan føre til sundhedsproblemer.

EU-tiltag, der skal sikre, at børn kan navigere sikkert i det digitale miljø og udnytte dets muligheder

EU-rammerne, der skal beskytte børns rettigheder i det digitale miljø:

I henhold til den nye EU-strategi for børns rettigheder forpligtede Europa-Kommissionen sig til at:

  • vedtage en opdateret strategi for bedre internet for børn i 2022
  • skabe og fremme en børnestyret proces for at udvikle et sæt principper, som industrien skal fremme og overholde
  • fremme udviklingen og anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi, der er tilgængelig for alle, og hjælpeteknologier til børn med handicap, såsom talegenkendelse, undertekster og andet, bl.a. i forbindelse med Europa-Kommissionens konferencer og arrangementer
  • sikre fuld gennemførelse af den europæiske lov om tilgængelighed
  • øge indsatsen for at bekæmpe alle former for seksuelt misbrug af børn på internettet, f.eks. ved at foreslå særlig lovgivning, såsom forpligtelser om, at udbydere af onlinetjenester skal opdage og indberette materiale om seksuelt misbrug af børn på internettet.