Håndtering af Ukraines presserende militære og forsvarsmæssige behov EU og medlemslandene har mobiliseret 69,3 mia. euro i militær støtte til Ukraine. Dette omfatter 6,1 mia. euro via den europæiske fredsfacilitet til støtte for levering af militært udstyr.EU's militære bistandsmission til støtte for Ukraine, der finansieres med 362 mio. euro, har desuden imødekommet de ukrainske væbnede styrkers uddannelsesbehov ved at uddanne 85 200 ukrainske soldater. Forøgelse af EU's produktionskapacitetDen europæiske forsvarsindustri har også øget sin produktionskapacitet, hvad angår ammunition, med 40 %. Det er vigtigt at fremskynde leveringen af missiler og ammunition, bl.a. med initiativet "1 mio. stykker artilleriammunition", og forsyne Ukraine med flere luftforsvarssystemer. EU vil også øge sin produktion af ammunition og missiler efter vedtagelsen af forordningen om støtte til produktion af ammunition (ASAP). Takket være ASAP vil EU's forsvarsindustri kunne producere mere og hurtigere, da forordningen styrker industrien i hele forsyningskæden for ammunition og missiler i EU. Det er en direkte reaktion på Det Europæiske Råds opfordring til hurtigt at levere ammunition og om nødvendigt missiler til Ukraine og til at hjælpe EU-landene med at genoprette deres lagre ved at indføre målrettede foranstaltninger. Øget samarbejde mellem EU og Ukraine om forsvarsindustri Som beskrevet i hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab 2030 har angrebskrigen gjort det klart, at Ukraine har en yderst innovativ forsvarsindustri med betydelig ekspertise i sektorer som kunstig intelligens og droneteknologi. Unge og dynamiske ukrainske virksomheder kan give inspiration til udviklingen af en styrket europæiske forsvarskapacitet, hvilket vil øge Europas konkurrenceevne. Med henblik herpå har Europa-Kommissionen taget en række skridt til at uddybe forsvarsindustrisamarbejdet mellem EU's medlemsstater og Ukraine.Kommissionens forslag til en forordning om et program for den europæiske forsvarsindustri baner vejen for Ukraines integration på det europæiske marked for forsvarsmateriel gennem et særligt støtteinstrument for Ukraine (USI) og ved at åbne programmets aktiviteter for Ukraines deltagelse. Som led i strategien for den europæiske forsvarsindustri (EDIS), der blev vedtaget i marts 2024, åbnede Europa-Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) EU's kontor for forsvarsinnovation i Kyiv for yderligere at styrke forsvarsforbindelserne mellem EU og Ukraine.I juli 2025 lancerede Europa-Kommissionen og Ukraine BraveTech EU, der er et fælles initiativ mellem EU og Ukraine, som skal fremskynde innovation på forsvarsområdet gennem et tættere samarbejde. BraveTech EU skaber sammen med Den Europæiske Forsvarsfond, EU's ordning for forsvarsinnovation (EUDIS) og Ukraines BRAVE1-forsvarsteknologiplatform en fælles ramme for fælles udvikling, afprøvning og udbredelse af banebrydende forsvarsløsninger. Sidst opdateret: den 22. december 2025 Relaterede links Den europæiske fredsfacilitetEU's militære bistandsmission til støtte for Ukraine
EU og medlemslandene har mobiliseret 69,3 mia. euro i militær støtte til Ukraine. Dette omfatter 6,1 mia. euro via den europæiske fredsfacilitet til støtte for levering af militært udstyr.EU's militære bistandsmission til støtte for Ukraine, der finansieres med 362 mio. euro, har desuden imødekommet de ukrainske væbnede styrkers uddannelsesbehov ved at uddanne 85 200 ukrainske soldater.