Menneskets historie er kendetegnet ved migration. I dag som tidligere flytter folk sig for at undslippe krig, fattigdom og sult eller for at søge bedre levevilkår på sikker afstand af voldsomme klimahændelser.
Samtidig er migration en global udfordring, som kræver fælles europæisk handling, der er rodfæstet i europæiske værdier. Der er tale om et komplekst spørgsmål med mange udfordringer, der skal håndteres:
- sikring af hurtig og retfærdig asylbehandling samt effektiv tilbagesendelse
- fokus på at skabe lovlige adgangsveje til EU
- forebyggelse af ulovlig migration
- bekæmpelse af migrantsmugling og menneskehandel
- sikring af EU's ydre grænser
Migrationen i tal
Selv om der ofte tales om irregulær migration, er det en kendsgerning, at irregulære indrejser kun udgør en lille del af migrationen til EU.
De seneste årlige tal viser følgende om migrationen til og fra EU (data for 2021):
Pagten om migration og asyl
Pagten om migration og asyl bygger på en samlet tilgang og udgør en fælles europæisk reaktion på migration. Den gør det muligt for EU at forvalte migrationen på en retfærdig og bæredygtig måde og sikre solidaritet mellem EU-landene. Samtidig skaber den sikkerhed og klarhed for mennesker, der ankommer til EU, og beskytter deres grundlæggende rettigheder. Pagten, som Kommissionen foreslog i september 2020, blev vedtaget af Europa-Parlamentet i april 2024.
Pagten om migration og asyl vil sikre, at medlemslandene deles om indsatsen på en ansvarlig måde og udviser solidaritet med de lande, der beskytter vores ydre grænser, og med dem, der oplever et særligt migrationspres. Derudover betyder pagten, at den irregulære migration til EU forebygges.
Desuden gør pagten EU og EU-landene i stand til at reagere hurtigt i krisesituationer, når landene står over for indvandring i stort omfang, eller når tredjelande eller ikke-statslige enheder udnytter migranter i et forsøg på at destabilisere EU.
Se forslagenes status og en tidslinje over lovgivningsarbejdet
De vigtigste politikker
Asylansøgere og flygtninge
Med pagten om migration og asyl forbedrer EU behandlingen af asylansøgninger i EU ved at tage hånd om flygtninge og personer med behov for international beskyttelse og hjælpe asyllande.
Flygtninges migrationsruter er ofte farlige, og for tusindvis af mennesker sker det med livet som indsats, når de krydser ørken og hav i håbet om en bedre fremtid. EU samarbejder med EU-medlemslandene og internationale partnere om genbosætning og supplerende adgangsveje for migranter fra prioriterede regioner og presser på for at få øget antallet af personer, der kan opnå indrejsetilladelse.
Lovlig migration: Vi skal tiltrække folk med færdigheder og talent
Den lovlige migration er vigtig for den økonomiske velstand. Fordi vi har en aldrende befolkning i EU, og fordi der bliver stadig flere grønne og digitale job, der kræver nye færdigheder, kæmper de europæiske arbejdsgivere med at finde de arbejdstagere, de har brug for. For at tiltrække og fastholde flere dygtige folk vedtog Kommissionen pakken om færdigheder og talent i april 2022.
Som led i denne pakke foreslog Kommissionen at revidere direktivet om en kombineret tilladelse og direktivet om fastboende udlændinge samt at oprette en EU-talentpulje.
Revisionen af direktivet om fastboende udlændinge vil
- forenkle indrejsebetingelserne, så det bliver lettere at opnå status som fastboende udlænding i EU
- forbedre rettighederne for fastboende udlændinge og deres familier
Det reviderede direktiv om en kombineret tilladelse vil
- strømline proceduren for den kombinerede tilladelse til arbejde og ophold og dermed gøre processen lettere og hurtigere for ansøgere og arbejdsgivere
- give ansøgere mulighed for at indgive ansøgninger fra lande både i og uden for EU
Den 18. december 2023 nåede Rådet og Parlamentet til politisk enighed. I de reviderede regler er der fastlagt fælles rettigheder for arbejdstagere fra lande uden for EU med hensyn til arbejdsvilkår, social sikring, anerkendelse af kvalifikationer og skattefordele.
EU's talentpulje, som Kommissionen foreslog i november 2023, vil være det første EU-dækkende redskab, der har til formål at lette international rekruttering og give tredjelandsstatsborgere mulighed for at arbejde i EU.
