Gå til hovedindholdet

Den europæiske naboskabspolitik

Den europæiske naboskabspolitik udstikker rammerne for EU's forbindelser med 16 af de nærmeste østlige og sydlige partnere. Naboskabspolitikken er et centralt element i EU's udenrigspolitik og fokuserer på at skabe stabilitet i regionen med hensyn til politik, økonomi og sikkerhed.

Initiativer

Formålet med det østlige partnerskab er at styrke forbindelserne mellem EU og dets seks østlige nabolande: Armenien, Aserbajdsjan, Belarus (Hviderusland), Georgien, Moldova og Ukraine.

Samarbejdet med de sydlige nabolande omfatter ti partnerlande: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina*, Syrien og Tunesien.

Der er også etableret samarbejdsprogrammer for alle nabolande, som supplement til bilaterale og regionale samarbejdsprogrammer – nogle bistandsaktiviteter kan forvaltes mere effektivt og fleksibelt på interregionalt plan.

Formål

  • Stabilisering af nabolandene gennem økonomisk udvikling, øget beskæftigelsesegnethed, ungdomstiltag, transport- og energiforbindelser, migration, mobilitet og sikkerhed
  • Fremme af EU's kerneværdier som god forvaltningspraksis, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder
  • Lettelse af samarbejdet på regionalt plan: Det østlige partnerskab og Middelhavsunionen

Kontekst

Den europæiske naboskabspolitik er en ramme for mere effektive og stærkere partnerskaber med EU's naboer mod øst og syd, som bygger på fælles interesser og en indsats fra begge sider. 

EU arbejder på at fremme stabiliteten og samarbejdet med de pågældende lande gennem finansiel støtte fra det europæiske naboskabsinstrument.

Dokumenter

9. JANUAR 2018
Review of the European neighbourhood policy