Schengenområdet
Schengenområdet er et område uden kontrol ved de indre grænser, der danner grundlag for den frie bevægelighed for mere end 425 millioner EU-borgere samt tredjelandsstatsborgere med bopæl eller på besøg i EU. Genindførelsen af grænsekontrol skal forblive ekstraordinær, strengt tidsbegrænset og en sidste udvej, hvis der er konstateret en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed. Der skal sikres fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser i Schengenområdet.
Forslaget om ændring af Schengengrænsekodeksen har tre primære formål, nemlig at:
- gøre det nemmere at sørge for, at kontrollen ved de indre grænser kun bruges som en sidste udvej, og at gøre det muligt for EU-landene at benytte alternative og rimelige metoder på en fleksibel måde
- drage nytte af erfaringerne fra covid-19-pandemien
- håndtere de seneste udfordringer ved EU's ydre grænser
Visumpolitik og digitalisering af Schengenvisa
Den 13. juni 2023 nåede Europa-Parlamentet og Rådet frem til en politisk aftale, der gjorde det muligt at digitalisere Schengenvisumproceduren. Med de nye regler moderniseres visumprocedurerne, idet der oprettes en EU-onlinevisumansøgningsplatform, og det nuværende visummærkat gøres digitalt. I efteråret 2023 foreslog Kommissionen at revidere mekanismen til suspension af visumfritagelsen for at understøtte EU-landene i at bekæmpe misbrug af visumfri indrejse.
Vi skal styrke EU's ydre grænser
EU-landene har det primære ansvar for forvaltningen af deres afsnit af de ydre grænser. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) yder dog efter anmodning teknisk og operationel støtte til EU-landene både ved forvaltningen af de ydre grænser og tilbagesendelsesoperationer.
Frontex omfatter den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, som frem mod 2027 udvides til 10.000 ansatte for at effektivisere den integrerede europæiske grænseforvaltning.
På grundlag af såkaldte statusaftaler indsætter Frontex ligeledes det stående korps og teknisk udstyr i lande uden for EU, navnlig lande beliggende på vigtige migrationsruter. EU har i øjeblikket statusaftaler med Moldova, Nordmakedonien, Montenegro, Albanien og Serbien.
EU-lovgivningen kræver, at den europæiske grænse- og kystvagt, herunder Frontex og EU-landenes grænseforvaltningsmyndigheder, udfører deres opgaver i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.
EU-midlerne har til formål at øge EU-landenes grænseforvaltningskapacitet, f.eks. med patruljevogne, elektronisk overvågning, patruljefartøjer og overvågningsfly.
Der er iværksat pilotprojekter i samarbejde med Rumænien og Bulgarien for at vise, hvordan grænseprocedurerne bedst kan anvendes i praksis, f.eks. ved registrering, hurtig og retfærdig asylbehandling og tilbagesendelse. Frontex, EU's Asylagentur og Europol støtter disse pilotprojekter.
Vi skal bekæmpe migrantsmugling
Smuglernetværk har adgang til en række værktøjer, der anvendes til kriminelle formål, både online og offline, og de er yderst tilpasningsdygtige i deres måde at agere på. EU har akut brug for nye hjælpemidler for at kunne bekæmpe disse kriminelle netværk.
Som en del af den fornyede EU-handlingsplan for bekæmpelse af migrantsmugling (2021-2025) fremsatte Kommissionen i november 2023 to lovgivningsforslag, der skal give EU større muskler til at
- forebygge og forhindre formidling af ulovlig indrejse, transit og ophold i EU
- styrke Europol, så det bliver bedre til at bekæmpe migrantsmugling og menneskehandel
Den 28. november 2023 lancerede Kommissionen desuden en global alliance til bekæmpelse af migrantsmugling for at styrke det internationale samarbejde om forebyggelse og håndtering af migrantsmugling og for at skabe alternativer til den irregulære migration.
Internationale partnerskaber
Hvis EU's migrationspolitik skal lykkes, er vi nødt til at gøre vores win-win-partnerskaber med lande uden for EU endnu stærkere.
Kommissionen har et tæt samarbejde med centrale partnere samt oprindelses- og transitlande om at bekæmpe irregulær migration, migrantsmugling og menneskehandel, som bringer menneskers liv i fare. Gennemførte tilbagesendelser sender samtidig et stærkt signal til smuglerne.
Kommissionen arbejder også på at etablere sikre og lovlige adgangsveje til EU og hjælper partnerlandene med at gøre noget ved de grundlæggende årsager til irregulær migration. En del af dette er at skabe flere muligheder for unge, herunder job til dem i deres hjemlande.
Ved hjælp af økonomisk bistand gennem eksempelvis instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og Global Gateway støtter EU investeringer i uddannelse, forretningsmuligheder, jobskabelse og afbødning af virkningerne af klimaændringer i en lang række lande.